Starten

10 0 0
                                    

Starten på 2.g er kommet. Det betyder friske unge piger i pastelfarvede kjoler og lidt for bar hud. Klasselokalerne lugter indelukkede og af gammel forsømt mælk. Hvad sommersvedige elever ikke kan ændre på.

Jeg er den eneste, der ligger mærke til ham, da han træder ind ad døren. De andre er travlt optagede af at snakke om sommerens erobringer. Han lader os snakke lidt inden han pifter så højt, at selv drengene for en gangs skyld retter blikket mod tavlen.

"Hej. Jeg er jeres nye dansklærer. Som I ved tog Rie på pension før sommerferien, så jeg er her som hendes erstatning og skal selvfølgelig have jer til den dag i får huer på."

Drengene hujer bagi. Kun to år og så er det os, der får huer på og kører studenterkørsel.

"Jeg hedder for resten Ruben, jeg er 36 og bor inde i midten af København."

Ruben er virkelig køn, flot. Brunt hår, rødt kort veltrimmet fuldskæg. Jeg er allerede tryllebundet af hans hænder, der former ord på tavlen.

Han er min lærer. Man tænker ikke sådan om sine lærer. Ikke når han er 36. Sådan tænkte man om sine vikarer i folkeskolen. Men de var også først i tyverne. Jeg kan ikke tillade mig at tænke sådan om Ruben.

Jeg har jo for fanden også en kæreste.

Efter en blød første time sidder slænget i kantinen. Martins hånd i min.

Jeg har noget med kantinen. Den er så stor og proppet med mennesker, at jeg har svært ved at koncentrere mig om en samtale. I stedet sidder jeg og kigger på mennesker, der går forbi eller skal købe noget i kantinen. De fleste er fremmede ansigter. Det er kun få jeg kan genkende og endnu færre jeg kan sætte navn på. Det er ret stort gymnasium.

"Så Klara, hvordan var din sommer? var det godt i Spanien? og Ros? vi så jo næsten ikke dig og Martin."

"Hmm?"

"Din sommer Klara. Hvordan var den?"

"Åh. Fin, ja god."

Julie lyder ikke tilfreds, men så begynder Martin heldigvis at snakke om Ros og alle de fede koncerter vi hørte, og alle de kendte vi fik taget billede med.

Det er vist ikke kun kantinen, der distraherer mig. Det er vist også Ruben.

At falde uden titelWhere stories live. Discover now