(Denne bog er baseret på en sand historie)
Før vidste jeg ikke hvad de mente med, "kærlighed gør blind." Men jeg kan spoile og fortælle, at jeg lærte det på den hårde måde.
Jeg har så mange sommerfugle i maven bare ved tanken om at det kun tales om få timer, før jeg sidder i en ny skole og ikke mindst i en ny klasse. Heldigvis gør det mig en smule trykkere, når Jakob har tilbudt at vi kan føles, sådan jeg også ved hvor jeg skal gå hen. "Vi mødes bare ude på vejen." Skriver han til mig. Først bliver jeg en smule forvirret, da han skriver, at vi skal mødes ude på vejen. "Der kommer jo biler." Siger jeg for mig selv, imens jeg sidder med mobilen i hånden og spekulere på, hvad jeg skal svare. Men efter jeg har tilbragt mange af mine sommerdage med Jakob har han vist mig, at det er sjældent at der kommer biler kørerne på vejen. Det kan jeg også godt se, da i København var der biler hele tiden på vejende.
Hurtigt som et lyn får jeg spist morgenmaden og løber ud af døren. Jakob står allerede på vejen og venter tålmodigt på mig. Vores blikke mødes og han smiler sødt til mig, idet han ser mig storme hen til ham.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
"Har man nerver på i dag, Ida?" Spørger han og fniser lidt. Jakob, kan nok godt fornemme på mig, at jeg er en smule nervøs. Men det er jo klart, jeg har jo aldrig mødt de andre eller været på skolen før. "En lille smule." Svare jeg genert og klør mig i baghovedet. Kort tid efter begynder vi at forlade vejen og går hen imod skolen. Vi bor ikke særligt langt væk fra skolen, måske tager det ca 7 minutter, at komme frem hvis man går hurtigt.
"Ida, sæt farten lidt ned!" Råber Jakob som er langt bag mig. "Nej, hvad nu hvis vi kommer for sent? Jakob, jeg nægter at kommer for sent på min første dag!" Han kommer derefter løbene op ved siden af mig og tager min hånd, sådan jeg sænker farten. Jeg stirre chokeret på ham, idet jeg kunne mærke min hånd blive varm. Mine følelser for Jakob er åbenbart ikke gået over endnu. Mine sommerfugle flyver som en tornado rundt i min mave, når Jakob røre ved mig. "Er det forkert at have sådan nogle følelser i sådan en alder?" Spørger jeg mig selv idet jeg kigger ind i hans grønne øjne.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Han smiler til mig uden at sige et ord, hvorimod mine tanker flyver rundt. "Hvordan kan det lade sig gøre, at han er så rolig. Mit hjerte banker og jeg frygter, at mine håndflader er begyndt at blive svedige." Jeg slipper hans hånd uden at se på ham, for at undgå den akavet øjnekontakt, hvorefter jeg stikker min egen hånd ned i min jakkelomme, sådan han ikke kommer til at tage min hånd igen. "Jeg kan seriøst ikke klare flere af de her opstød, hvor han får mit hjerte til at banke ustyrligt."
