Stadig den samme?

Kap 3 - Den snak ingen vil have

-Bellas synsvinkel-
Jeg fik hurtigt sat en samtale igang med drengene, men jeg vidste jo godt af jeg var nød til af snakke med dem om det, det kunne jeg ikke komme uden om, men hvordan skal jeg forklare dem det? Hvordan skal jeg forklare af jeg har gjort det så længe som jeg har gjort... Jeg havde lige vendet mig til af kunne gå rundt uden af skjule det, men det kan jeg jo ikke længere.
-
"Bella" Kunne jeg hører dem kalde
"Jaaa drenge?" svarede jeg bare hurtigt
"Kom lige" råbte Zayn med en bekymret stemme 
-
Jeg vidste jo godt hvorfor han sagde sådan, han elskede mig jo. 
Jeg skyndte mig ind til ham og drengene i stuen, de sad bare og gloede på mig som om jeg var sindsyg.
-
"Bella.. Hør .. Vi elsker dig alle sammen, og vi syntes du skulle snakke med os... Hvor længe har du gjort det..?" kom det over fra hjørnet hvor Liam sad.
"Jeg har virkelig ikke lyst til af snakke om det.." svarede jeg så..
-
Der blev en akavet stilhed, jeg kiggede lidt frem og tilbage til de forskellige drenge. Der var noget specielt over Zayn's blik, det var knuset men samtidigt fuld af aggression. Jeg prøvede af smile til ham, men det startede en bombe , han rejste sig op og hev mig til siden..
-
"Hvad fanden tænker du på?" begyndte han af råbe af mig, jeg var sikker på af alle i hele universet hørte det.
"Ikke noget?" spurgte jeg lidt forvirret
"IKKE NOGET?!?!? JEG ER VÆK I 3 ÅR , OG NÅR JEG KOMMER TILBAGE OG HÅBE PÅ JEG FÅR NOSSER NOK TIL AF FORTÆLLE DIG HVOR FUCKING HØJT JEG ELSKER DIG, LAVER DU SÅDAN ET NUMMER"
råbte han af mig, men tårer ned af kinden.. Jeg begyndte selv af græde.. 
"PRØV LIGE AF TÆNK OVER HVAD DU SIGER?!?! JEG MISTER MIN BEDSTEVEN I FUCKING 3 ÅR!! JEG HAR OPLEVET SÅ MEGET PÅ DEN TID SOM JEG INGENGANG KAN BESKRIVE.." svarede jeg bare og gik. 
-
Jeg var nød til af komme væk.. Jeg fandt hurtigt min telefon frem og skrev til min ven Justin (bieber) , der lovede af drikke mig så stiv af jeg intet kunne huske.. Så jeg skyndte mig op på mig værelse, og fandt en sød kort kjole, og lagde noget make up. Da jeg kom ned stod drengene og gloede på mig som om jeg lige havde brækket mig ud over dem
-
"Hvor skal du hen smukke?" spurgte Niall, som endelig var den eneste jeg gad og snakke med.
"I byen" svarede jeg bare koldt og gik...