Kap.20 ~ Vi ses igen? ~

777 24 10
                                    


Det er sommer, og alle elsker sommer. Men det gør jeg ikke lige nu! Denne sommer gik fra at være den bedste til at blive den værste på kun en dag. Jeg ruller min kuffert ned af trappen, et trin adgangen. Det regner og det gør ikke stemningen bedre. Min mor kunne jo ikke være her for at sige farvel eller køre mig til lufthavnen, så hun har skaffet en taxi som skal køre mig der ud.

Da jeg sider og spiser min morgen med, kan jeg ikke lade vær med at tænke på Martinus. Hvordan skal vores forhold nu være, hvad skal der ske med os? Jeg tror kun jeg kan gøre en ting. At slå op med ham, og det er meget imod min vilje. Men når jeg kommer tilbage er han nok blevet 16, og er tæt på de 17 år. Og i den alder forandre man sig meget, og han finder nok en ny hurtigt..

*Dyt, dyt* jeg ser ud ad vinduet, og kan se at taxien er kommet. Jeg finder de sødeste ting jeg skal have, og låser døren efter jeg er gået ud af den. Regnen bliver bare være og være så jeg løber hen til bilen. Jeg skal lige til at sætte mig ind i den, men kan høre nogle råbe mit navn. "Sofia vent!!" Jeg vener min om og ser den smukkeste person i verden så der. "Du kan ikke tage afsted uden at sige farvel til din loverboy" siger han og smiler, og jeg begynder lidt at grine af han da han siger loverboy. "Men Martinus jeg skal være væk i lang til, og vi bliver ældre og forandre os!" Siger jeg imens jeg sætter min kuffert ned. "Men jeg venter på dig her, jeg vil ikke forlade dig!" Siger han og tager min hånd. Han trækker mig tæt ind til sig, og jeg kan mærke regnen falde ned på os. Det mindede mig om da vi dansede i regnen sidst. Han læner sig ind til mig og kysser mig. Vi står der i lidt tid og vi trækker os. "Farvel min prinsesse vi ses igen!" siger han og kysser min i håret. "farvel min hotte prins" siger jeg, og sætter mig ind i bilen, og han lukker døren efter mig. Han sætter hånden på den våde bilrude og jeg går det samme, det er næsten som om jeg kan mærke varmen fra ham. Bilen begynder ligeså stille at køre og jeg ser ikke væk en eneste gang. Hvordan kunne det ende sådan? Jeg har mistet alt! Mit fantastiske job, min bedste ven Marcus, min far, har fået en syg mor, og har sagt farvel til mit livs kærlighed. Men jeg vil aldrig glemme Martinus for jeg må indrømme, at han er virkelig hot!!!

______________________________________
Det var det sidste kapitel!

Jeg går snart igang med snap-mac 2 som mange gerne vil have!!

Så glæd jer!

Hot ~ M.GDonde viven las historias. Descúbrelo ahora