Er der nogen?

Jeg ville ikke mere

Jeg skrubbe min krop igen, tredje gang i dag.... Min hud duftet godt og var ren men begyndte at blive rød. Pga. Jeg havde skrubbet så hårdt! Jeg føler mig så beskidt.... Tårerne væltede ned samt med vandet far bruseren, pludselig kunne jeg ikke holde det inde mere. Han havde knækket mig! Jeg skreg et smertefuldt skrig og mine ben knækket under mig. Vandet omfavne min krop, som om den prøvede at trøste mig. Min hulken var høj, jeg ville ikke mere! Jeg kan ikke klare det! Min krop rystede og jeg huskede alt hvad der skete i går, men huskede specielt der hvor jeg opgav min selvkontrol. Jeg er ikke så uskyldig mere..... Det bankede hårdt på døren "nej!" Råbte jeg og græd videre, "Holly....." "skrid med dig Ash!" Hulkede jeg. "Holly please" sagde Michael "nej gå med jer!" Grynet jeg, "kom nu Holly du har været derinde hele dagen" sagde Calum. "Jeg kan ikke! Og jeg vil ikke!" Snerrede jeg hårdt, "Holly kom nu ud" sagde Luke. "Jeg.... k-an-kan i-ikke" stammede jeg og tog mine ben op til mit ansigt. Jeg hørte dem gå og jeg ånde lettet op "Holly" satans Ashton er der stadig! "Jeg overreagere, og jeg skammer mig! Men du kan ikke blive derinde for altid, Holly ja jeg er en idiot og har de sygste humørsvingninger. Jeg ved jeg knuste dig så undskyld" kunne jeg hører ham sige. Men det var ikke nok! Jeg var ikke jomfru mere, og det var hans skyld! "Jeg hader dig Ashton" snøftede jeg "jeg hader dig mere end noget andet. Håber du rådner op i helevedet, og jeg ville hellere dø! End at se dit fjæs igen, du vidste jeg var bange for nåle. Og jeg føler mig så beskidt! Jeg tiggede men du lyttede ikke! Kan du lide at se mine lidelser? For jeg føler det her som tortur, Ash du dræber mig langsomt, suger alt min glæde ud. Og jeg visserne" min tale stak i hjertet men alt var sandt. "En undskyldning er ikke nok" sagde jeg og lukkede mine øjne.

Jeg lagede mig i min seng, og græd mig selv i søvne. Jeg har aldrig været mere ulykkelige....

Ashton's synspunkt

Jeg kan hører hendes hulken, den æder mig op indefra langsomt og smertefuldt. Det dræber mig mest at vide, det er min skyld hun græder. Min skyld hun er ulykkelig.... "Du har mere end knust hende" sagde Michael og rejste sig op "du har absolut helt og aldeles ødelagt hende" tilføjet han. "Jeg væmmes næsten Ash.... Det havde jeg dog aldrig troet om dig" sagde Michael og gik op på sit værelse. Han har ret, sandheden gør ondt, men han har ret. "Denne gang bro, støtter jeg dig ikke" brummede Luke og gik op på sit eget værelse. Jeg forstår ham godt.... "Jeg ville hjælpe dig... Men du ved ligeså godt som mig at jeg ikke kan" sagde Calum og gik op til sig selv. Jeg er en idiot, har ødelagt alt! Jeg har ødelagt den pige, som jeg ikke ville gør ondt! Og nu er hun ulykkelig mere end nogensinde før, og det gør ondt. Jeg gik langsomt op med tunge skridt op mod hendes værelse og bankede på. Tunge skridt høres på den anden side og en snøften før hun, mit et og alt stpd ligeså perfekt som hun er. Med undtagelse af at hun ikke smilede og tårerne løb ned langs hendes kinder. "Må jeg kom ind?" Hun nikkede og lukkede mig ind, "hører det var aldrig meningen det her... Så jeg dropper at prøve at charmer dig, det ødelægger dig og jeg ville ikke knuse dig. Men jeg kan ikke låg på mine følser men jeg ville starte med at prøve at blive din ven" sagde jeg. Hun smilede halvhjertet til mig "hvis jeg nogensinde skal blive vild med dig Ash, bliver jeg nød til at være din ven første" smilede hun. Jeg smilede stort, hun lukkede mig ind....