Thor og jeg

Følelserne

"Måske var det forkert af mig, at være sur på Thor, men jeg hare stadig en god ret til det", tænkte jeg da jeg sad inde hos Claudia. "Altså har du tænkt dig at sige det til ham? Nogle drenge er meget forståelige", sagde hun og viftede med sit glas vand. "Thor er ikke Nogle drenge, han er en dreng", sukkede jeg og lagde hænderne imod mit ansigt. "Rolig nu du, der er 12 dage tilbage, og jeg ved du vil savne ham bare dagen efter du kommer hjem", sagde hun med et blink i øjet. "Jeg har det på samme måde med Anthon, men jeg siger det til ham." Claudia satte sig på hendes skrivebord. "Du må lære at snakke om dine følelser! Sådan, åbne dig helt op!", sagde hun efter lidt, men i en skarp tone. "Det ved du godt at jeg ikke kan", mumlede jeg igennem mine svedige håndflader. "Jo du kan, du er en kvinde! En ung dame! Du kan alting! Det kaldes girlpower!", sagde hun og tog glasset imod loftet. "Skål for Girlpower", jublede hun enden at hun sparkede mig ud af hendes værelse.

"Hvad skulle du?", spurgte Thor og skævede op til mig. "Thor vi skal snakke", sagde jeg og sank. Jeg kan ikke det her, jeg kan ikke det her! Hvad skal jeg dog sige? At jeg gerne vil have en pause, at han skal være mere voksen? Tage sig sammen? Jeg ryster helt, og jeg ved ikke hvad at sige. Min mund var helt tør. "Hallo?", sagde han og knipsede foran mine øjne. "Thor, jeg syntes vi skal snakke om vores forhold", sagde jeg og knyttede næverne. Nej! Forhelvede, det var ikke det du skulle siiiigggeee! "Hvad mener du med vores forhold?", sagde han nervøst og rejste sig fra sengen. "Jeg slår ikke op Thor", sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Jeg flytter jo snart, og så syntes jeg at vi i det mindste skulle snakke om det", sagde jeg stammende. "Hvad mener du? Altså om vi skal have et forhold på afstand, eller bare slå op?", sagde han og kiggede helt trist på mig. "Altså jeg vil ikke slå op, så den mulighed er der ikke", sagde jeg og satte armen i siden. "Vi er nød til at have et forhold, så det må være sådan det er", sagde jeg og sukkede. "Er det sådan det skal ende?", sagde han. "Thor jeg kommer jo igen", sagde jeg og smilede ned i det hvide sengetøj. "Det sagde du også sidste gang", sagde han stille. "Hvad mener du?", spurgte jeg. Jeg rynkede brynet, og fokuserede på Thor som sad helt død på sengen. "Kan du huske dengang vi var helt små? Og vi altid var sammen?", sagde han og kiggede på mig. "Ja da, jeg elskede at når vi var sammen", sagde jeg. "Altså med familien", rettede jeg hurtigt, og blev rød i hovedet. "De blev jo uvenner på et tidspunkt, de fortalte dig det sikkert ikke, eller det sagde mine forældre at de ikke gjorde. De sagde at de havde fortalt dig at vi var taget på ferie i lang, lang tid! Men rigtigt var det bare fordi at vores forældre var blevet uvenner pga et eller andet med nogle penge", så stoppede han hurtigt, men så forsatte han. "Det blev sværere for min familie, og det endte med at vi ringede til jer og sagde undskyld, men det gad dine forældre ikke. Men til sidst mødtes vi og lavede en aftale. Du var alt for lille til at fatte noget, så da dine forældre ringede inden ferien og spurgte om du måtte komme, sagde de selfølgelig ja, fordi så betaler de ligesom gælden ud", sagde han og stoppede brat op. "Jeg tror bare at det her er sidste gang måske, fordi at vores forældre måske ikke er ligeså gode venner som dengang", sagde han til sidst og tog min hånd.

Vi så filmen, men jeg så den ikke rigtigt. Jeg skulle lige gennemtænke det hele, og så kom jeg i tanke om det.

(Flashback)

"Signe!", råbte en stemme. Det var mor, som kom løbende imod mig med åbne arme. "Mor", sagde jeg og hun gav mig et stort kram. Vi var ude på den her bakke, sammen med Thor og hans familie. De sad oppe på bakken, da mor pludseligt kom efter mig og Thor. "Thor du burde nok gå op til din familie", sagde min mor og tog mig væk fra Thor. "Hvad laver du mor? Thor og jeg skal lege sammen?", sagde jeg forvirret imens at jeg flyttede mine små ben hurtigt igennem det høje græs. Jeg drejede hovedet og kiggede efter Thor, som stod helt alene tilbage i græsset og så forvirret ud. "Jeg kommer tilbage Thor, og så skal vi nok lege!", råbte jeg og vinkede. Han vinkede tilbage. Thors mor kom og rev ham med ham, imens at min far sad i bilen og den var tændt. "Godt så er det hjemad", sagde mor og spændte mig fast bagved. Da vi kørte, knirkede stenene under bilen, og jeg kunne kun lige se Thor som stod tilbage, og kiggede på vores bil, enden den forsvandt i en tåge af røg.

(Tilbage)

Jeg kiggede på Thor som havde lukket øjne og han sov næsten. Så smilede jeg og lukkede dem også. "Okay jeg lover dig, at jeg ikke forsvinder som dengang", hviskede jeg. "Godt", hviskede han tilbage.