Life changing | 1 | S.H

18

Drengene kommer ud i køkkenet. Stefan giver mig en high-five og et klap på skulderen. Jeg smiler tilfreds med, hvad jeg har opnået i dag. Jeg er kommet af med den plageånd til Mille. Foreløbigt i hvert fald. Hvis jeg kender hende ret, kommer hun tilbage med hævn. Til den tid, vil jeg vide, hvad jeg kan gøre ved det. I det mindste kender Lau til hendes sande side.

"Du må være synsk eller noget. Det var præcis sådan min plan ville havet været," siger Stefan til mig. En plan? Hvilken plan? Jeg tænker mig grundigt om, og kommer så i tanke om hvad vi snakkede om, før jeg fik mit lille flip. Jeg smiler og kigger hen på Lauritz.

"Hvilken plan?" Spørger han med åbenlys mistænksomhed. Jeg giver Stefan et blik og smiler nervøst tilbage til Lauritz. Hvad skal vi nu finde på? Han kan ikke kende til den plan, jeg ikke engang kendte noget til.

"Åh du ved.." Jeg standser, da jeg ikke ved, hvad jeg skal svare. Stefan siger noget, før Lauritz kan.

"Ja fest du ved." Lauritz kigger på os med et løftet øjenbryn. Jeg smiler sødt og uskyldigt til ham. En fest? Det lyder spændende. Jeg kunne trænge til et afbræk fra virkeligheden.

"Hey Stella nu kan du holde op med at ryge!" Råber Stefan irriterende højt og sender mig et kæmpe smil. Hvis øjne kunne dræbe, havde jeg dræbt ham mange gange.

"Hvad!" Råber Lauritz forfærdet fra sin plads på bordpladen. Jeg undgår han blik og fumler med mine fingre. Jeg kan mærke pakken brænde i min lomme. Ude af øjenkrogen kan jeg se Jonas hvisker noget i Stefans øre efterfuldt af et slag i baghovedet. Jeg smiler til mig selv og kigger endelig op på Lauritz. Han kigger på mig med et udtryk der skriger efter information. Heldigvis redder Pelle min røv.

"Det var bare for sjov!" Griner han og sender Stefan et 'wth' blik, når Lau ikke kigger. Lauritz smiler til mig. "Som sagt kunne hun jo aldrig finde på sådan noget, vel Stella?" Fortsætter Pelle. Jeg kigger kort på ham, før jeg kigger tilbage på min storebror.

"Nej selvfølgelig ikke," svarer jeg med et så sødt smil, jeg kan. Heldigvis ligger han ikke mærke til at min stemme stiger en oktav. "Øh godnat!" Tilføjer jeg hurtigt og skynder mig ud af køkkenet. Jeg hører en rungen af god nats ønsker, før jeg lukker døren bag mig.

**

Næste morgen vågner jeg i et par arme. Jeg gisper let, da jeg åbner mine øjne, og ser Stefans ansigt meget tæt på mit. Jeg kigger mig desorienteret rundt men opdager så, at jeg stadig er på mit eget værelse. Altså så vidt jeg kan huske, gik jeg i seng alene i går aftens.

"Undskyld men jeg ville ikke sove på sofaen, så Lau sagde, at jeg kunne sove inde hos dig. Ved du for resten, at du snakker i søvne?" Spørger Stefan med et ukendt glimt i øjnene. Åh nej, er den første tanke der går gennem mit hoved.
"Hvad sagde jeg?" Jeg ved, jeg kommer til at fortryde, jeg spurgte.

"Ikke andet end at du sagde, du er forelsket i mig," svare Stefan med et smil. Jeg smiler lettet tilbage til ham. Nå ikke andet, tænker jeg og rejser mig fra sengen. Stefan rejser sig også fra sengen og tager min hånd i hans. Sammen går vi ud i køkkenet til noget morgenmad med de andre.