Slutningen af sommerferien

45 7 2
                                    

(Lyt til stemningsmusik)

Hvem havde troet at Jakob og jeg blev så gode venner i løbet af sommeren. De mange lange sommernætter brugte vi sammen, hvor Jakob viste mig Ejby på en helt anden måde. Der var så meget jeg endnu ikke havde set.

"Så er vi her Ida." Jakob har et lumskt smil på hans læber da vi stopper op rundt om et hushjørne. Jeg ser på ham med et opløftet øjenbrun og spørger forvirret. "Hvad mener du... der er jo ingen ting her." Han kigger derefter ned i jorden og griner, bagefter tager Jakob fat i min skuldre og vender mig om, sådan jeg står med ryggen imod ham.

" Han kigger derefter ned i jorden og griner, bagefter tager Jakob fat i min skuldre og vender mig om, sådan jeg står med ryggen imod ham

Oops! Această imagine nu respectă Ghidul de Conținut. Pentru a continua publicarea, te rugăm să înlături imaginea sau să încarci o altă imagine.

"Jeg har noget jeg vil vise dig..." Hvisker Jakob i mit øre, sådan det kilder i hele kroppen. Forsigtigt putter han sine hænder foran mine øjne, hvor alt bliver mørkt for mig.
Hvis Jakob og jeg ikke var blevet bedstevenner, så havde jeg aldrig givet ham lov til at dække mine øjne. Jeg hader mørket. Hader det! Men jeg stoler på ham, da han er min første drengeven jeg nogenside har haft.

Jakob begyndte at skubbe mig fremad. Men det er ikke let at gå når jeg ikke kan se noget, og det eneste jeg kan høre er Jakobs grin, når han er ved at styrer mig ind i buske og vejskilte. "Så styr mig ordenligt!" Råber jeg, imens jeg går med strakte arme, for at kunne føle hvis jeg støtte ind i flere ting. Jeg kan lige forstille mig, hvor dum jeg ser ud i andres øjne, idet Jakob og den gående zombie kommer gående hen af vejen.

"Okay, nu skulle det ske snart." Siger Jakob spændt og stopper med at skubbe mig fremad. "Hvad?" Spøger jeg og kigger forvirret rundt, selvom Jakobs hænder holder for mine øjne.
Jakobs vender mig igen om, denne gang hen mod ham, hvor han fjerner sine hænder og smiler sødt til mig. Alt er sløret for mig, så jeg blinker et bar gange for at klargøre mit syn. Pludselig begynder Jakob at lyse op, men vi snakker ikke om hans charmerende smil. Nej, det lyser decideret på ham. "Det er det her jeg vil vise dig!" Siger han stolt og kigger fortryllet væk fra mig og ud.

Hans blik gøre mig nysgerrig, så jeg vender mig om for at finde ud af, hvad der lyser og er så smukt

Oops! Această imagine nu respectă Ghidul de Conținut. Pentru a continua publicarea, te rugăm să înlături imaginea sau să încarci o altă imagine.

Hans blik gøre mig nysgerrig, så jeg vender mig om for at finde ud af, hvad der lyser og er så smukt. Og idet jeg får vendt kroppen rundt bliver jeg mødt af utallige lys og lamper, som lyser op i hele Ejby. "Wow.." Er det eneste ord jeg kan udtrykke mig med, da jeg er blevet opslugt af alle de lys.

Min blinde kærlighedUnde poveștirile trăiesc. Descoperă acum