Life changing | 1 | S.H

19

"Har Stefan og dig noget sammen Stella?" Spørger Jonas og Pelle i munden på hinanden. Vi sidder i køkkenet alle fem og spiser morgenmad. Jeg kigger op på dem. De sidder begge på den anden side af bordet.

"Ja," svarer jeg og vender tilbage til min mad.

"Hvordan har du det med, at din bedste ven og din lillesøster har noget sammen?" Spørger Jonas Lauritz. Lau hoster kort og rømmer sig derefter.

"Det har jeg det ikke så godt med, fordi hun er min lillesøster, men jeg kan ikke bestemme, hvem de skal falde for. Men hvis Stefan nogen sinde knuser Stellas hjerte, ved jeg ikke, hvad jeg gør ved ham."

"Hvornår kommer I så sammen?" Spørger Jonas med et smil. Jeg kan mærke mine mundviger trækker sig op ad.

"Det ved vi ikke endnu," svarer Stefan og sender mig sit dejlige smil. Pelle begynder at grine og rækker ud efter mine kinder.

"Stella er helt rød i hovedet!" Jeg slår hans hænder væk og rynker panden.

"Det er ikke sjovt!" Protestere jeg og rejser mig fra bordet. "Jeg går en tur," mumler jeg og sætter min tallerken hen til vasken.

"Okay vi skal også i øveren," svarer Lauritz. Jeg nikker uden at sige noget. Jeg samler mine ting og går med dem ud.

Jeg kan ikke glemme Stefans læber på mine, han kysser virkelig godt!

"Tak og i lige måde." Jeg kigger hen på Stefan, og ser at han kigger på mig. Mine øjne bliver store. Sagde jeg lige det højt? Åh nej. Det gjorde jeg. Jeg slår mig mentalt med en skovl. Stefan smiler og kommer gående hen til mig. Han læner sig ned mod mig og ligger sine bløde læber på mine. Jeg smiler og kysser ham tilbage.

Det her kunne jeg godt vende mig til.

"Hvad fanden laver I?" Lyder Lauritz stemme et sted fra. Stefan trækker sig og kigger hen på Lau.

"Hvad ser det ud til? Vi kysser," siger han med et smil. Jeg står bare der som en eller anden lalleglad idiot med et dumt smil over hele fjæset.

"Vi går NU!" Kommandere Lauritz og går hen til hans bil. Stefan mumler noget uforståeligt, jeg ikke kan hører og går hen til de andre. Men ikke før han vender sig om og blinker til mig med det ene øje.

Jeg smiler et kæbe brækkende smil og tænder en smøg, når jeg er sikker, de er væk.

**

Jeg er i gang med at lave aftensmad. Eller retter sagt er den lavet for mig. Jeg placere de frosne pizzaer i den varm ovn og sidder uret til ca. 17 minutter.

Et kvarter senere kommer Lauritz og Pelle ind ad døren. De råber begge et 'vi er hjemme', hvorefter de forsvinder til hvem ved hvor. Uret bipper, og jeg tager pizzaerne ud af ovnen, forsigtig med, at jeg ikke brænder mig.

"Det er mad!" Råber jeg så det kan høres, hvor end de er. Jeg hører to par fødder komme løbende, mens jeg placere maden på bordet.

"Er det med dig og Stefan seriøst nu?" Råber Lauritz, før han kan ankomme til køkkenet. Jeg sidder mig ved bordet og venter på, at de kommer, før jeg svare.

"Det ved jeg ikke Lau," svarer jeg og taget i stykke over på min tallerken. De to drenge sidder sig ved bordet og tager hver deres stykke.

"I er nu søde sammen," kommentere Pelle med munden fuld af pizza. Jeg rødmer og smiler er lille smil. Vi får spist færdig og ryddet af bordet. Vi går ind i stuen og sætter os i sofaerne.

"Skal vi se en film?" Spørger jeg og er allerede på vej ind på Netflix. "Må jeg vælge?" Spørger jeg, når de nikker. Pelle og Lauritz deler et blik og siger nej i kor. Øv, tænker jeg. Jeg kigger på, mens Lauritz snupper fjernbetjeningen ud af hånden på mig og vælger en gyser.

"Det er ikke fair! Hvem skal beskytte mig?" Spørger jeg fortvivlet.

"Slap af stump," siger Lau og ryster på hovedet. Filmen starter, og der er ikke gået mere end 10 minutter, før jeg skriger og hopper op af sofaen.

"Jeg går i seng. Godnat," råber jeg, mens jeg går mod mit værelse. De råber godnat i kor, grinende.