Sommeren '15

Kapitel 9

Kapitel 9, efter en lidt længere ventetid end normalt, sorry 'bout that... :)
_____________________________________

Eftersidning på anden dag var overstået. Det havde egentlig været ok. Vi havde fået enormt mange lektier for i Kemi, og manglen på ting at lave, gav mig tid til lektier.

Jamison havde overtalt mig til at tage på Starbucks med ham, jeg forstod ikke hvorfor vi ikke kunne tage på stranden i stedet for, men Jamison var meget opsat på Starbucks og hans dumme vanilje frapuccino.

Jeg ville virkelig gerne på stranden lige nu. Californien havde lige besluttet sig for at være 45 grader, og jeg var sur. Jeg blev altid sur når det var meget varmt. Det eneste jeg havde lyst til var en iskold cola og en strawberry shortcake is med kagekrymmel. Det havde jeg fået den gang, jeg var i Italien med min mormor og morfar og resten af min familie. Man kunne roligt sige at jeg fortrød, jeg ikke købte hele firmaet.

Jeg kunne selvfølgelig også tage i pool når jeg kom hjem, men stranden ville bare altid være sjovere. Der var også væsenligt flere drenge på stranden end i min pool. Jeg burde snart få nogle pigevenner, så vi kunne tag på stranden. Men så igen, pigefnidder ville aldrig blive min ting. Ej, jeg skulle nok finde mig nogle veninder.

Jamison havde pakket sin ting sammen fra eftersidning, og vi vandrede ud mod hans bil. Ja, han havde en bil. Og det var en lækker bil. Det var en Tesla Roadster i ferrarirød. Jeg skulle også i gang med at få amerikansk kørekort. Jeg ville fandme også have en bil.
   Jeg vidste ikke lige hvilken bil, men det skulle være en klassisk cabriolet, som en Lamborghini eller en Ferrari. Eller en Aston Martin, ligesom i Bond-filmene.

Så kunne jeg måske få lov til at bestemme, hvor Jamison og jeg skulle hen. Vi skulle fandme altid til Starbucks eller Target. Selvfølgelig havde jeg ikke kendt ham i så lang tid, men det var hver gang vi skulle ud. Jeg var tilbøjelig til at tro, at han ville en tur til Sephora næste gang. Jeg var også tilbøjelig til at tro, at hvis man slog "Basic White girl" op i en ordbog, ville der være et billede af ham.

Han ville sikkert ikke sætte pris på, at jeg sagde dette. Jamison var meget opsat på at virke så maskulin som muligt. Det var nærmest som om, han prøvede at gemme noget.
Jeg kunne vel godt forstå det. Han var populær i skolen, så han skulle vel holde et form for ry. Han var i forvejen en lille dreng, altså han var jo ikke bygget til at være en stor football-spiller, så han måtte jo være maskulin på en anden måde.
Jeg hørte tit hans venner kalde ham "faggot" og "flamer", hvorefter han skar ansigt, men forholdt sig roligt. Det var sgu da også irriterende at blive kaldt bøsse konstant. Jeg havde intet imod homoseksuelle, men jeg ville også blive irriteret hvis nogen kaldte mig lesbisk, bare fordi jeg var lidt mere drenget end normale piger.

Jeg vågnede fra min lur i hans fantastiske bil og så op på det store Starbucks-skilt. Jamison havde vækket mig, og efter det tilsyneladende irriterede udtryk på hans ansigt, havde han prøvet i lidt tid. Jeg stønnede med rynkede bryn, men fulgte efter ham.

Den store Starbucks lugtede af dårligt kaffe. Jeg kiggede rundt på mine omgivelser. I det ene hjørne sad tre piger og pegede på Jamison. De fniste og kiggede genert ned, da Jamison fik øje på dem.
   Jeg kom frem til konklusionen, at de måtte gå på vores skole, nok som freshmen eller sophomores. Jamison blinkede til dem og vendte hovedet fremad. Han grinte smørret og gik frem mod kassen på den der rigtig douchebaggy måde som man så i film. Jeg rullede øjnene af ham, og satte mig ved et bord.

Da Jamison havde fået den sædvanlige vanilje Frappucino, begyndte vi på lektier. Eller, han begyndte på lektier. Jeg havde kun et par dage tilbage, men han skulle stadig til eksamen.
Det gav min sadistiske sjæl en smule fryd at vide det. Jamison var min bedste ven her indtil videre, ja, men han kunne godt være lidt af et røvhul.

Jeg håbede dog inderligt at ham fik gode karakterer, hans mor var ikke lige den rigeste, og uden gode karakterer kunne han umuligt få et scholarship til et universitet.
Lige nu var han junior, så det var først næste år, det gjaldt, men det hele blev samlet sammen, og det betød alligevel en del.

"...and then I told her to go fudge herself, " sagde Jamison stolt. Han havde lige fortalt mig, hvordan han havde slået op med hans ekskæreste, hvilket efterhånden var lang tid siden, men Jamison var stadig stolt af det. Jeg fandt det sjovt at han sagde fudge yourself. Det fik ham til at lyde som børnehavens lille player.
   Jeg havde lige fortalt at min veninde, Molly, var blevet forlovet som 19-årig til en mand på 40. De var meget forelskede, så jeg havde intet imod det, men jeg synes, at det var en sjov historie at fortælle. Jamison synes derimod, at det var klamt. Jeg havde spurgt hvorfor, men han svarede ikke. Han kiggede bare ned i gulvet og dækkede øjnene. For at være helt ærlig fattede jeg ikke hvad der skete.
   Okay Harley, du er voksen, du ved, hvad man skal gøre, tænkte jeg, du spørger ham bare en anden dag. Jeg nikkede til mig selv, og besluttede mig for, at det var, hvad jeg skulle gøre.

Jami rejste sig og smed Frappucino-koppen ned i skraldespanden ved siden af vores bord. Jeg fulgte med ham ud til bilen.
   "Do you want a ride home? " spurgte han imens han kiggede op på mig.
   "Ehm, sure, " svarede jeg, " if it's not too difficult. " Han fnyste af mig og åbnede bildøren.
   Vi kørte i en rar stilhed hjem, og jeg smilte til ham, da jeg stod ud. Han smilte tilbage, og jeg fik en varm følelse i maven.
   Fuck, tænkte jeg bekymret, da jeg udmærket  godt vidste hvad det betød.

—–—————————————————
Næ, hvor spændende, Harley er et menneske. Wow, det havde ingen af os set komme. Nå ja, men det var det, hope y'all enjoyed:)

XOXO os