Life changing | 1 | S.H

9

Lauritz' synsvinkel

Morgenen efter skal drengene og jeg i øveren allerede fra tidelig morgen. Jeg har ikke lyst til at vække Stella, hun er bestemt ikke et morgenmenneske.

Vi er næsten ude af døren, da Stefan gør os opmærksom på noget.

"Hey skal vi ikke skrive en seddel til Stella, så hun ved, hvor vi er?" Selvfølgelig. Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Stefan går ind i køkkenet for at skrive sedlen. Det tager længere tid end det burde.

Endelig dukker han op ude fra køkkenet, og vi er på vej.

**

Stellas synsvinkel

Da jeg vågner ved en ti-tiden er der uhyggeligt stille i lejligheden. De sover nok stadig, tænker jeg ved mig selv og går ind i køkkenet. Jeg har taget mælken ud af køleskabet og skal lige til at hælde noget op i et glas, da jeg opdager en gul seddel på køkkenbordet.

"Hej Stella. Vi er i øveren det meste af eftermiddagen. Håber du har sovet godt og drømt sødt.

Love Stefan."

Hvor er han sød, tænker jeg med et lille smil og finder noget morgenmad. Sikke en dejlig måde at starte dagen på.

**

Efter jeg har spist min morgenmad, går jeg op på mit værelse igen og finder den seddel frem Stefan gav mig i går. Jeg koder nummeret ind på min mobil og beslutter mig for at skriv til ham.

"Hej Stefan, det er Stella. Jeg har sovet godt og drømt sødt. Hvad med dig? (: -Stella"

"Hej Stella, det har jeg også. Har du måske lyst til at lave noget en dag? ❤ –Stefan"

Han skrev et hjerte til mig. Han er jo bare dejlig, men det betyder sikkert ikke noget.

"Ja hvad med i morgen? ❤ –Stella"

"Super. Klokken et ved biffen? ❤ –Stefan"

"Ja det kan vi godt sige. ❤ –Stella"

**

Lauritz' synsvinkel

Stefan har sat og skrevet med en i lang tid nu. Jeg går hen til ham, og sætter mig ved siden af ham. I det jeg kommer, låser han telefonen.

"Hvem skriver du med?" Spørger jeg med åbenlys nysgerrighed.

"Bare en pige jeg skal mødes med i morgen," svare han nonchalant som om det er ingenting. Det er sikkert ingenting, tænker jeg ved mig selv. Jeg nikker.

"Vi skal øve færdigt."

**

Klokken er seksten tredive da vi endelig kommer hjem. Stella komme løbende i mod mig. Hun hopper op og krammer mig. Jeg har ikke andet valg end at kramme hende tilbage, ellers giver hun ikke slip. Det lærer man på den hårde måde. Drengene griner og forsvinder ind i stuen. Stella hopper ned og sammen går vi ind i stuen til de andre.

"Har det været en god dag?" Spørger Stella og smider sig på sofaen, så hun ligger ned. Vi svare alle med et enstemmigt 'ja'.

**

Tredje person

"Hvad skal vi så lave nu?" Spørger Stella fra sin plads ved siden af Lauritz.

"Vi kunne tage en omgang 'Sandhed eller Konsekvens'?" siger Pelle men det kommer ud som et spørgsmål. De fem venner kigger på hinanden og nikker så.

"Du starter Stefan," beslutter Jonas og kigger på Stefan.

"Okay. Hm," Stefan kigger frem og tilbage mellem sine bedstevenner og Stella. Han øjne lander på Lauritz.

"Sandhed eller Konsekvens Lau?"

"Sandhed," svarer Lauritz med det samme.

"Har du en kæreste?" Spørger Stefan sin bedsteven, for han ved det ikke selv.

"Ja det har jeg. Men I må ikke møde hende endnu," Svare Lauritz en smule tøvende og kigger over på Stella. Hun har tårer i øjnene, og han føler sig skyldig.

"Pelle, Sandhed eller Konsekvens?" Spørger Lauritz. Pelle vælger sandhed. "Okay. Tør du at råbe et eller andet ud af vinduet?"

"Nej det gør jeg ikke," svarer Pelle. "Stella 'Sandhed eller konsekvens'?"

"Konsekvens," svarer Stella som den første. Han tænker sig om, før han snakker.

"Et: kys Stefan på munden, to: fortæl Lauritz hvad du synes om, at han har en kæreste, vi ikke må møde." Stella tøver ikke et sekund, hun går hen til Stefan og giver ham et kys. Hun trækker sig tilbage i det sekund, hun hører døren til Lauritz' værelse smække i bag ham.