Life is a bitch 2. Ft. Marcus og Martinus

Bryllup pt. 2

Lunas synsvinkel

Jeg snakker lidt med Emil og Kassandra, da Marcus kommer hen til os. Han kigger undrende på Emil.
"Skat, det her er Emil. Vi spillede i samme klub hjemme i Danmark", præsenter jeg.
Emil rækker sin hånd mod Marcus. Han tager hårdt imod Emils hånd. Jeg ryster bare på hovedet. Marcus stoler ikke på nogen drenge længere. Jeg tager fat i Marcus, og trækker ham med mig udenfor. Jeg stiller mig med krydset arme foran ham.
"Skat, du må tage det lidt rolig. Emil er her sammen med Kassandra. Selv om han har gjort dumme ting, da vi var teenager. Ved jeg at han ikke vil gøre mig noget. Okay?", siger jeg hårdt.
"Jeg er bare ikke tryk ved ham. Jeg ved godt, at jeg er meget beskyttende, men der er et eller andet ved Emil, jeg ikke kan lide", sukker han.
"Han kommer ikke til at gøre mig noget skat. Hvis det er kan du blive ved mig hele aften", smiler jeg forsikrende.
"Okay", siger Han.
Jeg giver ham et kys, da der er nogen der hoster bag os. Vi vender os om. Det er Lærke der står og griner smørret.
"Undskyld at jeg forstyr, men Luna vi to har noget vi skal ordne", griner Lærke.
"Ja, jeg kommer nu", siger jeg.
"Gå  bare ind skat, jeg skal lige klare noget", siger jeg til Marcus.
Han giver mig et kys på kinden, og går ind.
"Er du klar til at fortælle det", siger Lærke.
"Så klar som jeg kan være. Hvad nu hvis jeg kommer til at lyde forkert? Han har jo aldrig hørt mig at synge før", siger jeg nervøs.
"Luna det skal nok gå. Du har øvet dig så meget", siger Lærke.

Jeg tager en dyb indåning, og går med Lærke ind igen.

Jeg går op på scenen. Jeg banker på mikrofonen. Det får folk til at kigge op på mig. Marcus ser overrasket på mig.
"Hej folkens, jeg vil gerne forførste gang synge en sang, jeg har skrevet. Det er en måde at få sagt noget, jeg ikke har kunne sige. Jeg håber I ville kunne forstå det", siger jeg nervøs. Jeg begynder at spille på min guitar.

(Molly Kate Kestner: His daughter)

  "Everything's gonna be alright."
She whispers to herself.
She was only 6 years old that night.
As she hid behind that shelf.
Cause daddy had a little too much to drink.
And mama didn't want her to feel the pain she felt.
But she still felt the pain...

Well 10 years they came and went,
And dad was gone.
So she looked for love in other men.
And tried to act strong.
Oh, broken hearts and scars in only places she could see.
Cause she just wanted, she just wanted to feel something.

And as she sat there on her bed,
Thinking 'bout what those girls said,
Tears streamed from her eyes.
She cried...

"If there's a God out there
Please hear my prayer.
I'm lost and I'm scared,
And I've got nowhere else to go.
I've come a long, long way.
But I'm not sure I can make it much farther...
So if you're listening, could you give a helping hand.
To your daughter."

Well her path started to change.
She reached out and grabbed God's grace.
And finally, she saw a light.
Until the night,
Where she decided one drink was alright,
And one thing led to another.
Next thing you know, 9 months go by,
She's a mother.

Da jeg synger den vers, kigger jeg ned på Marcus. Han får store øjne. Han kan nok regne ud, hvad jeg mener.   

And as she laid there in that bed.
Stroking that small angel's head.
Tears streamed from her eyes.
She cried...

"If there's a God out there.
Please hear my prayer.
I'm lost and I'm scared,
And I've got nowhere else to run.
I've come a long, long way.
But I'm not sure I can be the best mother...
So if you're listening, could you give a helping hand.
To your daughter."

Well that baby grew into a boy.
Who became her pride and joy.
He loved her like no man could.
And her heart felt peace, cause she finally understood.
God's love.

So as she laid there in that bed,
99 years old.
She grabbed her son's hand and said.
"There's something you must know..."

"There is a God up there.
Who heard my prayer.
I was lost and afraid.
And I had nowhere else to go.
I had no clue, what to do
And then He sent me you."

So if you're lost and afraid,
And you feel so alone,
Don't worry child,
Cause there's a Father who will love you as His own.
Just like He loved His daughter.
Like He loved His daughter.  

Jeg stopper med at spille, og kigger ned på Marcus. Han har tåre i øjne. Jeg skynder mig ned til ham. Marcus løber mig i møder, og svinger mig rundt.
"Det var fantastik skat. Er det rigtig. Skal vi have et barn? Hvor langt er du henne?", spørger Marcus glad.
"Rolig skat. Jeg er 2 måneder henne, men vi skal ikke kun have et barn", smiler jeg hemmelighedsfuld.
"Hvad! Skal vi have tvillinger?", spørger Marcus overrasket.
Jeg nikker. Marcus smil bliver bare større, og han giver mig et kæmpe kys. Folk rundt om os klapper.

"Go Valentin og Valentina", jubler Lærke.
"Og Elliot", griner jeg.

"Hvad mener du?", spørger Martinus forvirret.
"Spørg din kone", griner jeg.
"Er du gravid?", hviner Martinus.
"Ja, men desvære ikke med tvillinger" griner Lærke. 
Vi griner alle samme. Pludselig er der en der lægger en hånd på min skulder. Jeg vender mig forvirret rundt. Det er Emil. Han ser hadefuld på os alle. Han skubber Marcus væk, og taget hårdt fat i mig. 
"SLIP MIG", skriger jeg.
Men Emil smiler bare flabet på mig. Han trækker mig ind til ham. Han presser sine læber mod mine. Jeg løfter mit knæ, og hamre den ind i Emils skridt. Han slipper mig, og falder sammen. Jeg kigger hen på Kassandra. Hun har tåre i øjne. Jeg skynder hen til hende.
"Kassandra, jeg er så ked af det. Jeg ved ikke hvad der skete", undskylder jeg.

"Luna, det er ikke din skyld. Emil er tydeligvis en idiot", siger Kassandra trist.
Jeg giver hende en krammer. Emil er en idiot.

.................................................................................................................................................

Nyt kapitel. Håber I kunne lide det. 

God søndag til jer.

H.H. Kiner