Complicated love...

Kapitel 31

"Mie! Du skal op nu!" Min mor står ved siden af min seng og prøver at få mig op, jeg trækker dynen over hoved og prøver at sove lidt mere, bare lidt mere. Men det er en umulig opgave for min mor bliver ved med at ruske i mig for at få mig op.

"Det er jo sidste skoledag!" jeg trækker mit hoved over dynen igen og kigger op på min mor som står og smiler.

"Når ja det havde jeg næsten glemt!" Jeg springer op af sengen igen og løber ud i køkkenet for at tage noget morgenmad. I dag bliver det til noget ristet brød med nutella, men kun fordi det er sidste skoledag. 

Det er jo sidste skoledag så jeg skal jo klæde mig ud, jeg skal være rødhætte mens Karla skal være en ulv. Og så skal vi være rødhætte og ulven fra eventyret, hvis i ikke havde regnet det ud. Det er Karla selv som kom med budet.

Bip bip... Det er min mobil der ringer, skal vi lige væde med at det er Karla der ringer for at høre om jeg er vågen og frisk til i dag! Hun har ringet alle 7 dage i denne uge om morgnen.

K/Karla M/Mie

K/ Hej Mie er du klar til i dag?

M/ Hehe... Hej Karla det kan du tro jeg er, er du?

K/ Ja. Jeg kommer over om lidt og tjekker op på det hele.

M/ Ja okay. Hej hej!

Okay vi havde ikke engang aftalt at hun skulle komme, men det er typisk Karla hun ved jeg glemmer alt. Jeg går og griner lidt for mig selv inde på værelset. "Hvad går du og er så glad over?" Jeg kigger over mod døren det er Johannes og hans klamme fedtede smil. "Det er bare Karla" "Når okay" smiler han og går igen.

Jeg kan høre en dør gå op og smækkes i igen, det må være Karla hun går altid ud og ind som det passer hende.

"Hej Malene" Siger hun da hun kommer løbene ind igennem stuen, jeg kan høre hendes små men hurtige skridt som er på vej over mod mit værelse. "Jamen hej Karla" Min mor synes også det er sjovt at Karla bare kommer og går når hun vil også selvom jeg ikke er hjemme. Det er ret sødt.

Hun kommer løbene ind på mit værelse med en tung pose i hånden, hun smider den på sengen og løber over mod mit skab. Hun har allerede sit eget kostume på, så hun ser på samme tid mega cute ud.

"Jamen hej Karla" griner jeg lidt, hun har altid så travlt. "Vi har ikke tid til at hilse Mie! Klokken er 07:20 og du er ikke engang i tøjet. Jeg vidste at jeg skulle være kommet noget før" Hun hiver mit kostume ud af skabet.

"Karla... Karla..." Jeg prøver at komme i kontakt med hende, men hun har simpelthen så travlt og løber rundt i rummet. "Karla!" råber jeg og det får hende til at stoppe med at stresse sådan. Jeg tager roligt fat i hendes arm for at berolige hende "Karla vi har stadig 1 time og 40 min. det der ur virker ikke!" siger jeg med en rolig stemme. Hun kigger op på uret igen og tilbage på mig igen og så over mod min seng.

Hun smider sig i sengen og lægger sig til at sove, jeg lægger mig ned ved siden af hende og prøver også at sove. Liva kommer stille ind og lægger sig i mellem os, nurh... det var lidt nuttet det hele.