LÆS 1'EREN FØRST.
4 år er gået siden vi sidst så Marcus og Luna. De er nu 20 år. Luna har afsluttet 3.G på Le Meilleur, og skal hjem til Norge. Marcus og Martinus er blevet kendt over hele Europa. Luna bliver tilbudt en kontrakt med en af Norges bed...
Vi er på vej til lægen. Jeg skal havde fjerne barnet. Jeg selvfølgelig ked af at skulle "dræbe" et barn, men det kom bare på det forkerte tidspunkt, og af den forkert grund. Vi ankommer til hospitalet. Vi skynder os ind i venteværelset. Vi bliver hurtig kaldt ind, for at undgå rygter. Vi sætter os overfor jordmoderen. "Nå Luna, skal vi få kigget på det?", spørger hun venlig. Jeg nikker og hopper op på briksen. Hun løfter op i min trøje. Hun putter noget gele på min mave, og sætter en eller anden dims på, og kører den forsigtig rundt. Vi kigger op på skærmen. "Det I kan ser der, er barnet", siger hun og peger på en lille ting. "Vil I gerne vide barnets køn?", spørger hun. "Helts ikke, jeg vil begynde at græde endnu mere hvis jeg viste hvad dets køn var", siger jeg bestemt. Hub nikker, og kigger lidt mere, og fjerner så den dims. Hun giver mig et stykke papir, som jeg kan tørre min mave med. Jeg hopper ned fra briksen, og sætter mig ved siden af Marcus. Under hele scenen har Marcus været meget stille. Det må også være hårdt, at hans kæreste er gravid med en anden. Jordmoderen sætte sig overfor os. "Er I helt sikker på at I ønsker at få fjernet barnet?", spørger hun meget seriøs. "Det er vi. Hverken Luna eller jeg øsnker barnet", siger Marcus bestemt. "Jamen, så lad os få gjordt dig klar Luna", smiler hun. Jeg bliver gjort klar, og kommer ind hvor det hele skal se. Jeg kommer i narkose.
(To timer efter) Jeg vågner lige så stille op, og det første jeg ser er Marcus' varme brune øjne. Han smiler til mig. Jeg føler mig også helt lette. Nu er der intet barn i mig mere, men det var hårdt at gøre det. Det var jo bare et uskyldig barnets liv. Jeg bliver helt trist ved tanken. "Hvordan har du det skat?", spørger Marcus. "Bedre end jeg havde regnet med, men det er stadig hårdt", sukker jeg. Marcus nikker. Han læner sig hen over mig, giver mig et blidt kys. Jeg elsker ham virkelig. Efter lidt tid kommer lægen for, at tjekke hvordan jeg har det. Bagefter bliver jeg udskrevet. Vi sætter os ud i bilen, og kører mod detsted drengene skal spille deres koncert. Der står en masse fans. Men vi skynder os ind, for vi har lidt travlt.
Vi kommer ind i gadroben, bliver Marcus revet hen til makeuppen. Jeg sætter mig hen til Lærke, der sidder i sofaen. Hun smiler til mig. "Hvordan gik det?", spørger hun støttende. "Godt tro jeg, men føler mig lidt som et dårlig menneske, over at havde "Slået" barnet ihjel", sukker jeg. "Det forstår jeg godt", smiler Lærke. Jeg nikker, og giver hende en krammer. Drengene kommer hen og kysser os farvel, inden at de løber ud på scenen. Efter en halv time, synes jeg at vi skal gå ud backstage. "Skal vi ikke gå ud og se drengene?", spørger jeg. "Jo, men du skal lige skifte. Dit tøj er lidt svedig", griner Lærke. Jeg nikker uforstående, og finder noget tøj, og gik ud og skiftede.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
(Lunas outfit)
Vi kommer ud backstage. Drengene står og snakker. Pludselig kommer en af danserne ud til mig. Det er Mike. Han hiver mig ud på scenen. Han fører mig hen til Marcus. Han vender sig om, og smiler til mig. Han tager min hånd. Vi kigger ud over de mange tusinder fans. "Luna, der er sket så meget de sidste par måneder. Du kom endelig hjem igen. Vi er flyttet sammen. Og du har fået en kontrakt med Storhammer. Jeg er så stolt, at have dig i mit liv. Jeg ved godt at vi har haft nogle nedture, men vores kærelighed er stræk. Den sidste måned har været hård for os begge", siger Marcus. Jeg har fået blanke øjne. "Derfor Luna, vil du gifte dig med mig?", spørg Marcus. Jeg gisper.
