Er der nogen?

Tager du pis på mig?

Vi havde fløjet i denne møg helikopter i flere timer. Jeg havde bedt lygtepæle fyren at få den til at vende om og få mig hjem i min dejlige bløde seng. Og det kunne bare ikke gå for langsomt! Men han var skide ligeglad, idiot. Helikopteren lande endelige, en dreng på lygtepæles fyrens alder kom ud. Han må være piloten, han skyndte sig ud det samme med lygtepæle fyren eller jeg kalder ham bare for naren. "Michael hjælp hende lige" mumlede naren, piloten eller bedre kendte som Michael hjalp mig ned. "Michael til deres tjeneste Holly" sagde han og kyssede min håndryg. Okay mærkeligt..... Men ret sødt alligevel. Han er godt nok underlige. "Så er det godt" brummede naren, "velkommen til dit nye hjem" sagde naren og lavede en hånd bevægelse. Jeg så rundt, græs, græs, mere græs og gæt engang? Endnu mere græs! "Skal jeg bo på en mark? Tager du pis på mig?" Sagde jeg irretedet. Michael grinede lavet "nej da! Vi skal gå lidt og så kommer der et hus" sagde naren hurtigt. "Hvad er dit navn?" Jeg var ret nysgerrig efter det. "Mit navn er Ashton men mine venner kalder mig Ash. Men du Holly må kalde mig lige hvad du vil" sagde han. Jeg lyste op og gik tættere på ham. "Seriøst?" Sagde jeg "mhhh" nikkede han og så på mig med et smil. "Hmmmm idiot!" Sagde jeg og skubbede til ham, Michael flækkede af grin og Ashton så fornærmet ud. "Hey mand den bad du sgu også selvom" grinede Michael "ja det gjorde jeg nok" grinede Ashton. Vi gik i noget tid indtil vi kom til et ret så stort hus, jeg brummede. "Det er flot må jeg godt komme hjem nu?" Spurgte jeg "du er hjemme søde" sagde Ashton. "Arghhhh sådan så mit hus altså ikke ud, sidste jeg tjekkede" sagde jeg og gav huset en masse elevator blikke. Ashton grinede og tog en arm om mig "wow wow, lige lidt for tæt på makker!" Sagde jeg og kom ud af hans greb. Han rystede på hovedet og åbnede døren for mig "jeg ville normalt takke men jeg er her mod min egen vilje så. IKKE TAK!" Sagde jeg. Han rullede med øjne og jeg gik indfor, jeg så ind af en åben dør og fik noget af et stort chok. For der i rummet, som forresten var et køkken, sad to mennesker mere. Og dem kendte jeg sådan ret så godt, men sige mig hvad laver de dog her? Er de fanget? Nej vel? Det lyder usandsynligt.... "Carl? Willy?" Sagde jeg forvirret de vendte sig om og deres grin stoppede brat. Jeg fik store øjne og bakkede "hvem er i?" Spurgte jeg og ramte til sidste en væg. Det gik op for mig de havde løjet for mig. "Det var derfor det var så vigtigt jeg skulle ind i den skide bil" snerrede jeg. Hvordan kan jeg være så fuckningen dum? "Holly jeg..." begyndt Willy, eller hvem han nu rigtigt er. "Holly rolige nu" sagde Michael, "gu' ville jeg ej! Jeg er lige blevet kidnappet for fuck sake! Og jeg har lige fundet ud af jeg er blevet holdt for nar! Jeg hader jer! I fuckningen sindesyge, løgner, selvglade skidrikker, idioter!" Råbte jeg og åbnede et skab og smadre alle glassene ned på gulvet. 'Carl' så forpint på mig "Holly slap af" sagde Ashton, de prøvede alle at berolige mig men intet hjalp. Jeg løb ud af huset og løb rundt øen. Vi var de eneste, jeg var fanget, på en ø, med fire idioter, to løgnhalse, en kidnapper og en underlig fyr. Hvad har jeg gjort gud? Jeg er jo bare en normal pige der ikke er køn, ikke klog, ikke særlige kreative. Intet usædvanligt overhovedet! Så hvorfor valgt Ashton lige at kidnappe mig? "Jeg hader dig Ashton!" Skreg jeg med mine lungernes kraft og mine ben knækkede under mig. Jeg ville hjem, hjem, hjem det lyder så langt væk og håbløst. Jeg savner min familie, far, mor og Brooklyn og selvfølgelig mine venner. Har nogen opdaget jeg ikke er der mere nu? Jeg har ikke være her længe, men jeg hader allerede dette sted. Som pesten. Hjem, hvorfor lyder det som en drøm?