Thor og jeg

Voksen? Nej tak

Der sad vi, og ventede. Ventede er ikke det rigtige ord. Vi har siddet her i omkring 30 min. "5 minutter sagde du" sukkede Claudia og kiggede på den halvtomme gade. "Det var det han sagde" sagde jeg og kunne godt selv høre det. "Ring til ham" sagde hun og kiggede på mig. Og det gjorde jeg. Tastede hans nummer ind og ringede. "Hejsa! Det er Thor her" sagde han og grinte. "Thor. De sagde du ville være her. Som i nu!" sagde jeg vredt. Thor stoppede med at grine. "Undskyld, vi glemte det bare. Vi er på vej! Kan i ikke komme ned til Grillen Wishy?" spurgte han. "Jo! Ses!" sagde jeg vredt. Så rejste jeg mig, og kiggede på Claudia. "Mener du det?" sagde hun og rejste sig. "Jeg tror knægten er fuld" sagde Claudia og sukkede højlydt. "Måske" sagde jeg og skævede længere fremme. Der var en kæmpe gruppe mennesker længere fremme ved Wishy. "Tror du?" spurgte hun og jeg nikkede bare. Og vi havde ret. Thor og Anthon stod sammen med dem, med en øl i hånden, og en kæmpe ballon? Vi maste os igennem pigerne som stod med dem. "Thor? Anthon?" sagde Claudia og rynkede brynet. "Det os?!" sagde Anthon og smilede til hende. "Okay vi skal hjem nu" sagde Claudia og kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede svagt, men kiggede mest på Thor som stod og lænede sig op af Anthon. "Jeg henter bilen" sagde Claudia og stak så af.

Jeg stod sammen med 20 City Bois fans, to fulde City Bois og kun en person der ikke var fuld. Mig. Jeg kiggede mindst 100 gange på mit ur, og ventede på Claudia. "Hvis du bliver ved at kigge på det ur, så forsvinder det på et tidspunk" sagde Anthon og gik imod mig, med Thor på slæb. "Hvad mener du?" spurgte jeg. Anthon tog min hånd og smilede. "Det forsvinder. Som i Puf!" sagde han. Pigerne gispede og kiggede på Anthon med store øjne. "Og så er det væk" sagde han med et smil på læberne. "Du er rigtig fuld Anthon" sagde jeg og kiggede på ham. "Fuld? Fuld af hvad? Flothed? Det behøvede du ikke at sige" sagde han og lagde sin tunge hånd på min skulder. "Anthon nu tror jeg hellere at du skal have fingerne væk. Du har en kæreste" sagde jeg. Nogen piger gispede mens andre grinte. "Kæreste! Gud ja! Claudia! Min Babe!" sagde han og løb ud af gruppen. Thor fulgte stille med ham. Pigerne grinte og gloede. Men da Claudia kom gående i fuld fart imod mig, begyndte de at være stille. "Anthon. Thor. Min bil. Nu" sagde hun hårdt, og stirrede på pigerne. "Bare gå hjem nu, forstillingen er forbi" sagde hun. Nogen piger kom med irriterende kommentar, men Claudia var ligeglad med dem. Hun tog bare Thor om den ene arm, og Anthon om den anden. Og så forlod vi det mørke torv og ind i bilen.

Thor og Anthon lå med hovederne imod hinanden, og trækkede torsk i land. De snorkede, så Claudia måtte skrue lidt mere op. "Jeg vil stadig vide det" sagde jeg. Claudia kiggede kort på mig, med et underligt ansigt. "Vide hvad?" sagde hun. "Vide hvorfor de kom herop. Hvorfor?" sagde jeg og lænede mit hovede imod vinduet. Det var aften, og man kunne se solen forsvinde. "Det kan vel være ligemeget" sagde hun kort og begyndte at nynne med på sangen. Måske var det, men på en måde ville jeg virkelig gerne vide hvorfor. Jeg kiggede bag ud, og så Thor som sov stille og roligt. "Jeg er bange for svaret" sagde jeg og sukkede stille. "Svaret om hvad han lavede?" sagde Claudia og smilede til mig. "Ja" mumlede jeg. "Det skal du ikke være. Jeg tror du gør mere ud af det, end det faktisk er. Måske er det bare en eller anden drenge dag de ville have" sagde hun, men forsatte. "Altså nu kender jeg dem jo ikke ligesom dig, men hvis det var mig, ville jeg have brug for en dag ude med min bro. Mest fordi alting godt kan være lidt...Kedeligt i længden. Hvis du forstår?" sagde hun. Jeg nikkede svagt. Måske havde Thor bare brug for en dag væk fra musikken, væk fra huset og måske væk fra mig. Jeg sukkede uden jeg lagde mærke til det. Claudia lagde en hånd på min skulder og smilede til mig. Hendes hvide tænder lyste næsten helt op. "Bare rolig du" sagde hun og fokuserede på at køre igen.

Da vi kom hjem, var det mørkt. Vi havde lige sat bilen, da de begge vågnede. Anthon var den første som vågnede og gik næsten helt i panik. "Hvor er jeg?" sagde han og kiggede forvirret rundt. Claudia hjalp ham ud af bilen og ind i stuen, hvor Thor også ventede. Vi lavede deres seng, og puttede dem. Jeg havde det som om jeg var en mor, til min søn på 9. De var begge helt væk, og de snorkede da vi lukkede døren til deres værelse. "Vi er mødre" sagde jeg ironisk. "Jep" sagde Claudia inden hun gik ud i bilen igen. "Hvor skal du hen?" spurgte jeg og skævede til hende. "Det ved jeg ikke, vil bare gerne væk i lidt tid. Tror jeg tager ind til byen. Vil du med?" spurgte hun. Jeg skævede. Jeg skulle nok blive hjemme og få noget søvn. Det havde været en lang dag, og jeg magtede ikke rigtigt det her igen. Byen. Det hele. Men alligevel satte jeg mig ind i bilen og sagde "Så køre vi."