Life changing | 1 | S.H

7

Ikke længe efter ser jeg drengene komme løbende hen til mig. Lauritz trækker mig ind i et kram.

"Kom vi må væk her fra," siger han og trækker mig med ham væk. Jeg kigger mærkeligt på ham men siger ingenting og følger efter ham. Det var mærkeligt.

"Hvorfor skulle vi væk så hurtigt?" Spørger jeg, mens vi nærmer os lejligheden.

"Det er ikke et godt sted, og du må aldrig gå der hen alene," siger han bare uden at kigge på mig. Mine øjenbryn trækker sig sammen i forvirring. Jeg forstår det ikke. Hvorfor siger han, at det er et dårligt sted at være? Jeg mener, der var små børn og deres forældre og kærestepar. Jeg ryster på hovedet for at slippe tankerne og smider mig på sofaen.

"Hey hvad siger I til noget mad? Sushi eller Pizza?" Spørger Lauritz med sin mobil i hånden.

"Pizza!" Råber vi i kor.

**

Cirka tyve minutter senere ringer det på døren.

"Jeg åbner!" Råber jeg og løber hen til døren. Jeg åbner døren og ser en fyr på min alder med fem pizzabokse i den ene hånd. Brunt hår, brune øjne.. Wow. Jeg smiler til ham sødere end nødvendigt. Han blinker og smiler.

"Hvad laver en smuk pige som dig så?" Spørger han. Jeg leger med mit hår og bider mig i læben.

"Ikke så meget." Jeg kigger på hinanden med hvert vores flirtende blikke. Så hører jeg fodtrin bag mig.

"Flirter du med min lillesøster?" Spørger Lauritz. Han prøver at skubber mig tilbage, men jeg står fast.

"Hvad hvis jeg gør? Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?" Spørger pizza fyren. Stefan bryder ind, før de gør noget, de fortryder.

"Er det ikke noget med at man får sin pizza gratis, hvis der er gået mere end tredive minutter?" Spørger han. Pizza fyren kigger bare på ham og nikker så langsomt.

"Fedt gratis mad!" Råber Lauritz, tager pizzaerne ud af fyrens hænder og går ud i køkkenet.

"Farvel!" Siger Stefan og lukker døren ligge i hovedet på en forfjamsket teenager. Jeg ryster bare på hovedet og går ud i køkkenet med Stefan i hælende.

"Hvad tror du lige du har gang i?" Spørger Lauritz, når jeg sætter fod ind i køkkenet.

"Gratis pizza?" Jeg trækker på skuldrene med et lille smil. Han ryster på hovedet. Jeg kigger bag mig og opdager en trist Stefan. Han giver mig et trist blik og gør mod Lauritz  værelse. Hvad har jeg nu gjort?

"Pelle flytter forresten ind," siger Lauritz og bære pizzaerne ind i stuen til de andre drenge.

"Hvad!" Råber jeg efter ham. Jeg hører hans irriterende latter.