Er der nogen?

Straf tre.....

For en uge siden blev jeg straffet igen.... Jeg få kuldegysninger bare at tænke på det! Jeg havde måske, måske ikke revet alle drengenes tøj i stykker. Smadret køleskabet, ødelagt en seng, sprunget en mikrobølgeovn i luften..... Min straf ville jeg ikke kalde hård mere ydmygende..... Ashton tvang mig til at tage næsten alt mit tøj af, så jeg kun stod i undertøj. Så blev jeg bundet til stolen, hele dagen var de ude og shoppe ting og sager og gjorde huset fint igen. Da det var blevet sengetid, var jeg blevet bundet op og fik IKKE lov til at gå ind til mig selv. Ashton beordrede mig til at sove inde hos ham, før havde han haft bukser på og jeg en t-shirt. Men her havde jeg kun undertøj på og det samme med ham. Og da jeg så prøvede at komme væk midt om natten var jeg blevet kylede tilbage. Så hårdt at jeg fik et blåt mærke. Ashton havde bundet mig fast til sengen så jeg ikke stak af. Og krammede mig og rørte mig som det passede ham. Idiot.... Ikke fordi det var.... Ehhh lad os bare sige at han ikke prøvede at gør mere. Men det gik bare over alle mine grænser! Jeg havde lagt en plan jeg havde overhørt at Michael skal ind til fastlandet, mit land! Og han skal flyve derover, så jeg har tænkt mig at snige mig ud. Og gemme mig i helikopteren, muha muha muha! Har jeg fortalt at jeg er kommet i fjernsynet? Mine forældre har efterlyst mig længe! Det var mørkt, drengene troede jeg var oppe på mit værelse. Jeg sprang ud af vinduet og løb mod helikopteren og sat mig ind i den. Og geme mig selvfølgelig, og så begyndte jeg at vente. Hjem kærer hjem her kommer jeg! Der gik ca. 50 minutter så kom Michael og begyndte at lette. Jeg kunne hvine af glæde! Men undlade det, da det kunne afsløre mig. Jeg hørte Ashtons stemme "Michael land! Jeg tror Holly er på helikopteren hun er ikke inde på sit værelse" fuck! Jeg sprang frem fra mit skjulested og skubbede til Michael. "Jeps hun er her!" Råbte Michael og vi kæmpede om vi skulle ned eller ej. "Det slutter her Michael! Jeg kommer hjem i nat" sagde jeg og skubbede ham hårdt væk. Det gik op for jeg ikke anede hvordan man styrer sådan en tingest! Fuck! Michael råbte og skubbede mig væk og nødlandet. Mit hoved ramte vægen, "av for satan!" Snerrede jeg. Michael pustede lettet ud "der var vi heldige" sukkede han og så så mod mig. Han fik et mildt ansigt udtryk "du ved... Jeg kender Ashton ret så godt han er venlige nok, men har et stort temperament. Men det her Holly.... Du er i store problemer" sagde han. Jeg sank en klump "tror du?" Spurgte jeg med en lille stemme. "Jeg ved det" sagde Michael, jeg kunne lægge mig til at tude! Hvad mon straffen er for at prøve at slippe væk? Mit mærke som jeg fik for en uge siden begyndte at dynke, døren gik op. Og ind kom Ashton, hans ansigt var rødt af raseri "er du sindsyg?! Du bragte ikke kun dig selv i farer men også Michael!" Råbte Ashton højt. Jeg kravlede hastigt væk fra ham, han gik tættere på med lange skridt "hvis ikke Michael var så god til at flyve ville hele øen stå i brand nu! Du kunne havde drabet os alle! Måske skal du hører mine regler klare selvom de virker indlysende" sagde han. Jeg ramte væggen "et, aldrig prøv at stikke af!" Råbte han, og tog et skridt tætere på mig. Jeg kunne ikke bevæge mig.... "To.... Du har bare at hører efter" hvæsede Ashton og tog et skridt nærmere. "Tre, du skal famed opfører dig pænt!" Snerrede han og tog en yderligere skridt mod mig. "Fire, lad være med at dræbe nogen!" Vrissede Ashton og gik et mere skridt tættere på. "Fem, jeg er boss så ikke diskutere ned mig" snerrede han. "Seks, hvis man gør noget man ikke må skal man tage sin straf" brummede han. Hans øjne blev mørkere end nogensinde før "syv, ikke være flabet" hviskede Ashton, "og otte" mumlede han. Og tog det sidste skridt mod mig og løftede mig op i hans favn "du skal alyde alle mine ondre, gør alt hvad jeg siger, ikke kæmpe imod når jeg siger du ikke skal!" Skreg han af mig. Jeg snak en klump og gik ud, Michael sende mig et medfølende blik. Luke stod og så nervøs ud for mine vejene, Calum sendte mig et held-og-lykke blik. Jeg så forsigtigt op på Ashton der trak vejret hurtigt og så meget vred ud. Jeg havde lyst til at løbe skrigende væk og grave et stort hul til mig selv. Da vi kom ind sat han mig ind i stolen, jeg så en nål og sprøjte. Jeg er skide bange for nåle! "Nej! Nej! Ashton ikke nåle! De er livsfarlige!" Skreg jeg. Han kærtegne min ene kind "bare rolige det kommer kun til at gør ondt i starten" sagde han. Han sat nålen i min tynde arm, det gjorde ikke særlig ondt men alligevel.... Jeg fik det som om jeg ikke kunne kæmpe imod og var helt slap. Ashton kyssede min mund jeg ville sparke ham væk men mine ben lystrer ikke af en skid. Og uden jeg vidste det begyndte mine læber automatisk at kysse med. Jeg prøvede at holde mine arme nede, da Ashton havde bundet mig op. Mine arme ville gerne op til hans hår så mine hænder kan nusse det. Men min bevidsthed ville ikke! "Give slip på kontrollen, det er bedst" brummede Ashton. Jeg prøvede at ryste på hovedet men det ville ikke! Min krop prikkede og gjorde naller! "Slip den så kommer smerten væk" jeg nægtede. Han løfte mig op til hans værelse, "straf tre ville ikke være som de andre to" jeg sank en klump. Ashton rev mit tøj væk, jeg ville skrige men kunne ikke. Hvad har han dog puttede i mig!?
Jeg droppede kampen med mig selv og gav slip på min selvkontrol "dygtige" ros Ashton mig. Hvad end han havde puttede i mig, gjorde det sådan noget jeg aldrig ville gør med min egen vilje. Det værste af det hele var at mit sind bare var tilskuere og min krop gjorde alt hvad Ashton ville havde. Og jeg kunne bare se til uden at gør noget som i en meget dårlige film.... Lad os håbe jeg aldrig får sådan en sprøjte igen! Og jeg ikke bliver gravid......