Thor og jeg

Hvad sker der?

"Tror du det er?", "Jep", mumlede Claudia og vi begge stivnede. "Hvad gør vi?" spurgte jeg og rejste mig fra sengen. "Det her kunne være det øjeblik der ødelægger alting!", sagde jeg og tog mig til hagen. "Fuck Signe, gå ud og åbne døren!", sagde Claudia. "Mig? Hvorfor lige mig? Det kunne være Anthon, din kæreste!" jamrede jeg og stirrede på hende. "For helvede Signe, åben nu bare den dumme dør", sagde Claudia vredt. Jeg gik stille ud i gangen og jeg stillede mig foran døren, inden jeg åbnede den.

I døren stod Thor og jeg tror at mit hjerte seriøst knækkede. Han havde helt rodet snavset hår, og han havde bare noget løst tøj på. "Thor", sagde jeg og sank engang. Om jeg måske havde stirret meget eller ikke, det ved jeg ikke. "Signe", sagde han og skævede. Claudia havde sagt til mig at jeg skulle spille kostbar, og være egoistisk når det galte ens exer. "Hvad ville du?", sagde jeg køligt, men inderst inde var jeg ved at dø. "Skulle snakke med Claudia", sagde han og skævede. "Hun er her ikke", sagde jeg koldt. "Signe jeg ved godt hun er her, jeg så ligesom da hun kom", sagde han kørte hånen igennem hans hår. Fuuuuckcckkkkk. "Ja men hun er ligesom på toilettet", sagde jeg og skulle til at lukke døren. Thor satte foden i vejen så jeg ikke kunne lukke. "Kan jeg ikke bare få lov til at snakke med hende?", sagde han træt og sukkede. "Thor jeg kan ikke", sagde jeg lavt. "Det var dig der gjorde det ovre, og så har du det selv skidt over det?", sagde han vredt. "Jeg gjorde det kun fordi du havde sagt det til Claudia", mumlede jeg. "Jeg havde ikke sagt noget", sagde han, og så husker jeg, at det var bare fordi at hun havde været vred og sagt det. Jeg kiggede op på ham med tåre i øjnene og sagde, "Claudia er her ikke", og så trak han foden væk. "Signe vent", sagde han og jeg lukkede døren i helt. Claudia kom vandrende ud fra værelset og stirrede på mig. "Var det Thor?", sagde hun. Jeg kiggede på hende. "Han ville tale med dig", sagde jeg dødt, og gik forbi hende mindst ligeså koldt som jeg havde sagt det til Thor.

