Dig og mig? Ft. Marcus og martinus

Hvordan kunne i gøre det!!!

(Villads's synsvinkel)

"Kom nu Caroline du skal i skole" råber jeg op ad trappen. "jaja jeg kommer nu". Hun kom ned og gik hen til døren og tog sko på. William kom løbende ned af trappen. "Jeg kan altså godt gå i skole selv drenge" "ja det ved vi men du må ikke gå sammen med Martinus så derfor følger vi dig". "Farvel mor" "farvel min skat". Vi gik ud af døren og Martinus kom gående. Caroline prøvede at løbe over til ham men vi nåede lige at få fadt på en arm hver. "slip mig! Det er min kæreste og i kan ikke gøre noget ved det" råbte hun. Nu kom vores venner gående som vi havde spurgt om de ville hjælpe med at holde hende fra Martinus. Det ville de gerne. "Hej" råbte jeg så de kunne høre det. De kom løbende her over . To af dem går forand os at de to andre går bag ved. "Stop så " skreg hun.

Vi kom til skolen og fuldte hende ind i klassen. Martinus kom lige efter os. Drengene gik over og trak ham op af væggen. "stop lad ham være" Råbte Caroline. "det her er det bedste Caroline" Drengene kom tilbage efter de havde sagt noget til ham. "Hvad har i sagt" sagde hun surt. "det er ligemeget, bare du holder dig væk fra ham" Sagde William bestemt.

(Carolines synsvinkel)

Drengene og deres venner er så dumme kan de ikke fadte noget som helst. Timen startede og drengene gik endelig. Jeg sad bare og kiggede på Martinus hele timen. Det ringede ud til fritkvater, og Martinus skyndte sig ud. Jeg nåede lige at få fadt i ham og trække ham ind i musik rummet. "Hvad er der galt" Spurgte jeg bekymret. "er det ikke lige meget" Sagde han koldt. "skal du ikke hen til din kæreste" spurgte han. "Men det er jo dig der er min kæreste" spurgte jeg bekymret. Han kiggede surt på mig "Hvad har de drenge sagt. Du skal ikke lytte til dem de vil bare splitte os ad" "Hvad. så det er ikke rigtig at du og Marcus er kærester" Spurgte han. "nej" smilte jeg til ham. Han smilte til mig og svingede mig rundt mens han kyssede mig.

Det ringede ind til time og vi gik hånd i hånd ind i klassen. Vi fortalte klassen alt om vad mine brødre har gang i og hvad deres venner sagde til Martinus. "HVAD!! jeg ville ALDRIG stjæle din kæreste" Sagde Marcus Chokeret. "Vi må ligge en plan for hvordan dig og Caroline stadig kan være kærester" Sagde Marcus opmuntrende til Martinus. Vi brugte hele timen på at side at snakke. Vores læger synes det er godt for vores fældes skab så det var ikke noget problem. Klokken ringede og vi havde fri. Så nu gik planen igang. Hele klassen løb ud undtaget Martinus og mig. Vi hoppede ud af vinduet. vi løb over til Martinus og ind på hans værelse. Villads skrev til "hvor er du" "jeg er taget hjem" "ok" Jeg skynte mig og skrivetil min mor "Mor jeg er teget med en veninden hjem. Hvis drengene spørg hvor jeg er så bare sig jeg er taget med en veninde hjem" "ok sover der" "Martinus er det ok at jeg sover her" "ja selvfølgelig er det det" "Ja jeg sover her" "ok vi ses min skat"

___________________________________

Hey undskyld at jeg ikke har skrevet i noget tid. Men jeg håber at i syntes om dette kapitel

~Anna♥