Complicated love...

Kapitel 35

Jeg er taget hjem fra hospitalet da jeg har virkelig mange eksamens afleveringer der skal laves, jeg vil vildt gerne blive ved Simon men har været der i 3 dage nu og han er stadig ikke vågnet op endnu. Har en aflevering for til på onsdag og i dag er det søndag, så ja jeg har lidt travlt. Men tager derhen igen i aften når min aflevering er færdig.

Bip Bip Bip... Min mobil ringer, jeg tager den op fra natbordet for at se hvem der ringer, det er Justin.

J/Justin M/Mie

M: Hva' så?

J: Hej! Lægerne mener han er ved at vågne!

M: Yes!!! Jeg kommer nu!

J: Fedt! Glæder mig til at se dig.

M: Glæder mig også til at se dig

Jeg slukker mobilen og pakker mine ting. Jeg kan jo bare tage mine ting med over til Simon, så kan jeg lave mine afleveringer der.

Jeg er på vej over til Simon, jeg går fordi ellers skal jeg køre med Johannes og det vil bare være akavet. Jeg smutter lige ind forbi Starbucks først, har været op hele natten så skal lige have lidt koffein til at holde mig oppe. Lige da jeg drejer ind til Starbucks, er det første jeg møder Zack. Jeg har ikke set Zack vildt længe da han er flyttet skole, ved ikke hvor han går nu men det er i hvert fald nogen måneder siden. Jeg stiller mig over i køen og håber på jeg ikke skal serveres af ham.

"Hej Mie" siger han med det største smil på hans læber. "Hej Zack" Siger jeg mindre begejstret, "jeg skal bare have en cappuccino uden skum"

"okay får du" jeg smiler bare til ham og kigger lidt rundt "jeg har hørt hvad der er sket med Simon, hvordan har han det?" Hvor ved han det med Simon fra? "Han har det godt igen tror jeg, jeg skal over på hospitalet til ham bagefter, men skulle lige have lidt energi. Hehe..."

Han er i gang med at lave min kaffe mens vi har den her akavet øjenkontakt, det lyder sikkert vildt mærkeligt men vi har den her øjenkontakt som vi plejer at ha som er vildt akavet, for ingen af os kigger væk. Hader virkelig øjenkontakt for længe med nogen folk, men det er som om jeg glemmer alt om tid og sted igen, lidt ligesom dengang nede i byen med Karla. Vores øjenkontakt bliver brudt af at kaffen skummer over, ej ej ej hvor pinligt. Vi får begge et chok og kigger ned på kaffen.

Jeg får min kaffe og lægger pengene på disken og skal bare så hurtigt som muligt ud herfra.

Jeg går ned af Københavns gader og tænker på Zack, hvad er der med ham? Hvorfor er det sådan hver gang vi ses? Det er noget helt specielt med Zack og jeg, men jeg ved ikke hvad det er. Det er som om jeg drømmer mens jeg er sammen med ham, ej det er nok bare noget jeg bilder mig selv ind, jeg har jo Justin.