Thor og jeg

Hvad kan øl gøre.

Musikken var voldsom høj inde på klubben. Mit hår var stadig halvvådt efter stranden. Jeg lugtede af saltvand, men nu af øl. Alle menneskerne dansede rundt, og der stod kopper fra Øl alle steder. "Der er godt nok mange mennesker!" Råbte jeg for at overdøve musikken. Thor nikkede bare og gik efter Anthon. Jeg gik lige bag ved Thor, sådan lige bag ved! Jeg kiggede omkring mig og så ingen kendte ansigter, hvilket gjorde mig meget utilpas. "Thor! Vi skal så meget under bordet i aften!" Råbte Anthon og skiftede med at kigge på mig og Thor. "Det ved jeg nu ikke.." Rømmede Thor sig, og kløede sig nervøst i baghovedet. Anthon havde to øl i hånden og kiggede underligt på Thor. "Det ved du ikke?" Sagde han på en mærkelig måde. Han tyggede lidt på ordene, men kiggede så op. "Hvorfor?" Thor åbnede munden, men ingenting slap ud. "Jeg er bare træf efter stranden!" Sagde han sløvt og kiggede på mig. Anthon kiggede med store øjne på mig. "Jamen så drikker jeg dem da selv!" Mumlede han. Thor kiggede efter den sure Anthon som satte sig nede hos nogen piger. "Hvorfor ikke?" Spurgte jeg kækt og kiggede på Thor. Han skævede til mig og trak på skulderne. "Lad os danse" sagde han og trak mig med ud på danse gulvet.

Efter nogen sange, forsvandt Thor ud og dansede med nogen piger og andre. Jeg havde fundet mig en stol hvor jeg satte mig og beundrede det hele. "Hvad laver helt alene" sagde en fuld Anthon. Han kom gående, og svingede lidt fra side til side. "Tror du ikke at du burde sætte dig ned?" Spurgte jeg. Anthon kiggede på mig og kastede sig så over stolen ved siden af mig. "Hvorfor ved du bare det?" Hikkede han og kørte ved mit hår. Hans ånde lugtede af Øl og bræk. "Fordi du ikke ser ligeså pæn ud som normalt?" Sagde jeg og rynkede brynene over min kommentar. "Så jeg ser pæn ud normalt! Tak Emilia! Tuuuuuuuusind tak!" Sagde Anthon og bukkede. "Anthon tror du ikke du skal hjem? Du er rimelig fuld?" Spurgte jeg nervøst. Anthon kiggede op og hans hovede drejede svingede. "Jo du skal!" Sagde jeg bestemt og jeg kiggede ud imellem menneskerne. Thor hvor er du? "Jeg skriver lige til Thor" sagde jeg og Anthon jamrede. "Thor, Thor og Thor! Hvorfor gider du aldrig at Anthone mig!" Vrissede han. Jeg kiggede op fra min telefon. Jeg kiggede nervøst i Anthons øjne. Anthon var min ven. "Fordi jeg er vild med Thor" kunne jeg sige. Men det ville ødelæg det store "jeg har været forelsket i Thor siden jeg var lille" så..
"Nok fordi vi er gode venner" sagde jeg og skrev vider. "Gode venner.." Han mumlede orden igen og igen. "Ja! Okay?" Sagde jeg lidt vredt. Anthon grinte og lagde armen om mig. "Anthon? Hvad laver du?" Spurgte jeg. Hans finger ramte mine læber og han tyssede. "Ingen behøver vide det" hviskede han. Musklen var høj, men jeg hørte det klart. Hans hovede bevægede sig imod mit og jeg frøs. Lige inden hans læber ramte mine trak jeg mig. "Anthon..vi...vi kan ikke.." Mumlede jeg og kiggede pinligt ned. Jeg har Thor. Min eneste kærlighed. Den person jeg skulle giftes med! Eller det håbede jeg da..

Anthon kiggede trist på mig. "Vi må stoppe med det..Flirten!" Sagde jeg og kiggede på Anthon. Hans blege ansigt blev helt trist. "Flirten" sagde han lidt efter. "Du skal ikke være med Thor! Han såre dig bare! Du burde være med en der er ligesom dig!" Sagde han og tog fat i min hånd. Jeg stirrede på Anthon. Måske havde han ret. Thor gjorde altid de ting der passede ham. Han var altid så led da vi var mindre, og os her for nogen dage siden. Han skal altid bestemme. Men hvorfor er jeg så betaget af ham? Hvorfor banker mit hjerte altid hurtigere når han er der!? Hvorfor er det at han altid er så sød når vi er alene!? "Emilia!" Sagde Anthon. Jeg kiggede op og mødte Anthons blik. "Fordi at Thor aldrig ville flirte og så ikke mene det!" Vrissede jeg. "THOR VILLE ALDRIG LYVE OVER FOR HANS VENNER!" Vreden flød over og da Anthon greb ud efter mig, huggede jeg ham en lussing. BURN!!!! Tænkte jeg og gik. Anthon sad tilbage på stolen, uden at have nogen ide omkring at Emilia var ked af det fordi Anthon havde flirtet med hende, leget med hendes hjerte.

Jeg åbnede døren og styrtede ud. Anthon din idiot..Thor din spade! I er bare så ens..men så forskellige! Jeg åbnede min telefon og kiggede. Thor havde baret skrevet okay. "Han såre dig bare" havde Anthon sagt.
Måske havde han ret. Måske var min kærlighed bare...ikke mening skulle ske.