Life is a bitch 2. Ft. Marcus og Martinus

Travlt

Marcus' synsvinkel

(to uger senere)

Luna har næsten ikke været hjemme de sidste to uger. Hun har trænnet i Storhammer, og har boet på hotel, fordi hun har trænet til sent om aften. Jeg har kedet mig her hjemme. Der er ikke noget at lave, når Luna ikke er her. Lærke og Martinus vil hente mig om en time, for at kører hen og se Luna spille håndbold. Jeg vælger at tage et bad. Jeg tænder for vandet, og stiller mig under bruseren. Jeg begynder at synge Girls. Efter badet går jeg ind på værelset og skifter. Jeg sætter hurtig mit hår. Jeg når lige at sætte mig inden at det banker på. Jeg åbner døren, og ser et ansigt identisk til mit.
"Hey Marcus, er du klar?", smiler Martinus.

Jeg nikker og tager min jakke på. Vi skynder os ind i bilen. Vi kører afsted mod Storhammer. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så nervøs? Er det fordi jeg ikke har set min kæreste i 2 uger? Eller om der vil være journalister der? 

Vi ankommer til Arenaen. Vi finder en parkeringsplads. Martinus parker bilen. Da Lærke og Martinus stirre ud af bilen, bliver jeg siddende. Jeg tager en dyb indånding og kommer stirre så ud af bilen. Martinus kommer hen til mig, og lægger en støttende arm om mig.
"Marcus det skal nok gå. Ja de vil stille nogle dumme spørgsmål, men du ved at Luna aldrigvar eller vil være utro", siger Martinus.
"Det ved jeg", siger jeg med et skævt smil.
"Så lad os gå. De andre venter på os der inde", siger Martinus.
Vi går hen mod indgangen, og jeg bliver straks overfaldet af journalister.
"Marcus hvordan kan det være at du er her, nu hvor Luna har været dig utro?", spørger en af de mange journalister.
"Jeg er her for at støtte min kæreste. Luna har ikke været mig utro. Stop venligst med de rygter", siger jeg surt.
Jeg skynder mig ind i hallen med Lærke og Martinus. Vi finder vores pladser. Luna forældre, min familie. Vi giver dem alle sammen en krammer, og sætter os ned. Vi venter i 10 minutter, da lyset bliver slukket. Der bliver startet musik, og kommer lyseffekter op af væggene. Først kommer modstanderne ud. Da de har stillet sig, kommer Storhammer spillerne. De kommer løbende ud en efter en, og til sidst kommer Luna løbende storsmilende ud. Vi får øjenkontakt. Det er dejlig efter 2 uger ser jeg en stor smilene Luna. Vi jubler og skriger. Hun stiller sig ved siden af de andre. Deres navn bliver råbt op. Til sidst bliver det Lunas tur. Hun kan godt forvente at blive jubelen af.
"Og byd velkommen til den nyeste spiller af Storhammer. Luna Kiner!", bliver der råbt ud af højtaleren.
Vi jubler så højt, at alle stirre på os. Luna griner af os, og vinker til publikum 
"DET ER MIN KÆRESTE!", råber jeg stolt.
Alle stirre bare mere på mig. Jeg ser Luna rødme. Kampen bliver fløjtet igang. Luna er flyvende på stregen. Hun kæmper, som jeg aldrig har set hende kæmpe før. Første halvdel bliver fløjtet af. Storhammer er foran, og de går hurtig ned i omklædningen. Jeg rejser mig for at gå på WC. Jeg går det man skal gøre, da en pige på min alder kommer hen til mig. 
"OMG du er Marcus. Må jeg ikke få et billed?", hviner hun.
Jeg smiler, og poser sammen med hende.
"Foreresten er jeg ked af alle de rygter der er om Luna. Det har hun ikke fortjent. Hun er en fantastisk pige, og I passer så godt sammen. Jeg er glad for at det er hende du skal giftes med", smiler Hun.
Jeg smiler stort til hende, og giver hende en krammer. Hun gengælder det hurtig.
"Her, ring til det her nummer. Personen ved hvem der har startet de onde rygter", siger hun, og giver mig et stykke papir med et nummer på.
"Tak", siger jeg.
Jeg går ind til de andre. Jeg sætter mig på min plads, og kigger på nummeret.
"Hvad er det?", spørger Martinus undrende.
"Det er et nummer fra en pige, der ved hvem der har startet på de rygter om Luna", siger jeg.

"Er du sikker på det, og at det ikke er hendes nummer?", spørger Martinus skepis.
"Ja", siger jeg lige ud.
Martinus nikker bare, og kigger ned på banen. Han tror nok ikke på mig. 

Kampen bliver startet igen. Storhammer spiller fantastik. De score det ene mål efter det andet. Men pludselig får de problemer. Kristianstad begynder at score, og nu er de står de lige. Luna for bolden, men bliver taklet. Der er straffe. Luna bliver bedt om at skyde. Luna ser nervøs ud. Hun kigger bange op på mig.
"DU KAN GODT SKAT. JEG VED DU KAN!", råber jeg.
Luna tager en dyb indånding. Hun kigger på målmanden. Dommeren fløjter. Hun skyder perfekt oppe i venstre hjørne. Hun score. Vi jubler alle sammen, da kampen bliver fløjtet af lige efter. Jeg løber ned af trapperne, og ud til Luna. Jeg ved godt jeg ikke må, men jeg er så stolt. Luna er blevet overfaldet af sine holdkammerater. Hun ser, at jeg komme løbende mod hende. Hun løber hen mod mig. Jeg tager hende ind i min favn, og giver hende en kæmpe  krammer og kys. 

Jeg er så stolt.

................................................................................................................................................................

Sådan nyt kapitel. Håber I kunne lide det.

I må have en god trosdag.

H.H. Kiner