Hot ~ M.G

Kap.19 ~ Nej! ~

Nej hvor det har været en dejlig tur!  Jeg følger at Martinus og jeg har lært hinanden bedre at kende, mere end vi gjorde i forvejen. Men nu skal vi altså hjem, og det er lidt arveligt syndets jeg. For jeg syndes lidt det var som en lille lejlighed Martinus og jeg havde sammen, og Marcus var vores barn, ahah.

Springer lige køre turen over

Efter 4 timer i bil er meget hårdt, men ikke når den dejligste person er lige ved din side!! Da vi kommer hjem til Trofors siger jeg farvel til familen Gunnarsen, og løber hjem til min. Da jeg kommer ind ad døren kan jeg se min mor side og græde, og min far er der ikke! Hele huset er raserede! "Mor hvad er der sket?" Jeg smider min taske og løber hen til hende. "Jeg ved det ikke helt selv, det skete så hurtigt!" Mor hvor er Far! Jeg kan se at hun næsten ikke kan få været. "Mor er du okay?" Hun tager min hånd og ser mig i øjnene. "Det var din far. Han fik et raseri anfald! Jeg kunne ikke styre ham" hun viste mig sin arm, og jeg kunne se at hun var blevet slået! "Men hvorfor!" Sagde jeg. "Jeg ved det ikke!" Råbte hun nærmest! Jeg havde ikke set hende sådan før, og jeg havde heler ikke troede sådan noget om min far. Han var stukket af, af fra mig og min mor. Hvorfor, hvorfor ville han gøre det? Jeg så på min mor, og med et lå hun på gulvet.

Jeg fat hurtigt min mobil og ringende til ambulancen. Jeg kunne høre den komme ude på vejen. Jeg løb ud til døren, men jeg når nærmest ikke at åbne den inden der kommer 5 personer ind og tager min mor ud i bilen. Jeg løber selfølgelig med hele vejen der ud. Alle folk på vejen er også kommet der ud for at se hvad der sker. Jeg kan se at familien Gunnarsen også står der, jeg for øjenkontakt med Martinus og løber grædende hen til ham i hans arme. "Hvad sker der Sofia" siger han chokeret. "Jeg kan forklare det hele senere, men jeg skal med min mor. Men jeg ved bare ikke hvordan?" Siger jeg imens han holder om mig. "Vi ka køre dig der hen, kom"

Da vi ankommer til hospitalet, bliver vi bet om at vente til at min mor har det bedre. Efter lidt tid kommer en sød dame ud og siger at min mor skal give min en vigtig besked! Jeg løber ind til hende. Hun ligger i en seng, og ser ikke så godt ud men hun har det meget bedre heldig vis! "Mor er du okay!!!!" siger jeg og stiller mig foran sengen. "Ja skat, jeg har det meget bedre" Siger hun. Hun giver tagen til at jeg gerne må sætte mig ned ved hendes side. Hun tager min hænder i hendes. "Hør skat det går nok lidt tid før jeg kan komme hjem, og du kan ikke være selv. Så jeg har snakket med min søster, og du skal bo ved hende i noget tid" siger hun trist. "Men Tante bor jo i Danmark!" Signer jeg. "Jer og derfor skal du afsted imorgen" siger hun. "Men jeg kan da i forlade det her sted!" Jeg stiller mig op. "Jeg ved det skat men der er ikke andre muligheder. Og jeg ved at du vil bo hos Martinus, men dat kan du desværre ikke" siger hun og lukker øjne i. Jeg råber efter en læger for jeg bliver bange. Der kommer en ind og siger at hun bare sover, og hun skal have fred.

Da jeg kommer ud til Martinus, fortæller jeg ham det hele, og han begynder næsten at græde. Og jeg kunne godt forstå det, for nu skulle jeg jo forlade ham, den jeg elsker. Og hvad med Marcus, han er den bedste ven, han er faktisk den eneste jeg har! Jeg kan da ikke forlade det her!

_______________________
<3