Er det bare mig?

Endelig! ( part 11 )

Så er vi tilbage, jeg vil bare lige sige som det første, undskyld ved godt at jeg ikke har skrevet et kapitel i 2 måneder, ved det godt men havde bare ikk' lige tid 😔❤️
Nå men nu må vi komme på det rene og jeg må skrive videre 😉😊💖

"jeg bliver i Danmark men..."
Han nåede ikke og tale færdig før jeg afbrød ham.
"NEJ DU GØR EJ DU TAGER MED OS!!" Råbte hun direkte ud i luften. Han begyndte og grine lidt.
"Ja ja lad mig nu snakke færdigt. Jeg bliver i Danmark, men jeg kommer tilbage til Norge, jeg skal bare lige have udfyldt alt det der med arbejdet og gøre."
"Men hvornår kommer du så tilbage igen?"
"ca. Efter en uge's tid eller noget"
Jeg tog en dyyyyb indånding og sagde "okay"
De andre begyndte bare og små grine. "Hvad griner i af?" Spurte jeg dem
"Det bare den måde du taler til din far på, det er lidt som om at du skal sikre dig for at der ikke sker noget" sagde Marcus imens han grinte.
Der kom en læge ind.
"Hej, neg skal lige snakke med de to unge børn, så kan jeg få lov at snakke med dem alene?"
"Ja da" sagde min mor
de gik udenfor døren
"Okay hvad var det der skete?"
Jeg kiggede på Martinus
"Ehh"sagde Martinus
"alså Anna stod ude på vejen, men der kom ikke nogen biler. Så kom der plu..."
Martinus fortalte det hele.
"okay, jeg får jer lige underskrevet på et papir som jeres forældre skal udfylde. Jeg har forresten kiggede på jeres hjerteslag og sådan noget, det hele er perfekt, i har ikke brækket noget, det var hvis ikke et hårdt stød som jeg regnede med. I var bare besvimet. Så i må gerne lige gå ud på badeværelset og skifte og så gå ud til jeres forældre."
Mig og Tinus nikkede bare, vi fik vores tøj, og mig og Martinus gik ud på værd vores badeværelse.

Der jeg kom ud var Tinus allerede færdig, jeg gik ud til vores forældre men de var der ikke!? Jeg gik rundt om et hjørne og kom til indgangen. Der stod de, Ååååh nej det mener du ikke...
Der var en eller anden Random fan der hos Martinus, de snakkede egentlig bare, jeg gik der hen, "Hej musse" sagde Martinus og gav mig et kys på kinden, "hvor er de andre?",
"ved det ikke" sagde han, "jeg går lige over og køber noget vand i kiosken, skal du have noget?"
"Ja" svarede han. Jeg gav ham et kys på kinden og gik over mod kiosken. Lige der jeg gik kom der en dreng imod mig...
"Ehh Hej" han sagde ikke noget, han gik bare direkte imod mig og kyssede mig på kinden, jeg lod som ingenting og prøvede på at gå videre. Han tog fat i mig og hviskede "ses vi igen" jeg ignorerede ham og gik videre, jeg kiggede over på Martinus, jeg håbede på at han ikke havde opdaget noget, og pigen var Åbenbart gået med den spøjse dreng.

Hej så er vi her igen, jeg håber i kunne lide dette kapitel og at vil læse videre 😉💖 Sila 💖💖