På Ferie med Marcus og Martinus

Kap 23-fredag 2

Jeg fatter hat nu...

Jeg kan se min mor går mod bilen skal jeg spørge hende om det? "Mor?" "Jaer er der noget galt skat?" Spørg hun, skal jeg spørge ej jeg ved ik "det er ligemeget" siger jeg bare jeg vil først lige høre drengene om de ved noget før jeg spørg min mor.

Lige nu sidder jeg i toget, jeg bliver ved med at få snaps fra Martinus jeg har aftalt med min mor jeg gerne må åbne dem men jeg må bare ikke svare dem, han bliver sgu ved jeg tror han spammer mig indtil jeg svare jeg kommer jo til at dø så, Ahahaha

Der står på nogen af den ^vi får en overraskelse idag, jeg skriver hvad det er når vi får den^ Ej der er mig, Ahahah ^jeg er ked af vi ikke kunne ses når vi endelig er i Danmark igen^ står der i en anden ^hvad laver du?^ ^Hvorfor svare du ik?^ ^Er du sur på mig/os?^ ^Hallo svar lige^ ^Cecilia du bliver nød til at skrive hvad vi har gjort hvis du er sur på os^ ^jeg kan se du åbner dem^ han bliver jo ved, jeg vil så gerne svare ham men det må jeg ikke.

Jeg er på vej ud af toget med min Daytaske og høretelefoner i ørene jeg ser drengenes vagt og begynder at gå imod ham "Hej jeg hedder Cecilia vi har mødt hinanden før, det er mig du skal hente" siger jeg til ham, han kigger ned i sin mobil det ligner et billede af mig "fint hop ind så kører jeg dig hen til hvor Marcus og Martinus er" siger han, jeg sætter på om bagved ved de tonet ruder så der ikke er nogen der kan se mig.

Efter en halv times tid kan se en masse piger stå ude foran en bygning og råbe MARCUS OG MARTINUS MARCUS OG MARTINUS "vi kører om til bagindgangen" siger vagten "super" siger jeg bare jeg kan se nogen piger har fået øje på bilen "SE DER ER DERES BIL DEN KØRER" er der en pige der råber alle pigerne vender sig om Fuck det var godt jeg satte mig her om "bøj dig fremover så de ikke kan se dig det gør drengene ogs nogen gange" jeg gør som han siger og bøjer mig fremover

Klask siger det jeg kigger over til det andet vindue der er en masse hænder og mobiler op af ruden det tror jeg så ogs der er ved det vindue jeg sidder ved, de kigger ikke engang sådan rigtigt ind de har mere travlt med at få plads til deres mobiler og hænder på ruden. Vi slap endelig af med dem ej ik for at lyde ond men det gjorde lidt ondt at sidde sådan, vi kørte igennem en port jeg tror det var derfor de blev nød til at gå.