Jeg husker at løbe, men ikke fra hvem. Jeg husker alt fra den nat, alt andet end hvorfor. Jeg husker mit hjerte der bankede, bankede så hurtigt og hårdt som om det truede med at springe ud af mit bryst. Husker mine skrig der gav genlyd i den alt for mørke og tomme skov. Husker lyden fra mine tunge skridt banke mod jorden der var dækket yndefuldt af et tyndt lag af is og sne, husker lyden fra min efterfølgers skridt lige bag mig.
"HJÆLP!" Skreg jeg om og om igen, men der kom aldrig nogen.
Og det næste jeg husker er det sidste, hvordan jeg faldte ned fra skrænten. Den skrænt jeg var alt for dum til at bemærke. Mine skrig der langsomt tonede ud, i takt til min hjerteslag tonede ud. Og så ingen ting overhoved.
YOU ARE READING
Bittert Blod
VampireSkæbnen er noget mærkeligt noget. Findes den overhoved, hvis det er muligt at ændre på den? Jeg har ødelagt min skæbne, jeg burde være død, men alligevel er jeg her endnu. Jeg er ikke levende, men jeg er heller ikke død. Jeg er ikke et menneske, jeg...
