Life changing | 1 | S.H

3

Lauritz synsvinkel

Jeg smækker døren i bag mig og går. Jeg går uden en bestemt retning. Da jeg endelig ser, hvor jeg er, ser jeg den bekendte scene foran mig. Den bekendte sø med alle svanerne. Jeg smiler, og den vrede jeg før følte var forduftet. Jeg nærmer mig kanten af søen og sidder mig ned på jorden. Jeg kigger ud over scenariet og smiler.

Svaner beroliger mig. Det er en ting det altid har været der. Det er noget ved deres udseende der beroliger mig.

Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg sidder der, før jeg hører fodspor komme min vej.

"Lau!" Råber Jonas. Jeg vender hovedet og ser Jonas, Stefan og Pelle komme op bag mig.

"Der er du! Jeg er så ked af, hvad jeg sagde, det var ikke min mening at gøre dig sur!" Undskylder Stefan forpustet.

Jeg kigger ud mod søen igen og sukker. Jeg rejser mig og vender mig om og ser på mine venner.

"Det er okay Stefan," siger jeg med et smil og trækker på skuldrene. Jeg skal lige til at sige noget mere, men Jonas afbryder mig.

"Ikke for at afbryde eller noget, men du må snakke med Stella, Lauritz. Hun er bange og ryster helt vildt. Hun bliver ved med at sige, at hun "har brug for sin bror"," siger Jonas og laver en håndbevægelse mod lejligheden. Stella. Jeg løber hen til lejligheden og skynder mig hen til Stellas soveværelse.

Jeg åbner døren og ser en sammenkrøllet, rystende og hulkende pige ligge på sengen. Jeg sætter mig på sengen og ligger min hånd på hendes skulder.

"Stefan jeg har brug for min bror," siger hun dæmpet ind i en af puderne.

"Jamen jeg er jo lige her," siger jeg med et lille smil. Hun stopper med at græde og kigger op på mig. Hun hopper op og omfavner mig i et bjørnekram. Hun trækker sig og kigger på mig med et bestemt blik.

"Hvad er det, jeg har gjort dig? Hvorfor råbte du af mig?"

"Det var bare Stefan. Det var ikke meningen, at det skulle gå ud over dig." Jeg bliver afbrudt af tre "aw" fra døråbningen. Vi kigger begge hen på de tre drenge i døren.