Life is a bitch 2. Ft. Marcus og Martinus

De kommer.

Lunas synsvinkel

(4 måneder senere)

Jeg sidder nede i stuen sammen med Marcus, Gerd-Anne, Kjell-Erik og Emma. Jeg er i niende måned nu, og de må gerne se at komme ud. Jeg på størrelse på med en luftballon. Marcus har været hjemme den sidste måned, for at sikrer at han er hjemme, når vandet går. Jeg rejser.
"Hvad skal du skat?", spørger Marcus.
"Jeg skal bare på toilet. Vil du da med?", griner jeg, og går ud på toilet.
Jeg gør det man skal gøre, og går hen til vasken. Jeg vasker mine hænder, da jeg pludselig mærker noget vådt ned at benet, og og en smerte der er værre end menstruationsmerter. De er på vej.
"MARCUS!", skriger jeg.
Marcus kommer ud på badeværelset efter 2 sekunder.
"Hvad er der prinsesse?", spørger han panisk.
"Vandet er gået!", stønner jeg i smerte.
"MOR, LUNAS VAND ER GÅET!", råber Marcus.
Gerd-Anne er hurtig ude ved os.
"Marcus find noget tørt tøj til Luna, og bed din far ringe til hospitalet", siger Gerd-Anne.
Marcus nikkede, og gik ud. Han snakker kort med Kjell-Erik, og skynder sig op på værelset.
"Gerd-Anne, hvor langt tid er der mellem veerne?", spørger Kjell-Erik.
"2 minutter, og så er de der i 1 minut", siger Gerd-Anne hurtig.
"Vi skal kører nu", siger Kjell-Erik.
Jeg skriger i smerte. Marcus kommer ned med et par rene trusser, og mine sweetpans. Han hjælper mig med at skifte, og før jeg ved af det er vi på vej til hospitalet. Jeg skriger næsten hele vejen. Emma prøver at trøste mig så godt hun kan.

"Skat, det gør så ondt", hyler jeg.

"Vi er lige ved at være der smukke", trøster Marcus.

Han har ret. Vi ankommer til hospitalet lidt efter. Vi skynder os ind i receptionen. Kjell-Erik går op til skranken. Imens han snakker, får jeg et ve til. Jeg skriger. Jeg er virkelig dårlig til smerter. Min jordmor kommer hen til os.
"Jeg overtager her. Kom Luna vi skal ned på stue 11", siger Nanna. Som er min jordmoder.
Jeg bliver lagt op i seng, i en hospitalsseng. Jeg er ikke helt klar, så jeg skal vente lidt tid. Lærke og Martinus er kommet. 

(3 timer senere)           

"Kom så Luna, pres", siger Nanna.
Jeg presser alt hvad jeg kan. Jeg mangler kun at få presset pigen ud. 
"Ahhh!", skriger jeg.
Jeg bliver ved med at presse. Min mor står på den ene side sammen med Lærke, imens at Marcus og Gerd-Anne står på den anden side. 
"Du gørdet godt skat", siger Marcus støttende.
"Hold kæft! Det her er din skyld",hvæser jeg.
De griner bare af mig. Jeg giver det sidste pres. Lidt efter hører jeg et barenskrig. Hun bliver lagt op til mig, sammen med drengen. De er så smukke. Jeg får tåre i øjne. Jeg kigger op på Marcus. Han græder også. Han læner sig ned og kysser mig.
"Hej Valentin og Valentina", hvisker Marcus, og kysser deres pander. Jeg kigger forbløffet op på Marcus.
"De er så smukke og fuld af kærelighed. Selvfølgelig skal de hedde Valentin og Valentina", smiler Marcus.
Jeg kigger ned på de sovende børn. De er så smukke. Jeg elsker dem.

Velkommen Valentin og Valentina Gunnarsen.

................................................................................................................................................................

Nyt kapitel. Håber I kunne lide det. Det her er det tredje sidste kapitel. Der villekomme et kapitel fra Valentins synsvinkel, og Valentinas synsvinkel når de er 14 år. Der efter vil der komme en ny historie.

God dag til jer.

H.H. Kiner