Complicated love...

Kapitel 43

Jeg har valgt at give mig. Det er ikke med min gode vilje, men tror det er det bedste hvis jeg snart kommer ud og får noget luft. Jeg har derfor valgt at tage med til fest hos Laura. Min eneste grund til ikke at tage afsted, var Justin, men nu hvor han ikke skal med har jeg ikke rigtig en undskyldning.

Gad vide om Justin nogensinde tænker på mig - altså han sender hele tiden beskeder, men mener han noget af det han skriver eller er han bare påvirket? Jeg ved ikke hvordan man er når man er påvirket, jeg har aldrig været det. Er man følsom eller kold? Aner det ikke. Jeg savner de gamle tider. Dengang Simon kom hen og besøgte mig når jeg havde brug for det, dengang vi så Disney film indtil langt ud på natten. En af de gange Justin og jeg har haft vores fantastiske weekender oppe i hans forældres sommerhus. Dengang han havde overskud, dengang han var kærlig og forelsket i mig. Det er som om jeg kun er som sex for ham. Jeg savner alt det gamle! Heldigvis er Karla stadig hos mig. Hun vil altid være der for mig. Selvom hun kan være ligesom en pesticide til tider, er hun det bedste jeg har, selv svære tider.

Jeg rejser mig fra sengen og går over mod spejlet. Har ikke kigget på mig selv i 100 år. Har ikke rejst mig fra sengen i 8 dage nu. Min mor har været inde med mad hver dag, men skal jeg være ærlig har jeg ikke rigtig haft lyst til mad. Har ikke overskud til noget. Bare det at rejse mig for at gå ud på toilettet føles som en uoverskuelig opgave. Nærmest et projekt.

Jeg ser mig selv i spejlet. Den ene tårer triller ud af øjnene på mig, efter den anden. Hvad er det jeg ligner? Hvordan endte jeg her. Der var engang jeg aldrig ville tillade mig selv at se sådan her ud. Nu ligner jeg en der er blevet slæbt i lejligheden som lever i metroen har 2 hunde og er hjemløs. Jeg kan ikke fortsætte sådan her. Jeg plejede at være taknemlig overfor mit liv, men nu kan jeg ikke rigtig se noget at være taknemlig for. Desværre. Selvom jeg har to elskende forældre, en fantastisk lillesøster, en ven af verdensklasse. Jeg lægger for meget vægt på det jeg har mistet.

Jeg har det forfærdeligt. Jeg tror bare jeg bliver hjemme i aften. Kan ikke tage ud sådan her.

Det banker på døren og Karla kommer med godt humør ind af min dør, indtil hun ser mig græde.

"Neeeej muller. Hvad er der galt?" spørg hun bekymret og løber hen til mig.

"Er det Justin? Hvad har han nu gjort. Jeg mener det Mie, jeg smadrer den fyr. Jeg lover dig for at jeg tager hen til ham nu og så giver jeg ham sådan en på tryn-" Jeg afbryder hende inden hun eksploderer af vrede. "Det er ikke Justin" siger jeg og tørrer tårerne væk. "Se lige på mig" siger jeg og peger mig selv i spejlet, "jeg ligner lort. Har jeg altid set sådan ud?" spørg jeg Karla. Karla ånder lettet ud og begynder at grine. "Nurghh... Jeg tror du har brug for en bajer og et selvtillidsboost" siger hun og tømmer sin taske på min seng, heriblandt er der øl og en masse tøj. "Er du så klar til i aften" spørger hun og åbner en øl for mig. Jeg er ikke i humør til alkohol, men vil heller ikke bare ligge i min seng hele dagen.

--

"Kan du ikke selv se hvor lækker du er?" spørger Karla da vi ser os selv i spejlet efter at have brugt 2 timer på os selv.

"Vi er faktisk virkelig lækre" siger jeg og griner. Skal vi gå?