Thor og jeg

Koncerten

Jeg lå fortabt i min seng, og kiggede op i loftet. Jeg sukkede højlydt og klemte om min mobil. Den vibrerede og jeg kiggede hurtigt på den. En sms? Ukendt nummer? Jeg kiggede på beskeden.
Hey Emilia! Hvad laver man?
Jeg tastede hurtigt et hvem er du ind. Der gik ikke mere end 10 Sekunder, før svaret kom. Jeg sank og stirrede tomt på skærmen. Anthon. Jeg lagde min telefon lidt væk, men den blev ved med at vibrere, hvor der var beskeder som hallo, er du der, Emilia? Jeg kiggede fortabt på skærmen. Hvad vil du? Skrev jeg. Er du sur på mig? Havde han skrevet. Jeg tastede hurtigt et, hvad tror du selv!?, og så slukkede jeg den. Jeg svarede ikke indtil den næste morgen, hvor Anthon kom kørende på vejen. Han dyttede og Thor kom styrtene ud af huset. Halvt klædt på, en cola i hånden, og smækket et på solbriller i fjæset. Jeg kiggede på Anthon som sad med sin mobil i hånden, og pludseligt slog det mig. Det var mig han ventede svar fra. Jeg fiskede min telefon frem og skrev, hvad skal i? Der gik ikke få sekunder før Anthon sad med mobil, drejede hovedet og stirrede på mig. Jeg kiggede på Thor som lige havde sat sig ind. Hak vinkede, og jeg vinkede igen. Anthon kiggede skuffet på Thor som bare grinte. At gøre Anthon jaloux var ikke mening. Men det var nu afligevel sjovt, især fordi jeg ikke havde følelser for Anthon. Og det håber jeg, at jeg aldrig for! Jeg så bilen trille væk, og så brummede mobilen. Anthon. Vi skal til koncert skrev han. Jeg lagde bare telefonen væk, og tændte for mit tv. Jeg sad alene hjemme med nattøj på, da nogen ringede til mig. Thor! Jeg tog den hurtigt.
Hej Emilia!
Hej Thor
Tror du at i dit travle skema, at du kan presse ind at du vil med til koncert?
Jeg tænkte. Hmm...
Ja det tror jeg da godt! Hvor og hvornår?
Vi er på vej
Så lagde han på og jeg kiggede forvirret ud i luften. Mit blik fangede skabet, jeg styrtede imod det, fandt noget tøj, tog det på og ordnede mig ellers bare. Udenfor holdte Thor...og Anthon..i en bil. Jeg gik udenfor, og satte mig ind bagerst i bilen. "Undskyld for den korte varsel" sagde Thor og smilte til mig. Jeg smilte tilbage, og rødmede. Anthon rullede med øjnene og kørte så. Det var mest Thor og mig der snakkede. "Styr jer med den snak! Man skulle tro i var kærester.." Mumlede Anthon surt. "Hvad hvis vi er?" Sagde Thor, og Anthon kiggede forarvet på mig. "HVAD!" Råbte han. Thor og jeg vekslede blikke. "Bare for sjov" sagde Thor og grinte akavet. Anthon kiggede surt på Thor og begyndte så at grine. "Hvor er i sjove! I passer heller ikke sammen, vel Thor?" Anthon skubbede lidt til Thor, men Thor gjorde ingenting. Sagde ingen kommentar, kiggede ikke engang på ham. Anthon kiggede på mig, men jeg vendte mit hovede. Hvad skulle jeg gøre! "Vi er faktisk kærester" sagde Thor til sidst. Anthon begyndte at grine. "Den joke er lidt gammel" mumlede Anthon. "Det er rigtigt" svarede jeg og kiggede koldt på Anthon. Anthon var stille resten af vejen, men da vi kom til koncerten blev han siddende i bilen. "Hvorfor er du ikke sagt i var...sammen" sagde Anthon. Hans øjne var helt sammen knipset. "Fordi du ville blive sur" sagde Thor og smilte. "Lad os høre noget musik" sagde Anthon hurtigt, kom ud af bilen og begyndte at gå. Thor trak på skulderne, og vi begyndte at gå imod den høje lyd af musik. Thor tog min hånd, og vi begyndte at gå. Anthon stod surt, og ventede. "Så kom i enlig" sukkede Anthon, og stak Thor billetterne. "Hvorfor er du så sur?"
Spurgte jeg da Anthon og jeg var alene. "Er ikke sur" sagde han sammenbidt. "Ja som om. Du er pisse jaloux!" Sagde jeg. "Og bare fordi du ikke gider at have os sammen, så betyde det ikke at vi ikke vil være sammen!" Anthon stirrede på mig. "Jamen.." Men Thor kom ind og afbrød. Det meste af dagen prøvede jeg at undvig Anthon. Men da Thor pludseligt var væk, stod jeg og Anthon mast sammen. "Jeg er ikke sur på dig" sagde Anthon. Jeg kiggede ikke engang på ham, men jeg kunne mærke han kiggede på mig. "Jeg er ligeglad med hvad du tænker" sagde jeg koldt. "I passer bare ikke sammen! Thor er en player!" "Thor er alt andet end en player! Du er bare Jaloux!" "DU KAN IKKE TRO AT HAN ER BEDRE END MIG!" Råbte Anthon. Jeg frøs til is. "Du...Du er ikke bedre end ham! Du er ingenting for mig, så hvis du tror at jeg vil ha din mening så tro om!" Vrissede jeg. Vreden boblede. Nogen mennesker stirrede på os, nogen tog billeder imens andre grinte. Anthon måbede. Jeg mærke en hånd imod min kind, og læber presset imod mine. Det var Anthons.