Thor og jeg

Odense? Sandt eller falsk

"Hvordan gik det?" spurgte jeg Claudia da hun vågnede. "Hvad gik?" spurgte hun træt. "Igår aften? Dig og Anthon?" sagde jeg og viftede forvirret med armene. "Nårja. Fint nok" sagde hun og gabte. Jeg klaskede ned i min seng. "Fint nok. Seriøst!? Enden hedder det Fantastisk eller så hedder det død. Intet Fint nok" sagde jeg surt og satte mig op. "Altså vi snakkede bare om det, og blev enige om at vi skulle tage en chance til" sagde hun træt og gik forbi mig. "Ses" sagde hun og smækkede døren til stuen i. Jeg fik taget mig sammen og tog min telefon op, og så tastede jeg Thors nummer ind. "Hallo" lød en træt, gnaven morgensur stemmen. "Thor?" spurgte jeg. "Signe? Hvorfor ringer du nu?" spurgte han, og hostede. "Altså klokken er 10" sagde jeg, og kiggede på klokken. "Ja? Hvorfor ringer du?" spurgte han. Der var lidt baggrundstøj. "Hvem er du sammen med?" spurgte jeg, og satte mig ned i en stol. "Jeg har sovet hos Anthon efter han kom hjem igår aften" Sagde han træt. "Okay? Ved i noget om det med sommerhuset?" Thor sukkede og fjernede mikrofonen fra munden, men jeg kunne stadig høre ham. "Anthon!" råbte han. "Hvad nu Thor!?" råbte en hæs stemme tilbage. "Har du spurgt om Sommerhuset!?" "Thor! Jeg er fucking på WC! Og Ja! Men kan ikke svare nu! Skider!" råbte Anthon. Det var tydeligt at det var Anthons stemme. Jeg grinte lidt for mig selv. "Hvem spørg?" råbte Anthon. "Signe" sagde Thor. "HØRTE HUN DET?" råbte han vredt. "Nej" sagde han. "Ringer senere" sagde han og lagde på. Jeg stod op og tog tøj på. Så ringede jeg til min søster Luna, og ville faktisk gerne besøg mine forældre igen. Jeg fik skrevet en mail til dem, og jeg for første gang i lang tid, kiggede jeg i min kalender. "23 Dage" sagde jeg for mig selv, og sank længere ned i min stol.

"SIGNE! HAR DU TAGET DEN DER HVIDE PALME TRØJE JEG HAR!" råbte Claudia vredt og smækkede døren op fra badeværelset. Hun havde vådt, uldet hår som sad i en knold. Hun havde lige puttet cream i ansigtet, så det skindede helt. Hendes håndklæde sad lige over brystet, og hun havde en tandbørste i munden. "Hallo?" sagde hun og tog den ud af munden. "Jeg har ikke taget den dumme trøje Claudia. Tjek om den ikke ligger i alt dit beskidte tøj" sagde jeg og kiggede på den store bunke af tøj der lå inde i stuen. "Måske" mumlede hun surt og forsvandt ud på badeværelset. Jeg smilede for mig selv, og forsvandt så over i køkkenet. Claudia kom styrtende ud til mig, med telefonen rette imod mit ansigt. "Det er Thor" sagde hun og kastede mobilen imod mig. "Hallo?" sagde jeg. "Signe! Fedt du tog den enlig man. Anthon siger det er intet problem" sagde Thor og jeg hørte noget mærkeligt støj i baggrunden. Det var lyden af en stemme i et tog, som sagde et eller andet robitisk. "Hvor er du?" spurgte jeg og gik forvirret rundt i køkkenet, imens Claudia sad på sin egen mobil. "I...... toget! På vej til..... Odense!" sagde han og grinte. "Hvorfor det?" spurgte jeg og kastede en klud på Claudia. "Hvad vil du!?" vrissede hun og kastede kluden efter mig. "Skal noget med Anthons familie" sagde han. "Ses babe" sagde han pludseligt og lagde på. Jeg kiggede underligt på Claudia som sad og spiste en bolle. "Hvad?" spurgte hun. "Vidste du godt de skulle besøg Anthons familie idag? I Odense?" Claudia hoste voldsomt, så små dele af bollen faldt ud på gulvet. "Odense!" råbte hun. "Anthon har INGEN familie i Odense" hun rejste sig og ringede til Anthon. "Hej Anthon. Jeg er lige taget hjem, men jeg ville gerne vide om du er på vej hjem?" løj hun. "Nej? Hun er lige smutte" sagde hun, og blinkede til mig. Han spurgte sikkert om jeg var der. "Fedt? Hils dem" sagde hun og lagde på. "De skulle besøge Thors Familie i Odense" sagde hun. "Vent? Anthon og Thors familie? De har løjet for os!" mumlede jeg vredt. "Lad os følge efter dem" jublede Claudia, og var allerede igang med at tage overtøj på. "Vi ved jo ikke hvor de er taget hen" sagde jeg, og begyndte os. "Det er ligemeget, vi spørg bare folk om de har set city bois i det område" sagde Claudia og snubbede bilnøglerne. "Lad os komme afsted!"