Sommeren '15

Kapitel 6

Kapitel 6 med et billede af Orion:)
—————————————————–—

Fuck mit liv, tænkte jeg efter ca. 15 minutter af timen. Jeg var blevet sat ind i en historietime, og vores lærer var nogenlunde den kedeligste lærer i hele dette univers. Jeg mener, han formåede at gøre eksplosioner og død kedeligt, hvilket i min bog var en forbrydelse i sig selv.

Vi skulle lave gruppearbejde, og Orion var skredet hen til nogle venner, så jeg sad fast med den mærkelige dreng der konstant pillede næse.
Vi var også den eneste gruppe med to, hvilket betød at jeg skulle gøre ekstra meget, da drengen øjeblikkeligt begyndte at tage sin blyant frem, og tegne på vores første opgavepapir. Så fik vi et nyt. Det tegnede han også på. Så gik jeg væk med det tredje.
   Jeg satte mig hen i hjørnet af klasseværelset og den mærkelige dreng kiggede dovent hen på mig, og så kiggede han ned i papiret igen. Jeg rullede med øjnene, men fortsatte min søgen på svar til opgaverne.
   Kun minutter senere begyndte min hjerne at stå af. Det var så røvkedeligt, jeg kunne ikke engang skrive en sætning uden at falde i søvn.
   Jeg stønnede højlydt, da det gik i gennem min hjerne, at jeg skulle gå her i flere år. Læreren nedstirrede mig med sure, små øjne, og tyssede på mig. Han lignede lidt en rotte, men det undlod jeg at sige, jeg havde ikke brug for eftersidning på min første prøvedag i skolen. Det tror ikke min mor ville sætte pris på det. Jeg smågrinte til mig selv ved tanken af min sure mor, det hele faldt mig alt for komisk.

*

Okay, så kan i huske, da jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til at få eftersidning? Ja, det gik ikke så godt.
   Historietimen gik i og for sig fint, det gjorde Algebra også (måske bare ikke i den del med at lave noget), og det gjorde Engelsk også. Så kom frokostpausen.
   Jeg havde ikke fået noget som helst spiseligt med, og jeg skulle til at få noget ved maddamerne. De så helt enormt sure ud, men jeg klarede mig og fik min mad.

Så fik jeg et Cady Heron moment, vendte mig om og så på alle bordene. Dumt som det lyder, bankede mit hjerte under min brystkasse og mine A-skåle. Jeg var så nervøs, det var bare dumt.
   Lige da jeg troede, at jeg var ved at få et nervøst sammenbrud, hørte jeg en velkendt stemme råbe mit navn.
   "Harley, get your ass over here! "
Det var Jamison, der sad ved bord med Orion og ham den anden Cookie-dreng. Nå ja, og ti cheerleadere og en 15-20 football-jocks. Jeg er rimelig sikker på at jeg stirrede i lang tid, for til sidst blev Jamison irriteret og gik hen til mig. Han greb mig i armen og trak mig hen til bordet.
   Imens vi gik, sagde jeg: "Jamison, that's a lot of people! " Han grinte af mig og svarede: "I'm a little popular, I guess. " Jeg rynkede dybt med brynene, men plumpede ned på et tomt sæde ved siden af den største dulle nogensinde.
   Hun kiggede dumt på mig og råbte med en pivende, høj stemme: "OMG GIRL, WHERE IS YOUR FOUNDATION FROM? " Jeg kiggede irriteret på hende og sagde med min venstre hånd gnidende mod mit højre øre: "I don't wear makeup, sorry. "
   Pigen kiggede forundret på mig, og vendte sig uinteresseret om til en dreng på størrelse med en jeep. Jeg vendte mig akavet hen til den anden side, hvor Jamison befandt sig. Han smilte venligt til mig, og jeg sagde med et smørret grin: "So eh, how you doin'. " Han flækkede sammen af grin, en unødvendig ting efter min mening, men jeg grinte bare med.
"You're hilarious! " udbrød han og jeg kiggede med store, akavede øjne (kan man sige det) på ham og nikkede langsomt. Jeg forstod ikke helt det sjove i min kommentar, ja det var lidt sjovt, men altså det var ikke så sjovt.
   Jamison's lille veninde på den anden side lænede sig ind mod mig og sagde: "He loves Friends, especially Joey. "
   "Ahhhhh, " sagde jeg forstående og vendte mig tilbage til Jamison.

Vi snakkede lidt om forskellige ting, men lige pludselig stod der en meget stor figur bag mig og skyggede for min mad. Jeg vendte mig langsomt om og så en dreng på størrelse med hulken. "Hi, " sagde jeg ynkeligt, og han kastede et blik på mig, men vendte sig om mod Jamison.
   "Wilkins, you owe me 500 bucks, and I want them now! " sagde betonblokken, og jeg besluttede mig for, at jeg i grunden ikke gad at have ham her, så jeg rejste mig op og gjorde noget, jeg aldrig skulle have gjort.
Jeg slog ham direkte over næsen, lige da den mand, der viste sig at være inspektøren, kom ind. Så for at gøre en lang historie kort, fik jeg eftersidning. Det var så det. Jeg glædede mig ikke til.

——————————————————–
Kapitel 6, værsgo:) Vi er btw blevet konfirmeret den dag vi opdaterer, så det er jo godt!

XOXO Ida og Maria