My Best Friend *Afsluttet*

6

Vi ligger sådan i et stykke tid. Han skal lige til at trække min bluse af. "Anthon? Min mor og søster er hjemme" siger jeg.
"Og hvad så?" Siger han og fatter ingenting. "Hvad hvis de hører os" spørger jeg og han fatter stadig ingenting.
"Det er da ligegyldigt. De har alligevel regnet det ud" han har egentlig ret men jeg føler mig stadig ikke tryg ved det.
"Je tror at det er bedst at vi ikke gør det" siger jeg og han ser skuffet ud ligesom da jeg fortalte at jeg var jomfru.
"Jeg må også hellere gå" siger han og rejser sig. Da han er gået kommer Emma selvfølgelig ind.
"Hvad er der galt søde?" Spørger hun da hun ser at jeg fælder en tåre.
"Havde han lyst?" Spørger hun og lægger armene om mig. Jeg nikker og græder ud på hendes skulder. "Bare rolig. Han elsker dig jo" siger hun.
"Nu syntes jeg at du skal ringe til ham" Siger hun og rækker mig min telefon.
Jeg ringer til ham og han tager den hurtigt.
"Det er Anthon"
"Hej skat. Er du okay?"
"Øhm... Ja. Det er fint"
"Godt. Elsker dig"
"Elsker også dig"
Jeg ligger på og ånder lettet ud. Jeg bare glad for at han i det mindste vil snakke med mig.