Complicated love...

Kapitel 30

Da jeg vågner er jeg begravet i Justins arme. Jeg prøver at vikle mig ud, jeg giver op og ligger bare og kigger på hans kønne ansigt. Tænk sig at i går synes jeg det var klamt og i dag synes jeg det er kønt. Pludselig åbner han øjnene, "godmorgen" siger han mens han strækker sig, jeg får et smil på mine læber. "Godmorgen" jeg kysser ham på næsen og rejser mig op, "skal jeg ikke lave morgenmad?". "Hold da op, er du frisk?" jeg nikker "Mm... når man har lagt hele morgnen og ikke kunne komme op, så er man da frisk når man endelig bliver fri" jeg går over til køkkenet og står og skal til at lave kaffe, Justin kommer hen og krammer mig bagfra. "Chok Just..." udbryder jeg. Jeg vender mig om og kigger på ham. I det jeg vender mig bliver jeg nærmest overfaldet i et kys, jeg griner lidt.

"Hvad nu?" spørg Justin og kigger på mig spørgene "Ved det ikke, du er bare sjov" jeg vender mig om mod kaffen og skal til at hælde det over i en kop, da Justin igen vender mig om. "Justin hvis jeg skal have mulighed for at lave morgenmad skal du lige vente 2 min." jeg kigger ham i øjnene og ser bestemt ud.

Det ringer pludselig på døren og vi kigger begge på hinanden, Justin giver slip om mine hofter og går ud og åbner døren. Fuck sidst han åbnede døren troede jeg han var utro, hvad kan det nu være?

"Justin skat!" det er en meget kvindelig stemme der snakker, shit hvis han nu er mig utro 'igen' Jeg går ud for at se hvem det er. Der står en ældre dame i døren hun ligner en på som er i 40'erne, det må være hans mor. Hun får øje på mig mens hende og Justin krammer hun ser helt overrasket ud og trækker sig fra krammet. Hun går med stille skridt hen mod mig og kigger bare på mig. "Mie" siger jeg og rækker hånden ud for at hilse, kan ikke rigtig se om hun er glad eller vred. Hun siger ikke rigtig noget, Justin går hen ved siden af hende "Mie det her er min mor Margret, mor det her er min kæreste Mie" hun løfter øjenbrynet og ser VILDT snobbet ud. Jeg smiler bare til hende og venter til hun siger noget men den satans snob siger ikke en skid.

"Din far bliver i Afrika i en måned endnu" siger hun og går lige forbi mig som om jeg bare er luft. "Mor! Lad nu være med at være dum, du kan jo godt se hende!" siger han og går hen ved siden af mig. "Justin skat! Tal pænt til din mor! jeg har haft en hård rejse hjem og orker ikke at diskutere lige nu" hun sætter sig i en stol og tager sine høje hæle af og ligger sig tilbage.

"Det er okay Justin jeg tager bare hjem, så kommer jeg tilbage og hilser på din mor når hun er frisk" smiler jeg og går over og pakker mine ting
"Er du sikker?" "Ja skal også hjem og være lidt sammen med min familie alligevel" jeg går over og kysser ham farvel og går.

Havde virkelig ikke lyst til at gå men det var jo hendes hjem.