Kapitel 6

2.1K 44 0
                                    

Det er fredag og i dag er der fest hos Simon. Karla kommer lige om lidt for at gøre sig klar sammen med mig. 

"Hey!" råber Karla da hun smækker næsten sparker døren op, jeg får et chok og falder af stolen som jeg sad meget koncentreret på.                                                                                                                   "Karla du gav mig et chok!" råber jeg mens hun er ved at flække af grin.                                                       "Du skulle ha' set dit ansigt" griner hun, jeg syntes slet ikke det var sjovt det der.                               

Det banker på døren, det er sikkert min mor sådan der banker min far ikke på døren, "kom ind"               "Hej! Karla spiser du med?" spørg hun, min mor har ikke mødt Karla før fordi Karla aldrig har været her hjemme før. "Jo det kunne jeg da godt" siger hun og det får mig til at smile lidt.        "Super! Så dækker jeg en ekstra tallerken op" min mor går ud af værelset og jeg kan ikke lade være med at smile lidt til Karla. "Hvad er der?" spørg hun, jeg giver hende et slags ikke-noget tegn med mine skuldre. 

-- 

"Piger! vi spiser" råber min mor ude fra køkkenet, det passer også fint for vi er faktisk også klar nu. Jeg har en sort stram langærmet kjole på og nogle sorte ankel Converse på.

Vi rejser os og sætter os ud til bordet. 

"Uhh... det dufter godt Malene" siger Karla. Min mor hedder Malene, det tror jeg ikke engang jeg har sagt, nå men det har jeg nu. "Det var godt Karla så håber jeg ogå det smager godt" svare min mor tilbage. "Hvor er far henne?" spørg jeg min mor og kigger rundt i spisestuen, "han kommer om lidt, han skulle lige nå noget henne på kontoret". Det er typisk min far, han skal altid lige nå noget henne på kontoret og så siger han at han nok skal komme tilbage selvom han aldrig gør det. Jeg elsker min far men jeg hader hans job, jeg elsker når min far er hjemme men hader når han tager afsted. 

Jeg kan høre en dør der bliver smækket, hvis jeg er heldig er det min far men det er det sikkert ikke. 

"Hej" siger min far, jeg bliver så glad da jeg ser ham. Det er nok første gang han har holdt hvad han lovede med at komme hjem til aftensmad. Karla rejser sig op og giver min far hånden. 

"Karla" siger hun og sætter sig ned igen.                                                                                                                         "Hej Karla jeg er Andre, Mies far" han går over og kysser mig i håret og sætter sig derefter ned ved siden af mig. 

"Nå Andre hvor kommer du så fra?" spørg Karla ligeud, hun er sygt ærlig og siger hvad der passer hende. "Jeg kommer fra Italien" siger han og griner lidt af Karlas direkte udtale.

"Oh... shit Karla vi skal gå nu!" siger jeg og skynder mig at holde mig for munden, når jeg er sammen med mine forældre er det strengt forbudt at sige ord som shit, fuck eller for fanden, man skal være fin når man er sammen med dem. Det minder mig lidt om det der skete i mandags, min første skoledag, da jeg kom hjem fik jeg den største skideballe. Min mor kigger skeptisk over på mig, hvis Karla ikke havde været her havde hun nok fortalt mig at sådan nogle ord må man slet ikke sige. 

"Karla vi skal gå nu!" retter jeg det til og rejser mig fra bordet, Karla og jeg skal til at gå da min far råber, "skal jeg ikke køre jer?" og når sine forældre spørg om sådan noget siger man jo ikke nej. 

Complicated  love...حيث تعيش القصص. اكتشف الآن