At falde uden titel

"Her er stille."

Jeg har badetøj med i tasken.

Vi går hånd i hånd gennem skoven, der fører ned til en lille afskærmet strand. Martin har heldigvis ikke inviteret hans gutter.

Det er trods alt også længe siden, vi har gjort noget så kæresteagtig som at tage på stranden og bade. Hele sommeren har stået på havefester og diskoteksfester og endnu flere fester med tilnavne.

Martin er 3.g'er og er godt træt at skolen - også selvom vi lige har haft en virkelig lang sommerferie. Han har det med at feste alt for meget. Det er ikke lige noget for mig. Jeg tager da med de fleste gange og lader som om, jeg har det sjovt med at blive plører fuld. Det ender altid med, at min far henter mig klokken fire om morgen et eller andet latter lidt sted som Jyllinge eller Slangerup, hvilket pænt sagt er fucking pinligt. Ellers ender det med at jeg overnatter på Martins kollegium sammen med alle hans drengevenner med deres halvnøgne veninder på skødet.

Ud over at jeg tror, han har et problem med, at han ikke vil gå glip af noget, så er han en fin fyr. Virkelig betænksom og venlig. Han er formentlig en rigtig god lytter, selvom jeg har lidt svært ved at åbne op for ham. Der har aldrig rigtig været nogen, jeg har været så tæt med. Det hele er lidt nyt for mig, selvom vi har været kærester i snart et år nu.

Bøgetræerne åbner op for en overflod af sand og en udsigt til den modsatte side af fjorden. Det virker så afsides, selvom der kun er et par kilometer ind til byen.

"Velkommen til vores ydmyge lille strand." siger Martin højtideligt med et lille smil om munden.

Jeg trækker ham ind til mig. Jeg kigger op i hans brune øjne. De stråler. Jeg kysser hans læber. De er bløde og suger mig til sig. Der går et minut, eller fem.

"Så," siger han og skubber blidt til mit bryst. "Vi må hellere spare på energien og snuppe noget badetøj på."

"Yes sir." siger jeg og griner, og han stemmer i.

Jeg finder min nye bikini op af tasken og kigger akavet ned på den.

"Øhm. Jeg tror lige, jeg finder en busk at skifte bag."

Martin kigger over på bikinien i min hånd.

"Du kan da bare gøre det her. Der kommer aldrig nogen. Kun mig."

Jeg tøver lidt.

"Okay. Bare, kan du ikke vende dig om så? så er du sød."

"Jeg har da ellers set dig i undertøj før smukke."

"Ja, men. Vil du ikke nok?"

Efter lidt nikker han og vender ryggen til mig. Jeg hører ham rode med sin egen taske og tænker at han selv er i gang med at tage badebukser på.

Vandet ligger foran mig og langsomt tager jeg min kjole over hovedet for at lægge den i sandet. Jeg trækker min top af og finder bikinitoppen frem. Til sidst kigger jeg en ekstra gang over skulderen for at sikre mig, at der ikke er nogen. Det giver et gib i mig, da jeg ser, at Martin ikke længere har ryggen til mig. Han muskuløse mave rammer mig. Han ser godt ud. Han ser virkelig godt ud.

"Du lovede."

"Sorry, men du er så fristende."

"Vend dig nu om fjolle." siger jeg

"Okay, okay. Man skal ikke komme og sige at kvinder ikke har magt." siger han mens han vender sig om.

"Haha."

Jeg tager bikinitrusserne på og kigger kort ned af mig selv.

"Okay, du må gerne vende dig om igen."

"Nå, jamen tak. Det var dog sødt af dig, skat."

Han stemme er nærmere end før. Jeg mærker hans hænder på mine bare hud ved taljen. Han kysser mig på håret.

"Du er så smuk, skat."

Jeg bliver trukket ind til han og mærker hans varmes hud, og jeg krammer ham bagud. Sådan står vi lidt og kigger ud over vandet, indtil Martin vender mig rundt og kysser mig langsomt og længe før han igen kigger ud mod vandet.

"Skal vi ikke se at komme i vandet?"

Han kigger kort på mig inden han uden varsel fjerner sin varme krop fra min og løber ud i vandet.

"Kom nu! Det var det her vi kom for!"

Det plasker op om mine ben, da jeg løber ud i vandet til ham. Vandet er ret så koldt, men ikke uudholdeligt.

Jeg svømmer hen til Martin og ind i hans arme. Jeg kan lige nøjagtigt nå bunden med tåspidserne. Han giver slip og giver sig i stedet til at flyde. Vandet er så stille. Under det kan jeg høre mit hjerte banke. Det virker til at banke hurtigere end normalt. Med en udstrakt hånd fletter jeg fingre med ham, mens vi begge ligger på ryggen i vandets overflade.

"Her er stille." siger jeg lavmælt, men jeg ved ikke om han hører mig.

"Det er det, jeg elsker ved det her sted." hører jeg svagt fra ham.

Vi ligger sådan længe uden at røre os. Jeg koncentrer mig om min vejrtrækning, der virker overdøvende. Inden jeg bliver slugt af vandet, og da jeg er sikker på, at solen har brændt mig, giver jeg slip på Martins hånd og finder sandenbunden med fødderne.

Lidt efter følger han samme eksempel og står nu over for mig.

"Klara, hvorfor vil du ikke indse, at du er smuk?"

"Fordi jeg ikke er smuk."

"Jo. Det er du. Du kan bare ikke selv se det."

Han trækker en våd tot hår om bag mit øre. Hans fingre er ekstra bløde efter at have ligget i vandet.

"Okay." er mit eneste svar.

Martin trækker mig ind til sig. Kysser mig hårdt. Krammer mig hårdt. Og lidt efter mærker jeg også noget hårdt.

Han stønner i min mund. Jeg stønner i hans mund.

Jeg trækker mig dog lidt væk.

"Martin, ikke her. Ikke nu."

"Hvorfor ikke?"

"Kan vi ikke bare have det sjovt?"

"Jo, selvfølgelig. Undskyld."

"Du skal ikke undskylde. Der er ikke noget at undskylde for."

Han kysser mig en ekstra gang.

"Du er så dejlig, Klara."

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg smiler bare til ham.

Så dykker han pludselig under vandet og igennem mine ben, for at derefter at bære mig op over vandet og kaste mig fra sig. Jeg skriger og griner på samme tid. Og så gør jeg gengæld.