At falde uden titel

Øl

I skolen tager lektierne til. Det er som om, lærerne ikke kan finde ud af at koordinere. Tanken om weekenden hos Martin får mig til at rødme i timerne. Når Rubens blik fanger mit i de øjeblikke, bliver mine kinder kun rødere, men jeg kan ikke slå blikket ned. Ikke når det er ham. Han må godt se det. Heller ikke han kigger væk, før det er absolut nødvendigt, som en stille flirt. Det får bare min mave til at krible endnu mere, og tanker om hans pik i min mund infiltrerer min hjerne resten af dagen.

Nede i kantinen får Julie øje på en plakat på opslagstavlen. Det ligner noget en dumpet grafiker har lavet.

"Har du set det? Festens tema er cowboys og cowgirls!" udbryder Julie "Uh, jeg har så mange ideer til outfits."

"Ej, er det ikke lidt folkeskoleagtigt? Går vi ikke i gymnasiet?" spørger jeg.

"Jo, det er det måske nok. Men formålet med gymnasiefester er jo at være så slutty som muligt, ikke?"

"Aarh, det tror jeg ikke lige, Julie. Desuden, så har jeg Martin. Der er ingen grund til at se slutty ud." siger jeg og laver vippende kaninøre ved ordet slutty.

"Jo, du skal da vise, hvem du er inde bag alt det der kedelige tøj, du altid går med. Skal vi ikke tage ud og købe kostume efter skole på fredag, og så tage hjem til mig og gøre os klar. Uh, jeg glæder mig allerede!"

"Okay, så." siger jeg og finder penge frem til den sandwich jeg skal have.

Ud af øjenkrogen ser jeg Ruben komme og stille sig kø bag mig. Han tager den samme sandwich som jeg.

"Hej, piger." siger han, da han ser os.

"Hej Ruben!" udbryder Julie glad, mens jeg svarer med et lavt Hej.

"Skal du med til festen på fredag? Er der ikke noget med, at nogle af lærerne skal holde opsyn?" spørger Julie, der åbenbart har nærlæst den plakat.

Jeg står stadig med ryggen til Ruben, mens køen rykker fremad. Jeg kan mærke, han står tæt op ad mig. Alt for tæt til, at det kan være tilfældigt. Hvis jeg kendte noget til mandedeodoranter, er jeg sikker man kunne identificere den, så tæt på som han står. Jeg kan mærke effekten ned i maven, der sender lyn længere ned. Jeg prøver at ignorere det, prøver at virke fattet.

"Jo, det er rigtigt. Jeg skal med til festen. Sikkert bare stå i et hjørne med cowboyhat på." siger Ruben, idet det bliver min tur til at betale. Bagefter træder jeg frem og vender mig om for at finde Julie igen, men jeg fanger med det samme Rubens blik.

"Nå, men I må også hygge jer til festen. Jeg glæder mig til at se jer udklædt." siger Ruben til os begge. Hans blik er på mig, han ser ikke andet.

Jeg nikker tamt, og går over mod udgangen til kantinen.

"Klara!" råber Julie bag mig.

Pokkers. Forkert vej. Bevidst om, at Ruben stadig står i køen, vender jeg mig efter Julies stemme. Jeg rødmer, idet jeg mærker hans blik på mig. Jeg prøver at agere som om, jeg ikke har bemærket det, men jeg kan ikke lade være med at se efter ham. Han står stiv og kigger efter mig, mens kantinedamen prøver at få kontakt med ham. Jeg griner let og følger efter Julie.

Det er fredag, og jeg kommer for sent ud ad døren. Jeg er på vej hjem til Julie med et helt net af tøj, hun skal bedømme efter hendes slutty termometer. Med hastige skridt bevæger jeg mig gennem gågaden med musik i ørene. Jeg kigger ned på min mobil et øjeblik for at se om, jeg kommer alt for sent. Julie hader, når man kommer for sent. Ud af ingenting støder jeg ind i nogen, jeg kommer ud af balance og mister taget i nettet med tøjet. En fremmed hånd rækker ud efter mig og får mig på fode igen. Da jeg får vejret, ser jeg, at det er Ruben, jeg er ramlet ind i.