Sommeren '15

Kapitel 7

Kapitel 7 med billede af betonblokken:)
———–———————————————

Jeg sad på kontoret, ved siden af min mor, og hun var pisse sur. Sur over at jeg havde fået en eftersidning på første prøvedag i skolen. Det var nok heller ikke så smart, men den dreng fortjente det.

Min mor sad i øjeblikket og slog min stakkels hånd med en lineal, en gerning som jeg syntes var lidt overdrevet 40'er agtigt, men jeg lagde ikke rigtig mærke til det.
   Jeg sad bare og kiggede på mit dumme papir, hvor der nogenlunde bare stod: "Detention slip, Name: Harley Mannis has been assigned detention: Date(s) 6/13-6/16, Time 16.30-17.30, Room 56, Reason for Detention: Violence. "

   Det syntes jeg alligevel var lidt voldsomt. En time i tre dage? Tre timer? Jeg mente selv at jeg måske skulle have en advarsel, og så et anerkendende klap på skulderen fra far, men sådan skulle det ikke gå. Jeg skulle simpelthen have en fullblown eftersidning, og ikke nok med det, men jeg blev også tvunget til ekstra prøvetimer. I virkeligheden skulle jeg åbenbart kun have to prøvedage men det blev forlænget til fire.
Jamison var også kommet på kontoret, og det var blokken, hvis navn jeg havde fundet ud af var Reese, også.
   Han sad til venstre for mig med det største englesmil på ansigtet, og jeg var måske ikke ligefrem Einstein, men jeg kunne tydeligt se, at inspektøren elskede ham.
   Han virkede som en Football-spiller, en defense en af slagsen, og alle vidste jo, at High Schools var glade for boldspil. Jeg mener, man havde vel set "Were the world mine", ikke?
   Det havde jeg i hvert fald, og meget af min tankegang havde formet sig efter film.
   Hvis i nu ikke havde set "Were the world mine", kunne jeg fortælle, at den handlede om en homoseksuel dreng, der gjorde alle andre drenge til homoseksuelle drenge. Den var... underholdende. Nå ja, men lad os ikke blive her.

Reese ved siden af mig mindede mig faktisk lidt om min fars unge dage. Jeg havde set billeder fra min fars High School, og han stod altid i baggrunden med en Football-Jersey på.
Jeg tror det var fordi han var så høj, at de skulle putte ham i baggrunden. Min far var trods alt 1'97 høj.
Det fascinerede mig hvordan han var så lang og jeg var så kort. Jeg var kun 1'68, hvilket i manges øjne ikke var kort, men jeg mente nu altså at det var mindre end jeg burde være. Jeg gad godt være 1'77. Det lød bare godt.
Selv min mor var ikke så lav som jeg, hvilket betød at min lave højde var meget mærkelig.

Drengen, Reese, var også meget høj. Han lignede en jeg absolut ikke havde lyst til at møde på en mørk aften. Han havde egentlig meget søde og venlige øjne, men inde bag de øjne sad djævlen. Det kunne jeg bare fornemme, jeg havde sådan en speciel sensor i min hjerne, så jeg kunne opfatte, når djævlen var der. Jep.
   Han sad i øjeblikket og talte med inspektøren, og han så ud til at være ti sekunder fra at bryde sammen i gråd. Altså krokodilletårer, men det kunne inspektøren jo ikke vide.
   Efter min erfaring vidste jeg, at når gråd kom, gik gråden og personen øjeblikkeligt efter gråden var kommet.
   Jeg sad faktisk med et lidt smørret smil efter min tanke, som jeg var meget veltilfreds med, men der gik 10 minutter og gråden kom ikke. Jeg rynkede på panden, det kunne da ikke være rigtigt.
   Jeg endte med at fnyse højlydt, da jeg var forholdsvis irriteret over min åbenbart forkerte tanke. Det satte inspektøren så ikke pris på, og han gik lige så langsomt hen til mig, bøjede sig over mig og skældte mig ud.
   "No young lady, you do not get to do that, you have earned this punishment! " han troede tydeligvis, at jeg fnyste over min eftersidning, og det fik jeg at mærke, da han talte meget højlydt ind i mit øre.
   Mit stakkels venstre øre, fyldt med spyt og dårlig ånde. Det var ikke engang en joke, hans spyt ramte helt over i mit øre. Det var varmt og slimet, ikke en ønsket gave, lidt mere ligesom det månedlige røde. Bortset fra at dette var i mit øre og forhåbentligt kun et engangstilfælde.

