84

634 25 9
                                    

"Øh... Okay" siger jeg og kigger ned i gulvet.
"Men... Vi... Kan stadig godt være venner... Ik'?" Spørger jeg og kigger op.
Han smiler og nikker.
Jeg smiler også.
"Vil... Du med ind?" Spørger han og bider sig i læben.
Jeg nikker og går med ind.

()

Det er Mandag og vi har fået frikvarter.
Jeg sidder bare på min plads.
Anthon sidder på sit bord og snakker med nogle af de andre drenge.
Jeg sidder bare og stirrer på ham.
Han griner af noget drengene sagde og kigger på mig.
"Er der noget galt?" Spørger han.
Jeg ryster på hovedet og fjerner blikket fra ham.
"Okay" siger han og nikker langsomt.
I Fredags var det virkelig det rene helvede.
Bare sidde og vide at jeg ikke kan kalde ham for skat og søde og vide at jeg ikke kan kysse ham lige når jeg får lyst til det.
Timen begynder igen og vores lærer kommer ind.
Han siger at vi skal arbejde i tre-mands grupper og snakke om grundstofferne og sådan noget.
Han skriver grupperne op på tavlen.
Jeg går op og ser hvilken gruppe jeg er kommet i.
Nej!
Det må bare ikke være rigtigt!
GRUPPE 5: ISABELLA, ANTHON, JOSEFINE.
Står der med store bogstaver.
Vi sætter os ud på gangen.
Vi laver ikke rigtig noget.
Josefine og Anthon sidder bare og nusser jeg stirrer ud i luften.
"Jeg elsker dig" hører jeg Anthon hviske til hende.
Hvordan kan han elske hende når de lige er blevet kærester?
"Jeg elsker også dig" hvisker Josefine.
Det bliver simpelthen for meget for mig.
Det er mig der elsker ham.
Hun gider ham sikkert kun fordi at han er kendt.
Jeg rejser mig og går ud og låser mig inde på toilettet.
Jeg slår brættet ned og sætter mig og begynder at græde.
Der går et par minutter før nogle banker på døren.
"GÅ ANTHON!!!" Råber jeg.
"Det er ikke Anthon" siger stemmen lavt.

My Best Friend *Afsluttet*Where stories live. Discover now