Harley Mannis er en pige fra Aarhus, som skal flytte til USA. Hun har ikke lyst til drama, det har aldrig været hende, men lad os nu se hvad sommeren 2015 og den efterfølgende tid bringer hende...
Bilturen hjem var lang. Sådan føltes det i hvert fald. Min mor var kommet hen til bordet og trukket mig op af sædet. Becca havde fået et flip, da de ikke havde den frappucino, hun ville have, og nu skulle vi altså hjem. "Bye Jamison, see you, " råbte jeg på vej ud, lige efter jeg havde skrevet mit nummer på hans kop med en blyant (en præstation jeg var stolt af, da koppen var af plastik). "Bye! And keep the cookie, " råbte han tilbage, og jeg rakte øjeblikkeligt ned i min bluse, hvor jeg kunne mærke en rund cookie, som jeg tog en bid af og smilte. Han smilte tilbage lige som jeg vendte mig om, og gik.
Da vi så endelig var kommet ind i bilen, besluttede Becca sig for at råbe. Til en sang. Justin Bieber. Fuck mit liv. Det skulle absolut være Sorry, og da hun var kommet ind i stemningen, skulle hun høre andre Justin Bieber sange. Det var selvfølgelig super fedt for mig, da jeg bare ELSKEDE Justin Bieber. Føl sarkasmen. Jeg var mere til, you know, ABBA og Dexys Midnight Runners. We love the disco og 80'er musik.
Vi kom hjem og satte os, men jeg ville egentlig hellere ud, så jeg tog mit skateboard og gik ud på vejen. jeg havde ikke lyst til at skate lige her, da jeg ikke var særlig god til at skate, og jeg boede på en stejl bakke. Jeg gik ned af bakken og hen til den nærmeste lige vej. Der var typiske sandfarvede villaer, lige hvad man ville forvente af dette kvarter. I vinduerne var der masser af små børn, jeg kunne se det som jeg kørte ned af vejen.
I et af vinduerne sad en dreng, nok på min alder, med et skateboard ved siden. Fedt nok, tænkte jeg og gik hen til vinduet. Jeg bankede på vinduet, og han hoppede op med et forskrækket ansigtsudtryk. Jeg kunne øjeblikkeligt kende ham som Jamison, og jeg vinkede glad. Han vinkede tilbage, og jeg pegede på hans skateboard. Han nikkede og forsvandt fra vinduet. Et sekund senere kom han tilbage med jakke og skateboard og gik ud af døren. Jeg håbede inderligt, at han var lige så dårlig til at skate som mig. Min skaterskills var forholdsvis ydmygende.
Jamison hoppede op på sit skateboard, og begyndte med det samme at rulle ned af vejen. Han kiggede tilbage og viftede en hånd hvilket betød, at jeg skulle komme ned til ham. Og på skateboard. Pis, tænkte jeg, men tog en klodset fod op på skateboardet, og væltede nærmest ned til ham. Lige som jeg troede det gik aller bedst, mistede jeg balancen og faldt lige foran hans fødder. Jamison stirrede bekymret på mig, men efter tre sekunder flækkede han af grin. Jeg lå nede på jorden og bare lå.
"Do you need a hand?" Jeg sagde ikke noget, men tog bare imod hans hånd. Jeg stod ved siden af mit skateboard, kiggede ned af bakken og tænkte egentlig bare, hvad fanden laver jeg her?
Jamison var syg til at skate, og det var røv nederen. Han havde lavet alle mulige tricks på bare 10 min, imens jeg bare havde stået oppe ved bakken og prøvet at tage mig sammen til at køre ned.
Efter et stykke tid kunne man se, at Jamison kedede sig. "Come on, Harley, at least try? " sagde han med et stort suk. Jeg vendte og drejede mig lidt, men til sidst satte jeg en fod på skateboardet. "Promise to not laugh at me? " spurgte jeg, og da han nikkede, tog jeg min anden fod op og kørte ned.
Han prøvede på ikke at grine. Det gjorde han virkelig, men man kunne se, at det var svært. Jeg fumlede rundt som en treårig i et legeland, og faldt multiple gange.
På et tidspunkt tror jeg, Jamison ikke mente, at han kunne holde længere, og han spurgte: "Harley? Wanna come inside and eat with us? We're having pizza. " Mit ansigt lyst øjeblikkeligt op, og jeg skreg. Jamison så helt tortureret ud, men vinkede mig hen til døren alligevel. Jeg var seriøst så glad. Jeg skulle ellers have haft farsbrød, og hvis der var noget jeg ikke kunne lide, så var det farsbrød. Farsbrød var nok den eneste ting, der slog Justin Bieber i mængden af had fra min side.
Vi gik ind, og duften af pizza ramte min næste med det samme. Jeg drejede mit hoved til højre, og så et ikke så lille køkken. Der stod tre nybagte pizzaer og en dame med dej. Der var også den dejligste, store pizzaovn. Jeg vendte min opmærksomhed mod damen, som nok var Jamisons mor.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"You must be Jamisons mother? " spurgte jeg, og da hun nikkede, fortsatte jeg, "Well hello Ms... " Jeg kiggede spørgende over på Jamison, han havde ikke fortalt mig sit efternavn. Han hviskede: "Wilkins ", og jeg sagde: "Hello Ms. Wilkins, my name is Harley. " Ms. Wilkins smilte til mig, og vendte sig om til Jamison og blinkede med et øje. Han blev helt rød i hovedet, og jeg kiggede mærkeligt på dem begge to. Jamison viftede afvisende med hånden, og jeg trak på skuldrene.
Vi satte os til bords da pizzaerne var færdige. De var fantastiske, og jeg var hurtigt helt mæt. Jamison og hans mor talte, og jeg kiggede på, det var egentlig meget hyggeligt. Det var bare godt, at jeg ikke spiste farsbrød derhjemme, det her var så meget bedre.
