Kap.10 ~ Hos ham<3 ~

873 27 1
                                    


Jeg vågner ved at jeg har det meget dårligt, jeg sætter mig op i sengen. Ven hvad?! Sengen!! Hvor er jeg? Jeg ser mig rundt omkring, og for så øje på Martinus ligge ved min side. Han er vildt sød når han sover, det må jeg sige! Jeg kysse ham i håret, og han vågner. "Godmorgen smukke" siger han og gnider sig i øjnene "Martinus hvad skete der igår?" Smilte jeg. "Jo du blev okay fuld, og det samme gjorde jeg" han grinte lidt. "Også sagde du at du gerne ville sove hos mig, så vi gik her hjem. Eller jeg bar dig næsten hele vejen" grinte han. "Men var du ikke fuld?"
"Jo men jeg skal jo passe på min prinsesse" han kyssede min kind.

Vi tager noget tøj på, da vi ikke sov med det på (sjovt nok ) vi går ned i for at lave noget mad. "Er vi aflede?" Spørger jeg imens Martinus ser ind i køleskabet, og komme rund med hænderne fulde af mad. "Ja det er kun os og Marcus self" smiler han "Hvad vil du have?" Griner han, og hentyder til at det mad han lige har fundet frem. "Skal vi ikke lave pandekager" siger jeg glad, måske lidt for hyper Ahah. "Jo det tror jeg også Marcus gerne vil have ovenpå sådan en omgang tømmermænd som han nu altid plejer at få" siger Martinus og finder en skål frem, jeg leder efter de ting vi skal bruge. Vi blander det hele sammen, og hedder det på panden. "Martinus se lige her" jeg tager panden, og kasten en pandekage op og griber den igen. "Ha nemt, det der er for begynder" siger han og tager panden ud af mine hænder. Han kasten den op, men den lander på gulvet. Jeg kan ikke holde op med at grine. "Ha ha så sjovt var det ikke....men skal vi ikke give den til Marcus?!" Griner Martinus. "Jo lad os det"

Martinus fandt noget vi kunne have maden på, også gik vi op til Marcus som sov. *bank bank* "bare gå ind" sagde Martinus. Jeg åbnede døren, og satte maden på hans bord. Martinus og jeg gik der efter ned for at spise alle de andre, og de smagte som en drøm! Vi snakkede lidt sammen, og lige pludselig kom en træt Marcus ned, men også lidt hurtig. "Er der flere!!" Sagde han og stod med store øjne for at se om der var flere pandekager. Martinus og jeg kiggede på hindanen og grinte af ham, for det lød lidt sjovt, også er han så frisk lige pludselig! "Ja Marcus der er flere, bare set dig ned" han kom med det samme hen til os. "Det skal du ikke sige to gange" også grinte vi igen.

Efter maden skulle jeg til at hjem, mine for ældre ville nok gerne se mig snart. Lige da vi skulle til at gå ud af døren, kom rasten af deres familie hjem. "Hej du må være Martinus's kæreste?" Sagde en dame som smilede, og rakte hånden ud. "Ja og du er så hans mor?" Smilte jeg, og tog imod hende hånd. "Ja, Gerd Anne" "Sofia"
"Og det her er min mand, Kjell Erik" manden rakte mig hånden. "Okay indtil videre kan jeg se det går godt" sagde Martinus midt i det hele. Og vi begyndte at grine. "Når men vi skulle lige til at gå, så vi ses Hej Hej. Martinus tog mig i hånden, og vi gik ud af døren. "Hvorfor så hurtigt Martinus, jeg nåde knap nok at tale med dem?" spurgte jeg. "Jeg skyndte mig inden min mor finder billedetalbumet frem fra da mig og Marcus var små" jeg grinte af ham.

___________________________
Kommer ikke til at være så aktiv her de næste dage, da jeg skal rejse hjem<3 men jeg vil prøve, fordi i er alt!!!<3

Hot ~ M.GDove le storie prendono vita. Scoprilo ora