Harley Mannis er en pige fra Aarhus, som skal flytte til USA. Hun har ikke lyst til drama, det har aldrig været hende, men lad os nu se hvad sommeren 2015 og den efterfølgende tid bringer hende...
Goddag, her er et billede af Becca, 11 år. Nyd kapitlet! ————————–———–——————–
"Kom nu, Becca, " råbte min mor med et utålmodigt ansigt på, nu for tredje gang den morgen. Becca rullede øjnene og fortsatte med at putte hendes læbestift på, i farven 'Vi er desperate, så vi sælger til 11-årige'. Altså come on, jeg var 18 år og brugte stadig ikke makeup. Nu kunne jeg også meget bedre lide biler og sport, men det talte vel stadig for noget. Alle mine veninder brugte makeup. Tror jeg. Ehhh, whatever.
Becca var endelig ved at være færdig, læg tryk på endelig, og vi kunne tage ud. Vi skulle i supermarked, forhåbentlig Target, fordi vi skulle købe ind. Vores køleskab var tomt, og jeg havde brug for slik, jeg var måske lidt afhængig. Bilen stod i skyggen, men var stadig blevet opvarmet, og jeg takkede alt jeg kunne finde på for, at jeg havde lange bukser på.
Supermarkedet var gigantisk med stort G og resten af bogstaverne. Man kunne få tøj, hvilket gjorde mig glad, indtil jeg fandt ud af, at det meste var sådan grimt. Rip. Men det var ok, jeg kunne altid tage til drengeafdelingen.
Inde i selve supermarkedet røg jeg direkte ind i slikafdelingen, men ikke før et smut til morgenmaden. Vi havde allerede været i USA før, og jeg kunne huske alle mine yndlingsting herfra. Jeg tog en stor pakke Cinnamon Toast Crunch og en pakke Lucky Charms. I slikafdelingen greb jeg en pose Starburst, en pakke Twizzlers, en pakke Reese's Peanutbutter Cups og en pakke tyggegummi med is-smag. Jeg ville så meget blive fed af alt det her, men det gjorde sgu ikke noget, det smagte godt.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
På hjemturen skulle vi forbi Starbucks, Becca, den lille diva-in-making, forlangte en frappucino, helst med chokolade. Jeg stønnede højlydt et støn af skuffelse over min alt for pigede lillesøster, men jeg blev tilsidst trukket ind i butikken. Min mor bestilte mig en iskaffe med et eller andet vanilje-pis. Den smagte af armhule gnedet med en frisk stang vanilje og gårsdagens sved fra et glas. Ad.
Jeg sad lige så stille ved bordet og drak af en eller anden grund stadig min iskaffe, da et helt andet menneske væltede noget ned af min ryg. Ikke en drik, en cookie tror jeg, hvilket jeg fandt utroligt, da det er ikke var overdrevet nemt at proppe en cookie ned i en tætsiddende hættetrøje. Jeg vendte mig om for at se hvem gerningsmanden var, og bag mig stod en dreng på min alder, som så helt rædselsslagen ud. Bag ham stod to drenge og high-fivede, det var tydeligvis deres idé at skubbe ham. Nu skulle man jo tro, at jeg ville blive sur, men jeg lagde mig ned på jorden og begyndte at skrige af grin. Af en eller anden grund forekom det hele mig alt for sjovt. "Hvor dum kan man være? Hahahahaha! " grinte jeg uden at tænke på, at de ikke kunne dansk. 2 minutter senere havde jeg grinet af og jeg kiggede op på tre drenge, nej lad mig rette mig selv, spørgsmålstegn. Deres tankegang kunne jeg forestille mig gik nogenlunde: 'What the fuck.' "Am I allowed to ask why you are laughing and speaking gibberish on the floor? " spurgte den ene af highfive-drengene, og jeg kiggede fornærmet på ham. "Danish is not gibberish, i am offended! " sagde jeg på mit bedste engelsk, men det var åbenbart ikke godt nok, og pludselig lå der tre drenge i samme position, som jeg var lige før. Endnu mere fornærmet end før tillod jeg mig at slå skiderikkerne, de havde fandme fortjent det. De så nærmest chokerede ud over mine fantastiske slag, og to ud af tre greb sig på armene, den tredje, ham med cookien, rejste sig, smilte til mig og rakte hånden ud. Jeg tog den og rystede den så godt og hårdt jeg kunne. Jeg skulle ikke fremstå som en lille prinsesse i kjole. Efter hans ansigtsudtryk lykkedes det rimeligt godt, og han sagde: "Hi my name's Jamison, I.. ow ah oh stop, that hurts.. I live here in Murrieta, with my mom. " "Cool cool, " svarede jeg henkastet, siden jeg allerede havde ydmyget mig selv nok på 10 minutter.
Jamison satte sig ned ved mit bord og begyndte at drikke sin frappucino med vanilje. Jeg studerede hans ansigt for nogle tegn på afsky, men de kom aldrig. Det fandt jeg alligevel mærkeligt, men jeg kom til den konklusion, at det var en amerikaner-ting. De andre to havde også sat sig, men jeg lagde egentlig kun mærke til Jamison.
——————————————————– Det var det for kapitlet, nu har Harley mødt Jamison, og han kommer også med i fremtiden. Han er faktisk pænt vigtig... Uhhhhhhhh scary...
