Life changing | 1 | S.H

20

Kender du det, når man glemmer sin egen plane? Jeg havde selvfølgelig glemt, at Stefan havde lovet Lauritz fest. Så det er mine planer for i aften. Dagen udfolder sig forholdsvis glat. Jeg har brugt det meste af dagen på at vælge den rette kjole, selvfølgelig med Stefan i tankerne. En time før gæsterne er sat til at komme, fumler jeg rundt med lynlåsen på min sorte lårkorte tætsiddende kjole. 

"Lauritz!" Råber jeg og opgiver at få lynet min kjole selv. Det er Stefan der kommer ind af døren. "Hvor er Lau?" 

"Han er ved at ordne de sidste detaljer." Han trækker på skulderne. "Men hvad er problemet så?" Jeg vender ryggen mod ham. 

"Jeg kan ikke lyne min kjole. Vil du hjælpe mig?" Spørger jeg opgivende. Stefan griner kort, og jeg hører fodtrin der nærmer sig. 

"Selvfølgelig," svare han og lyner min kjole op uden besvær. Jeg takker ham med et kram og tager mine sorte stilletter på med nitter. Det ringer på døren, og jeg løber nærmest ned ad trapperne. Jeg er en ninja i stilletter. Jeg åbner døren og smiler stort, da jeg ser, at det er min bedste ven, Anthon. Jeg hviner højlydt og springer op i hans arme. 

"Jeg gætter på, at Anthon er her!" Råber Lauritz fra hvem ved hvor. Vi griner sammen, og jeg hopper ned på gulvet igen. Stefan kigger jaloux fra bunden af trappen med et surt fjæs. 

"Slap dog af Stefan! Det er bare min bedste ven," svare jeg flabet og ruller med øjnene. Jeg vender mig mod Anthon igen og slæber ham med ind i stuen. Vi starter festen, før den overhovedet er begyndt. 

Tredive shots og en halv time senere hælter det ind med mennesker, jeg ikke kender halvdelen af. Lauritz kommer hen til mig med et bekymret ansigtsudtryk. 

"Tror du ikke, du skal slappe lidt mere af med det drikkeri?" Spørger han og prøver at tage flasken fra min hånd. 

"Nej jeg er jo først lige begyndt, ik?" Svarer jeg og tager en slurk af min vodka. Jeg går væk fra ham og ud på dansegulvet til Anthon. Vi danser useriøst sammen og får et god grin ud af det, indtil Stefan kommer og afbryder os. En mere stille sang kommer på, og Stefan stjæler mig væk fra Anthon. Vi danser tæt sammen, før jeg afbryder stilheden.

"Hvorfor er du jaloux?" Spørger jeg. Stefan kigger kort på mig og udgår derefter øjenkontakt. 

"Jeg er ikke Jaloux," mumler han. Jeg kan tydeligt se, at han lyver. Han kan ikke engang kigge på mig, når jeg snakker til ham.

"Når ikke? Så gør det vel ikke noget, hvis jeg gør det her?" Jeg vender mig om og tager fat i Anthons ansigt. Jeg kysser ham direkte på munden lige foran Stefan. Jeg trækker mig fra kysset og kigger hen på Stefan. Han står med åben mund og sender et dræber blik til en glad og smilende Anthon. Jeg står selv med et tilfreds smil på læben. 

*A/N*

Uuuh hvor tror du, der vil ske mellem Stefan, Stella og Anthon? Hvor er Lauritz imens alt det her sker? Hvad med Pelle og Jonas, hvad går de og laver?

Læs med næste gang. Måske bliver du overrasket. 

-Stelle