Thor og jeg

Overraskelse!

Der lugtede af bræk, øl, sved og en masse forskellige andre dufte. Det sved i næsen, og det dunkede i hovedet. At tænke på Claudia der overlevede det her de fleste aftener, havde jeg respekt for, selvom hun sikkert bare drak sig hurtigt i hajnet og glemte det hele. Lyset blinkede og skiftede farver, musikken var høj og dunkede irriterende i mine øre. Jeg sad ved siden af Mike, helt ude på spidsen af sædet og pillede i min neglelak imens de andre drikkede og grinte. Jeg hørte ikke rigtigt efter, jeg nikkede bare og grinte med. Mikes lår var tæt op af mit, og jo mere jeg flyttede det væk, jo tættere kom han. Jeg sad helt yderst og flyttede til sidst mit ben ud på den anden side. Mike kiggede dømmende på mig, og skævede. Jeg stirrede bare på ham og tændte min telefon. Thor havde ringet, men vær gang jeg prøvede at tage den, gjorde Mike et eller andet som krævede min opmærksomhed. Han gjorde det sikkert med vilje, fordi han troede jeg ville gå, hvilket jeg også vil men jeg ikke kan fordi de hele tiden omringer mig med deres irriterende tilstedeværele. Da de andre gik op til baren blev Mike tilbage, og stirrede på mig. Jeg kunne mærke hans hænder og lufte han øl ånde, imens han kom tættere på. Men så ringede telefonen, og jeg tog den hurtigt. "Hej Thor", sagde jeg højt, både for at overdøve musikken men også for at få Mike på afstand. Han kiggede på mig inden jeg drejede rundt på hælene. "Det er ikke Thor, men okay", sagde stemmen. "Claudia?", hviskede jeg og kiggede over skulderen efter Mike som gabte og kiggede på sit ur. "Ding ding, rigtigt!", sagde hun og stoppede. "Hvor fanden er du henne?", spurgte hun halv surt. "Bare i byen, du ved, det sted med musik og drinks", sagde jeg og rømmede mig. "Seriøst? Med hvem? Ham fyren som hentede dig?", spurgte hun skarpt. "Jep", sagde jeg og stillede mig op af en mur fyldt med plakater, tegninger og kridt over det hele. "Han virker ret..Mærkelig. Jeg syntes ikke du burde tage i byen med ham, han virker skummel og uoverskuelig", sagde hun og skiftede kanal fra tvet. Jeg kunne høre baggrunds snakken og høre hun var irriteret over der ikke var noget godt i fjernsynet. "Hans venner er der også", sagde jeg og kiggede på dem oppe ved baren. Grinte, svang fra side til side, og kæmpe sig op og ned ad hinanden. "Hans venner? Seriøst? Ikke fordi jeg er den bedste menneskerkender, men hallo de kan mindst være ligesom ham. Forkælede små børn på druk altså", sukkede hun og tog ordenligt fat i fjernbeteningen og skruede længere ned for lyden. "Jeg kommer og henter dig", sagde hun kort. "Nej Claudia", sagde jeg men der var allerede slukket for den anden ende. Jeg sukkede og gik over til Mike som skulede op for hans telefon og rynkede brynet. "Hvad?", sagde han og smilede. "Min veninde kommer og henter mig om lidt", sagde jeg og rakte ud efter min jakke men Mike tog hårdt fat i min arm. "Hvorfor?", spurgte han hårdt. "Thor er kommet tideligt hjem, og fordi hun alligevel var i byen så ville hun hente mig", sagde jeg og vred mig fri, tog jakken og kiggede på ham. Han kiggede foragtet på mig. "Jeg følger dig ud", sagde han kort og trak mig med udenfor.

Det var koldt, men alligevel lidt varmt. Der stod mennesker ude foran stedet, nogen røg, nogen kyssede imens andre bare snakke. Jeg stod og kiggede fra side og side til at få øje på Claudia, og skrev hurtigt hvad stedet hed, og hun svarede bare "K, på vej", imens jeg stod her med Mike. "Du kan ikke lide dem, vel?", spurgte Mike imens han stod op ad en væk. "Hvem?", spurgte jeg og vendte mig imod ham. "Mine venner. Du kan jo ikke engang deres navne, og prøver ikke engang at komme i kontakt med dem", grinte han skummelt. "Signe, hvorfor løj du?", spurgte han og kiggede op på mig med hans triste ansigt. "Jeg troede vi var venner, og vi kunne sige sandheden til hinanden", sagde han og kiggede ned i jorden med hænderne i lommerne. Jeg sukkede. Jeg havde gjort det forkerte, igen, men stadig bare sagt "Undskyld", på en irriterende måde. "Du er bare pisse ligeglad med andre", sagde han koldt og kiggede på mig. Hans øjne var fyldt med vrede, men alligevel kunne man se trisheden, men det blev alt sammen oversvømmet af sprutten som overtog ham. Han var for fuld, og vidste ikke hvad han sagde. "Mike du er fuld, lad nu vær med at sige noget dumt", sagde jeg kort og satte mit blik på vejen igen. "Og du er fuld med løgne", spyttede han ud. "Signe er en løgner", hostede han og blev næsten kvalt i hans egne ord. Løgner. Jeg var en løgner. Jeg vred ordnede i mit hovede, og så Claudias bil komme frem. Hun steg hurtigt ud af døren og løb imod mig. "Ned!" råbte hun og så blev alting sort.

Jeg kunne ikke rigtigt mærke noget. Det var mørkt, meget mørkt, men jeg kunne høre lyden af politi, ambulancer eller noget i den stil. Jeg kunne åbne øjnene i et kort sekund og så Claudia ligge oven på Mike og råbte, skrige, græde. Men så blev det sort igen, og jeg husker ikke mere.