Bilturen til Italien

556 24 2
                                    

Jeg vågner brat op ved nogen, der banker på vinduet, jeg kigger på vækkeuret, klokken er kun 06:10 jeg jeg rejser mig fra sengen og løfter lidt op i gardinet. William? Hvad laver han...
Jeg åbner vinduet. Han braser ind. "Okay, pak dine vigtigste ting. Vi må afsted, jeg forklarer senere. Jeg henter dig klokken 07:30" han hopper ud af vinduet "ikk sig noget til dine forældre" hviskeråber han inden han løber ud til sin bil. Okay? Det var en smule mærkeligt, men jeg tænker ikke videre over det jeg begynder bare at pakke. Jeg tager mim største skuldertaske frem og fylder den op med diverse pigeting- hvis i forstår.. Jeg tager en toilettaske og putter tandbørste og tandpasta i. Jeg har ingen anelse om hvor lang tid vi skal væk, men jeg tager fire sæt tøj med + nattøj, en elastik, og en pung med 2000kr (for en sikkerhedsskyld.) Da klokken er 07:00 smører jeg to madpakker og tager en vandflaske med. Så er jeg næsten klar jeg mangler bare lige min jakke og mine sko. William ringer på. Jeg råber farvel til mine forældre og løber med William ud i hans bil. Jeg sætter mig ind forrest, og kaster min taske om på bagsædet...
"Okay.. Hvad sker der?!" Spørger jeg, "skal jeg være bange eller?" Jeg kigger hen på ham. Han strækker hånden hen mod mig, jeg tager hans hånd. "Ja. Du skal være bange. Kan du huske manden i skoven, der prøvede at slå dig ihjel?" Selvfølgelig kan jeg det, det er ikke noget man sådan lige glemmer. Jeg siger det ikke højt, men jeg ved han kan læse tanker så..
"Når, men han er en slags fjende til vores familie." Han trækker vejret dybt "og han må have fundet ud af at vi.." Jeg kigger på vores flettede fingre "Manden havde en slags familie, de er ikke bundet ved blod. De holder sammen, men de er ikke gode ved folk, de slår ihjel og kidnapper folk der er ligesom min familie, for vi har også en slags familie som vi holder sammen med de er alle savanter og dette er en hemmelighed, der kun vedrører savanter. Ingen mennesker ved noget om vores verden og sådan forbliver det." Jeg nikker."Men hvor tager vi hen?" Jeg kigger ud ad vinduet mens jeg spørger. "Vi skal til Italien, der bor min onkel og hans familie vi låner deres sommerhus. Allison jeg er virkeligt ked af at du er blevet rodet ud i det her." Jeg kigger ind i hans blanke øjne. Jeg læner mig frem mod ham og kysser ham...

AllisonOnde histórias criam vida. Descubra agora