Life changing | 1 | S.H

15

Næste morgen vågner jeg op ved siden af Jonas. Hvad? Jeg tør væde på, at jeg faldt i søvn ved siden af Stefan i går. Jeg kigger mig omkring men ser ham ikke nogen steder. Jeg tager tøj på og går ud i køkkenet. Der står Stefan med ryggen til. Han vender sig om, og jeg ser hans meget røde øjne.

"Hvorfor kigger du på mig sådan?" Spørger han. Jeg rynker brynene.

"Hvordan kigger jeg på dig?" Spørger jeg forvirret.

"Jeg troede, vi havde noget sammen Stella, med det har vi åbenbart ikke," siger han bare. Jeg kigger forbløffet op på ham.

"Hvad? Hvorfor tror du det?" Jeg kan mærke tårerne presse på. Stefan svare mig ikke. Jeg sukker og går hen til ham.

"Jonas og jeg har ikke noget sammen Stefan. Det er dig, jeg er vild med og kun dig," forsikre jeg ham for. Stefan smiler ned til mig og læner sig ned mod mig. Før jeg ved af det er hans læber på mine. Først reagere jeg ikke, men kommer hurtigt til mine sanser igen og kysser ham tilbage. Stefan bryder kysset, læner hans pande mod mig og smiler glad ned til mig.

"Det er ikke fordi, at jeg ikke vil blive, men jeg bliver nødt til at tage hjem til Lau," mumler jeg. Han nikker og giver mig et langt kram. Jeg siger farvel til både ham og Jonas og går hjem.

På vejen møder jeg Pelle.

"Hej Pelle!" Jeg vinker til ham. Han kommer hen til mig.

"Hej stump. Du skal lige vide, at Lau er virkelig sur på dig. Vi ved jo alle godt, at du tog hjem til Stefan i går. Har i noget sammen?" Spørger Pelle. Jeg rødmer lidt og husker hvordan hans læber føles på mine.

"Ja men du må ikke sige noget til Lauritz." Pelle nikker og går videre.

"For resten," jeg kigger tilbage på ham. "Du stinker af røg." Mine øjne bliver store. Pelle griner og går videre. Hvad skal jeg nu gøre ved det? Jeg roder rundt i min taske og er taknemmelig over at finde min parfume og tyggegummi. Med forhåbentlig ingen røglugt går jeg ind i legligheden.

"Jeg er hjemme!" Råber jeg. Jeg hører fodtrin komme løbende.

"Du har sovet hos Stefan!" Råber Lauritz.
"Ja og hvad så! Jeg kan virkelig ikke se hvad det store problem er!" Råber jeg tilbage til ham.

"Han er min bedste ven! I kan ikke være sammen!"

"Jo vi kan! Det kommer virkelig ikke dig ved, hvad jeg dater!" Råber jeg af ham. Jeg tager en dyb indånding og tæller til ti i mit hovedet.

"Hvorfor skændes vi over det her?" Spørger Lauritz med et trist ansigt. Jeg ryster på hovedet.

"Fordi din overbeskyttelseshed skubber mig længere og længere væk fra dig," svare jeg.

""overbeskyttelseshed"? Jeg er ret sikker på, at det ikke er et rigtigt ord Stella." Jeg ruller med øjnene.

"Lau!" Udbryder jeg.

"Undskyld stump men det er rigtigt." Jeg ryster på hovedet og går hen til ham. Jeg krammer ham, og han holder mig tæt ind til sig.

"Jeg er ked af det Lau, men du kan ikke sige noget om Stefan og jeg," mumler jeg.

"Ja det ved jeg, men det betyder ikke, at jeg holder op med at prøve." Jeg smiler lidt til mig sig.

"Det ved jeg." Lauritz bryder krammet og holder mig i en arms længde.

"Nå hvad siger du til noget bror-søster tid?" Jeg griner kort og nikker.

"Hvis jeg får love til at vælge filmen." Lau lader som om, han tænker.

"Så lad da gå." Jeg løber ind i stuen og vælger den første og bedste film, jeg finder.

"The Last Song? Igen?" Brokker Lauritz sig og sætter sig i sofaen ved siden af mig med et ton af snacks. Jeg smiler bare sødt til ham og starter filmen. Introen i det brændende hus starter. Jeg læner mig tilbage i sofaen og nyder filmen.