Der var 2 dage tilbage og jeg tjekkede hele tiden klokken. Jeg var taget indtil byen alene, jeg magtede ikke rigtigt Claudia lige nu. Jeg havde sagt til hende at jeg tog ned i købte nogen ting, men rigtigt sad jeg på en bar inde i byen og drak et eller andet. Der var nogen få mennesker herinde og der var massere af musik. Lokalet var aflangt og baren var til halvdelen af rummet. I den del hvor der ikke var bar, var der dansegulv, og der hvor der ikke var dansegulv eller bar, var der borde og stole, men der var også en pool bord. Der var halvt dunket i lokalet og jeg kunne høre folk grinte. Bartenderen var en ung fyr på 20, og han været sød imod mig. Han var høj og meget slank, men han havde også muskler. Han havde krøllet blåt hår, og nogen runde sorte briller. Jeg havde fået lidt af drikke, så da jeg stirre ud i luften for at håbe han kommer og fylder op, sker der intet. "Undskyld mig?", siger jeg lidt akavet, da han står længere nede og tjekker sin telefon hurtigt. Han kigger ned imod mig, ligger telefonen og gå imod mig. "Hvad skulle det være?", sagde han og smilede. Hans tænder var hvide. "Bare lidt mere", sagde jeg og pegede på glasset. "Har du ikke allerede drukket en del af det?"; spurgte han. "Måske, hvem ved, og er det ikke meningen du bare skal gøre det?", spurgte jeg lidt surt. "Jeg tror ikke du skal have mere", sagde han og fjernede glasset. "Hvorfor nu ikke det? Du for squ da penge for det, du lever af at folk drikker deres dårlige liv væk!", sagde jeg efter ham. Han gav mig et glas vand og smilede. "Jeg lever af at folk køber noget af drikke, ikke så meget af at de har dårlige live", sagde han. "Burde alle bartendere ikke være psykolog?", spurgte jeg. Han grinte og kiggede så på mig igen. "Hvorfor det?", grinte han. "Fordi i altid hjælper folk, giver dem råd", sagde jeg åndsvagt at blev helt rød i hovedet. "Vil du da gerne have et godt råd?", spurgte han og smilede. "Jeg slog op med min kæreste men vil gerne have ham tilbage", sagde jeg. Han fik store øjne med nikkede så forstående. "Og så her tideliger ville han snakke med min veninde, hvilket jeg ikke forstår? Hvorfor hende? Skal de nu til at have et eller andet sammen?", sagde jeg og tog mig til hovedet. "Det tror jeg da ikke", sagde han. Hans navn var Jacoz, jep med et Z. "Jeg tror du skal give ham plads til at tænke over tingene, fordi at et breakup er virkelig hårdt for begge to, ikke kun pigen. Jeg havde engang en kæreste, Mark hed han, og han han slog op med mig over SMS, og jeg var knust!", sagde han. "Han troede ikke jeg var ligeså ked af det som ham, men det var jeg! Nærmest mere, fordi jeg ikke havde set den komme. Troede vi havde et sundt forhold og vi begge kunne lide hinanden, hvilket vi kunne! Men for ham, Mark, føltes det helt forkert, så han valgte at rejse ud i verden for at rense hans hovede, og jeg har ikke set ham siden da. Jeg græd hver dag og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og jeg ville ønske jeg bare kunne have taget mig sammen til at sige til ham, at jeg stadig var forelsket i ham og at jeg elskede ham mere end noget andet på jorden. Men da jeg ligesom så ham inden han tog afsted, være så meget lykkeliger efter, vidste jeg at jeg måske ikke burde være så ked af det mere fordi han slog op, måske burde jeg være glad for hans vegne fordi det lignede han havde det godt der", sagde Jacoz og smilede. "Nogengange skal man se det fra den anden persons vinkel, før man kan komme videre selv", sagde han med et blink i øjet. Jeg nikkede svagt. Måske burde jeg fortælle ham at jeg stadig elskede ham, at jeg bare var dum, men at han ville tro på det, var måske ikke ligefrem det der ville ske til at starte med. Han ville sikkert ikke tilgive mig til at starte med, men at give ham muligheden for det, var godt nok til mig. "Tak", sagde jeg og smilede. "Så lidt", rømmede han sig og rødmede. "Jeg kan godt lide din historie", sagde jeg. "Også mig, den har hjulpet mig en masse", sagde han og tog et glas vand. "Har du så mødt en anden?", spurgte jeg pludseligt, "Altså efter ham der Mark slog op over sms, fordi han lyder som en idiot og du fortjener bedre", "Haha!", grinte han. "Jeg har en ny kæreste", sagde han og rødmede endnu mere. "Han Hedder Mads", rømmede han sig. Jeg smilede og rejste mig så. "Held og lykke med det så", sagde jeg og lagde nogen penge på bordet. Han smilede gav mig et hurtigt kram over barens bord, og så gik jeg.

Da jeg kom hjem var det aften tid, jeg havde købt noget at lave med af som jeg havde sagt til Claudia. Da jeg åbnede døren ind til huset, var der låst og jeg ruskede lidt i døren. "Hvad faen?", mumlede jeg og ledte i mine lommer efter nøglen. "Har Claudia låst den?", hviskede jeg en pose gulerødder i munden. Jeg gik så over imod selve huset og gik ind. Der var mørkt i gangen, som om alle sov eller ikke var hjemme. Jeg åbnede så døren til køkkenet og jeg tror faktisk at jeg tabte poserne da jeg så det. Rummet var helt mørkt, men i midten af det stod et bord dækket op til to og der var lys på det. Thor stod bag den ene stol og smilede til mig. "Hvad i al verden?", sagde jeg kiggede på ham. "Jeg syntes lige vi burde tale sammen", sagde han og smilede. Jeg gik over imod bordet og vi satte os ned.