Er der nogen?

Mit navn er.....

Jeg sad og tænkte da jeg følte mig meget overvåget her for tiden. Det bankede på døren, jeg løb nedenunder. Sendte et smil til min mor ud i køkkenet og åbnede døren. En høj lys håret dreng med blå øjne stod der. "Hej jeg er lige flyttede overfor" sagde han, "hej" sagde jeg, "har i noget sukker jeg må låne?" spurgte han så. "Klart kom indfor" sagde jeg og åbnede døren helt så han kunne komme ind. Jeg hentede noget sukker og gik ud til ham "her er dit sukker, øhmm hvad var dit navn?" sagde jeg. Han så på mig "mit navn?" spurgte han, jeg nikkede "mit navn er Holly" sagde jeg, fordi jeg tror ikke han ville sige sit først. "Mit navn? Ja åhhh det var sgu et godt spørglsmål" mumlede han, mine øjnebryn fløj i vejret. Sige mig kan han ikke huske sit eget navn? "Mit navn er..... Willy Wilston. Undskyld jeg ikke sagde det tidligere jeg fik hukommelse tab da jeg var 10, nogen gange glemmer jeg ting. Jeg fik en indre skade" sagde han. "Aha" sagde jeg og nikkede, "men velkommen til kvarteret Willy" sagde jeg. "Tak Holly, skal vi ikke lave noget en dag?", "klart", "nå jeg må gå, tak for sukker", og så gik han sgu. Jeg rynkende mine øjnebryne, han havde ikke taget sukker med? Jeg holder det stadig i min favn, Willy kom løbende undskyldte mange gange og tog så sukker før han gik sin vej. Jeg grinede imens jeg rystede på hovedet, han er sgu ikke helt normal, men ret sjov. Jeg lukkede døren "hvem var det søde?" sagde mor og tog en tår af sin te. "En dreng som er flyttede overfor, Willy" sagde jeg, og smilede til hende. Hun nikkede og tog en tår mere af sin te. "Var det sjovt i skolen idag søde?" spurgte hun "ja det var fint nok, jeg var sammen med Shane, Lia og Amalia" sagde jeg og sat mig ved siden af hende. Hun smilede til mig "ak ja jeg husker tydeligt den dag du var 3 år og vi ventede på far i lufthavnen. Da du så hans fly pegede du på det og sagde ,,der kommer æsel ,, Du var blevet helt vild med Peter plys så du kaldte far for æsel" sagde mor og tog en hår tot om bag sit øre. Jeg grinede "og den gang du var 5 år og vi skulle havde Brooklyn. Da du så ham første gang havde du det størrest smil på læberne jeg nogensinde har set! Da du holdt ham for første gang, dine øjne strålede og funklende som om det var den lykkeligste dag i dit liv. Og da du viste dine venner ham du var så stolt, min kærer" jeg smilede imens hun fortalt. "Hvad snakker i om?" sagde Brooklyn og kom ind i køkkenet, jeg sat ham på mit skød. "Om dig" sagde jeg og rodet ham i håret, "nej ikke håret!" sagde Brooklyn og kørte en hånd gennem sit bløde hår. Det bankede på døren "jeg åbner! I skal ikke åbne jeg åbner!" sagde han og løb ellers afsted. "Nå hej Amalia" hørte jeg Brooklyns skuffede stemme, "er man så skuffede over at se mig?" grinede hun. De kom ind til os da det ringede på døren "JEG ÅBNER" råbte han igen og løb afsted. "Hej Anastasia!" lød det glad fra min bror. Hvem er Anastasia? Min bror kom ind sammen med på ca. hans alder. Hun havde langt brunt hår sat op i en høj hestehale. Hendes grønne øjne skinnede og hun havde et sødt smil. Awwwww min bror er vild med en pige! "Mor, søster og Amalia møde Anastasia, Anastasia det her er min søster, min mor og min søsters ven Amalia" sagde Brooklyn. "Nå har du fået dame på Brooks" grinede Amalia, "AMALIA" sagde Brooklyn flovt og kiggede ned. Nurghh min tolv årige bror er forelskede det er da vildt cutie! Anastasia grinede og så gik de ind i stuen "awwwww min bror er forelskede" sagde jeg. "Kom nu Holly vi skal afsted. Ses fru. Strong" sagde Amalia og så gik vi. 

"Holly vent!" råbte en stemme, mig og Amalia vendte os om, "miav hvem er den lækkerbisken?" sagde Amalia. "Det er Willy Wilston han bor overfor mig"  sagde jeg, Willy kom over til os og sendte os et smil hver. "Hey Willy!" sagde jeg, han så først uforstående på mig så lyste han op, han er da hellere ikke helt normal! "Hej!" sagde han, "jeg går over og køber vores is" sagde Amalia og blinkede til mig. Ej hun tror jeg ville scorer ham! Jeg skal tage en alvorlige snak med den tøs! "Hvem var det?" spurgte Willy, "nårhh hun er bare en af mine tre bedste venner, Amalia" han nikkede.  "Så skal du noget i morgen?" spurgte han "altså udover i skole? Skal du ikke også i skole?" sagde jeg, "nej nej det jeg for gammel til" sagde han. "Og du er?" spurgte jeg "19 år" svarede han "17 her" sagde jeg. Der kom en lille stillehed over os "nå men efter skole skal du noget der?" afbrød Willy stilleheden. "Nææ ikke så vidt jeg ved, hvorfor?" svarede jeg "skal vi så lave noget sammen?" spurgte Willy, "klart, jeg har fri klokken tre" sagde jeg. "Fedt jeg henter dig!" sagde han nærmeste lykkeligt, "beklager min far henter mig altid om tirsdagen" sagde jeg. Hans smil famlede lidt "oh nå men så henter jeg dig der hjemme hos dig" sagde han. Jeg nikkede og sagde vi ses til ham.