Reeses forældre kom endelig, det var dem vi havde ventet på. Vi havde siddet i ret lang tid og ventet på dem, da de skulle til en eller anden fancy fest, men nu var de omsider kommet. De satte sig ned på to tomme pladser ved siden af Reese. Moren havde kulsort hår og blå øjne, en rød, stram kjole på og en masse botox i fjæset. Hun var egentlig køn nok, også uden botox kunne jeg forestille mig.
   Faren derimod var en grim mand med tydelige stressrynker. Han lod til at være ekstremt rig, da han sad i jakkesæt og dyre sko. Hans hår var gråt og tilbageredt med en kam.
   Jeg småfniste lidt til mig selv ved tanken om, hvilken golddigger moren alligevel var.

Forældrene vendte sig om mod mine og Jamisons mødre. De så meget bestemte ud. Reeses mor rakte hånden frem mod min mor, som lige var stoppet med at slå min hånd. Min mor tog den pænt og sagde: "Hello, Lisa Mannis, I am so sorry about my... " Hun kom ikke videre, før moren begyndte at tale med en alvorlig, no bullshit tone: "It's fine, just keep your daughter away from my son. " Så vendte hun sig over mod Jamisons mor.
Reeses far var også i gang med at introducere sig, og da han vendte sig mod min mor, bredte et smil sig på hans læber.
"Lisa! Good to see you here! So, is this young lady your daughter? " Han og min mor begyndte at snakke sammen, hvilket jeg syntes var mærkeligt. Jamison havde tydeligvis også lagt mærke til det, for han sad virkelig og prøvede at holde sin latter tilbage.
Jeg vandrede hen til Jamison, ganske vist kun to meter. Der stod en stol ledig ved siden af ham. Den plumpede jeg ned i og sukkede dybt.
"Jamison, I can't fucking deal, I don't want detention, " klagede jeg til ham, og han trak på skuldrene. "Don't worry, it's not that bad, the detention teacher is usually nice, " svarede han grinenede, men med et forstående blik i øjnene.

Lige pludselig smækkede døren og inspektøren kom ind. Jeg havde ikke rigtig opdaget at han var gået, men han havde i hvert fald papirer med. Siden jeg lige havde slået nogen, regnede jeg ikke med, at det var papirer, hvor der stod, at jeg skulle i badeland. Inspektøren rømmede sig højt, og alle kiggede op på ham.
"Today in lunch, Harley Mannis punched Reese Peterson. She has already gotten detention, but we are here to discuss the damage that has been made, " sagde han bestemt, og Jamison rakte fingeren i vejret.
"Yes, Jamison, " sagde inspektøren, og Jamison begyndte at tale. "If Harley punched Reese, and I am innocent, then why am I here? " I et par sekunder så inspektøren helt forvirret ud, men så smilede Reese et kæmpe smørret smil og svarede: "He punched me too." Inspektøren rynkede med brynede og sagde: "Well then, he also gets detention. " Han skrev nogle ord på en seddel, rev sedlen af og gav den til Jamisons mor. Jamison sad med åben mund og kæben helt nede i gulvet, men man kunne tydeligt se, at der ikke var noget at gøre.

Inspektøren talte i virkelig lang tid. Om irrelevante ting. Som for eksempel at hans to-årigt niece da aldrig havde slået nogen. Gad vide hvorfor, inspektør.
Da vi endelig blev sendt ud, kiggede jeg ned på mit ur. Der var gået lige præcis et kvarter. Jeg rystede på hovedet og vendte mig om mod Jamison.
"See you in detention, " sagde jeg og vendte mig om og gik hen mod min mors store ekstrabil, en hun havde købt, bare fordi hun havde lyst, en stor Porsche. Den var til når min far brugte den gamle Cadillac. Jeg satte mig ind i bilen og vi kørte afsted.

—————————–—————————
Kapitel 7, her. Så Eurovision? Var vinderen god nok?

XOXO os