Er det bare mig?

Jeg kan ik sove.. ( kartoffel 27 )

Vi kiggede op i loftet. Jeg lagde mig på Martinus' bryst kasse.. jeg ku' høre hans hjerte banke! det bankede ret hurtigt.. jeg kiggede op på ham.. han smilte til mig.. jeg smilte igen. Jeg lagde mig til at sove.. eller jeg prøvede..

Jeg er ik lige den person, som har let ved at sove... Martinus sover Allerede efter ca 10 minutter? Han må godt nok være ha' været træt?.... Men der er noget? Men jeg kan bare ikke huske hvad? Jeg rejser mig stille op, og lister ud på badeværelset.døren står på klem. Jeg kigger mig selv i spejlet.. adr! Jeg ligner et monster! Alså hvad sker der lige for mig! Jeg ved ik hvad jeg skal gøre? Jeg kan ik sove, og der er et eller andet? Døren går op! Jeg får et kæmpe chok!! Personen kigger på mig. "Kan du heller ik sove?" Spørger Marcus træt.. "alså jeg er godt nok træt. Men jeg kan ik sove..." siger han igen. "Jaaa...." siger jeg hæs. Han griner lidt. Jeg går ud til Martinus, men stopper på vejen. "Hvor er Camilla?" Hvisker jeg. Han skulle lige til at lukke døren. "Undskyld hvad sagde du?" Siger han og åbner døren igen. "Hvor er Camilla?" Gentager jeg igen. "Når.. hun sover inde hos sig selv" siger Marcus usikkert. "Oh.. jamen... Er dig og Camilla egentlig ikke sammen længere?" Spørger jeg. "Hvad mener du helt præcist?" Siger han med et med rynket pande. "Alså er dig og Camilla ik sammen? For jeg føler bare... nej det er ligemeget.." han kiggede over på mig, og smilede. "Okay" dejligt! Endelig en der forstår man ikke skal presse folk! Jeg smilte igen. Jeg gik over til Martinus. Han havde flyttet sig. Jeg grinte stille af ham. Dynen har bare smidt ned på gulvet. Jeg tager hurtigt min mobil fra mine bukser, og tjekker klokken. Den er 20:28. Jeg ligger den hurtigt op på nat bordet, og går stille hen til Martinus. Jeg tager dynen op i hænderne, og ligger den på sengen, der hvor Martinus ikke ligger. Jeg spreder den stille ud. Jeg ligger mig under dynen. Jeg vender mig om hele tiden! Jeg kan bare ikke sove! Når ja! Nu kan jeg huske hvad det var!... Martinus vender sig om på ryggen igen.
Jeg snorker! Det er så slemt! Men det er også nogle gange... måske er det derfor at Camilla ik gider at sove her? Martinus rykker sig så han ligger på siden.. men på samme tid, rykker han sig også tættere på mig! Okay, nu er jeg alså lidt bange!
Marcus kommer gående ud fra badeværelset. Han kigger mærkeligt på mig. Men så begynder han at grine helt sindsygt, der han ser mit ansigts udtryk!
Martinus får et chok og vågner! Han kigger træt på os. Men mest på Marcus, fordi han er ved at flække af grin!
"Marcus! Vil du ik nok være stille!" Siger Martinus irriteret.
"Okay broo!" Siger Marcus og griner lidt, men sætter sig over i sin seng og kigger på sin mobil.
Martinus ligger sig ned igen. Han kigger bare på mig.. han lukker sine øjne i. "Hvad er klokken?" Spørger han med lukkede øjne, og en træt stemme. Jeg skal lige til at tjekke klokken, men Marcus halvråber bare istedet. "20:52" Martinus tager træt sin hånd op, Og laver en tommel op.  "Du er godt klar over at vi ik aftensmad igår, ik? Siger han stille.. "jo.." siger jeg. Marcus ligger sin mobil fra sig, og ligger sig til at sove. Martinus ligger armene om mig og ligger sig til at sove.... hvorfor kan jeg bare ik sove!? Men efter noget, da klokken ca var omkring 22:14 falder jeg i søvn...

Jaaaa lang kartoffel, hvor de så ik kan falde i søvn. Både Marcus og Anna.