Always him

Daten

Det var endelig blevet fredag, og Hannibal og jeg skulle ud og spise. Han havde skrevet dagen før at han ville hente mig omkring klokken seks, og køre mig ud til det sted vi skulle spise. Da jeg kom hjem fra skole, gik jeg direkte i bad for at jeg kunne gøre mig klar til vores date. Min mor spurgte mig om alle de praktiske ting som hvornår jeg kom hjem og om det var sikkert det vi skulle køre i.
Da klokken nærmede sig seks havde jeg været klar i over en time. Jeg havde taget en halvlang sort kjole på, og et par sandaler med en smule hæl. Jeg havde glattet mit lange lyse hår, som hang ned langs skuldrene. Pludselig bankede det på døren, jeg skyndte mig ud for at åbne, og så Hannibal der stod i en lækker smoking og det største smil. "Godaften frøken." Sagde han, og gjorde tegn til at jeg skulle lave en armkrog med ham. Vi gik ud til vejen, hvor der holdte en bobbel. "Hvordan vidste du at jeg elsker de her biler?" Sagde jeg og kiggede på ham. "Jeg kender dig bedre end du tror." Sagde han og sendte mig et hemmelighedsfuldt blik. Han åbnede bagdøren for mig, og jeg krøb ind i den lille bil efterfulgt af Hannibal. Vi kørte et stykke igennem byen, indtil bilen stoppede. Hannibal hoppede ud af bilen, og hjalp derefter også mig ud af bilen. Vi gik rundt om et hjørne, og pludselig kunne jeg se min yndlingsresturent, La Scala. "Hvordan vidste du at det her var min yndlingsresturent?" Spurgte jeg forbavset. "Igen, jeg kender dig bedre end du tror." Sagde han igen, og åbnede døren til restauranten for mig. Han sagde hans navn, og vi blev vist hen til vores bord. Jeg bestilte en pizza, og Hannibal bestilte spaghetti bolognese. "Kan du lide maden?" Spurgte han. "Mmmm!" Sagde jeg med munden fuld af pizza. "Det var godt." Sagde han med tilfredshed i stemmen. Da vi var færdige med at spise, forlod vi restauranten. "Hvad har du lyst til?" Spurgte han. Jeg tænkte mig om et kort stykke tid. "Skal vi ikke gå en tur parken?" Svarede jeg. Han nikkede. Vi gik ned af vejen, og pludselig kunne jeg mærke at Hannibal tog min hånd. Det gav et sug maven. Han kiggede på mig, og jeg sendte ham et: det er okay-smil.
Da vi kom hen til parken, gik vi langs stien. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Vi snakkede om skolen, vennerne og selvfølgelig Hannibals TV-serie. Vi var gået ud af parken, og pludselig stod vi foran mit hus. "Tak for i aften." Sagde jeg. Hannibal kiggede på mig. Han agede forsigtigt min kind, med hans ene hånd. Den anden hånd tog han rundt om livet på mig. Han begyndte at føre hans hoved tættere på mit. Jeg fulgte med, og pludselig mødtes vores læber. Det var som om at alle sommerfuglene i min mave lettede og fløj forvirret rundt. Først var det bare et forsigtigt kys, men Hannibal pressede stille sin tunge frem inde i min mund. Jeg legede med, og jeg kunne mærke det kildede helt ned i min tåspidser. Vi trak os ud af kysset, og stod bare kiggede hinanden i øjnene i et stykke tid. Hannibal gav mig en krammer, og sagde tak for aftenen. Jeg smuttede op på trappen, og lige inden jeg gik ind råbte han til mig: "Jeg skriver når vi er flyttet ind i København." Jeg vinkede en sidste gang, og gik ind indtil det gik op for mig hvad Hannibal lige havde sagt.